Berlin den 24de 1863.
Kjere Robert! Jeg er ganske udtømt efter 3 meget lange Breve3 meget lange Breve] brevene 23. og 24. november 1863 til sønnene Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) Collett til respective Alf, Oscar og Emil, saa alt hvad Du kunde ønske af Efterretninger fra mig, kan Du uden videre forlange udleveret af disse 3 Magter. Dette skal kun indeholde mit Ønske til Din Fødselsdag. For første Gang skal den feires i Din Moders Tanke langt, langt borte fra Dig. Men husk paa at den er hos Dig hele Dagen, og glem ikke heller mig. Min lille Bob! altid maa jeg tænke mig Dig fremfor nogen af de Andre som liden, og i alle Stadier af Din Væxt, fordi Du var den Første og Forunderligste for os – den Kjereste skal man aldrig sige, thi hvem er den mindst Kjere? Gud bevare Dig da, som han hidtil har bevaret Dig!
Da jeg ved Du er en Elsker af smukke Ansigter, sender jeg Dig dette, det fineste jeg eier i mitmit] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Mappe Album, det er en sød, liden Unge ikke sandt? Hun skal være sjelden elskværdig og afholdt. Et større Billede skal Du faae med Løkkes,Løkkes] Inger Marie Birgitte (1830–1913), født Hald, og Jakob (1829–81) Løkke. Han var overlærer ved Christiania Katedralskole. der reise hjem den 5te Dec. De have været meget hyggelige hernede Gaa endelig hen til dem naar de komme. Det er jo Din gamle Lærer? Hvad siger man hjemme 2nu om de danske Affairer? Herfra synes de at staa jammerlig slette, det var en mærkværdig ligegyldig og upassende Maade hvorpaa den danske Konges Død blev stod anmeldt i Morgenbladet,den danske Konges død … Morgenbladet] Frederik 7. (1808–63) døde 15. november 1863, omtalt i Morgenbladet 17. november. ‹baade› ‹…› og vi ‹Norske› vare Norske hernede fandt det oprørendeoprørende] ‘ende’ rettet fra ‘te’ ved overskriving derover, og DetDet] ‘D’ rettet fra ‘d’ ved overskriving har vist ogsaa mishaget de Danske. Men hvad kan man vente andet af Morgenbladet! Her i hele Tydskland er fuld enstemmig Opstand, og i Aften lyder Bladene paa Krig under alle Omstændigheder. Alle Blade‹ne› ere fulde af Hyldinger af den nye Hertug.den nye Hertug] Christian (1818–1906), prins av Glücksburg og hertug av Slesvig, Holstein og Lauenburg; kong Christian 9. av Danmark 1863–1906 Herregud jeg synes de Tydskerne have nok af den Vare ville de nu endelig skabe En til! Et Regjeringsblad forekastede Skrigerne at nu begyndte de jo at hylde Legitimiteten. Skriv mig lidt til om hvordan Stemningen er hjemme, skal vore Tropper rykke ud? og ‹n›aar? thi her ser det ud som om Krigen var stod for Døren. Jeg tror det er bare en syg Uro der plager det tydske Folk. Det er forpint i sig selv, tør ikke muksemukse] mukke hjemme, saa søger det Bevægelsen et Udløb for sin Frihedstrangen hvor det kan, og heldigvis har det Schleßwig Holstein at tage til. Man maa være frygtelig tilmode i Danmark. Denne Konges Død var en stor Ulykke nu. Lev vel for denne Gang. Hils Tante Hanne og OnkelTante Hanne og Onkel] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett. De tok til seg Robert som pleiesønn i 1852. 1000 gange. f‹ra› Din
Moder.
3Skulde Photographierne, der siges i Brevene at følge med, dog ikke være med, saa betyder det blot, at jeg har maattet tage dem ud paa Grund af Overvægt, der betales i Portoen dobbelt – de skulle da følge komme med Løkke.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.
Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.