Kammerraadinde Grib havde staaet i fuld Puds for at tage til Krones, da hendes Ægtefælle kaldte hende op paa sit Kontor. Der var kommet Bud fra Byen, og det havde blandt andre Brevskaber bragt et nyt Brev fra hans Broder Majoren.
Da denne intet havde hørt fra sin Broder, havde han sluttet sig til, at det første Brev maatte være bortkommet; og han sendte derfor paany Underretning om Tvillingbroderens Død og Testamentet.
Han fortsatte derpaa med at sige, at man i Kjøbenhavn havde haabet paa en fredelig Løsning af den ulykkelige Sag med Norge; og at han da øieblikkelig vilde anholdt om Permission for at besøge sit Fædreland. Men Ankomsten af de allierede Magters Gesandter og disses Optræden havde tilintetgjort dette Haab. Han vilde imidlertid udføre sit Forsæt, saasnart det paa en eller anden Maade kunde lade sig gjøre. At 221hans første Brev ikke var naaet frem, eller at Svaret paa dette var bortkommet, viste noksom, hvor det var vanskeligt at forhandle skriftlig i disse Tider.
«Naa, Jettemor?» spurgte Kammerraaden og skjød Brillerne op i Panden. «Hvad siger du nu?»
«At der maa handles strax,» svarede hun energisk.
«Ja, du ved, jeg har lagt Sagen i din Haand! Jeg vil ingenting have at bestille med det hele. Men hvad tror du, min Broder vil sige, naar han kommer?»
Kammerraadinden betænkte sig. Derpaa tog hun Brevet og gjennemlæste det paany:
«– – det første Brev ikke naaet frem – – Svaret paa dette bortkommet – – vanskeligt at forhandle skriftlig.» – Ved disse Ord heftede hun sig.
«Hvad tror du, min Broder vil sige?» gjentog Kammerraaden og begyndte urolig at gaa frem og tilbage paa Gulvet.
«Det første Brev kom jo herop i Posten? Og hvem kan paastaa, at det er kommet frem –?»
Han saa studsende paa hende.
Kammerraadinden betænkte sig nogle Øieblikke. Derpaa sagde hun resolut:
«Det Brev maa aldrig være naaet frem, Grib.»
Kammerraaden slog Øinene mod Jorden.
«Det er aldrig naaet frem – og dermed Punktum.»
«Hvad vil du? – Hvad mener du?»
222«Giv mig det Brev, Grib! Du fik det tilbage af mig.»
«Jeg vil ikke røre det – ikke se det! – – Nøglen staar i Skuffen.»
Kammerraadinden fandt hurtig, hvad hun søgte, – og var næste Minut ude af Døren.
Kammerraaden havde hele Tiden vendt Ryggen til.
Det varede ikke længe, inden hun kom tilbage:
«Nu er det Støv og Aske,» sagde hun.
«Jeg har intet havt – vil intet have med dette! I Adolf er otteogtyve Aar gammel, han faar handle for sig selv; – og du med,» sagde han feigt.
Hun var for optaget til at lægge Mærke til det:
«Du tænker jo paa at reise til Byen en af Dagene?»
Han saa forundret og spørgende paa hende.
«Ja, for saa maatte du vel kunne skaffe Adolf Permission for en Ugestid? Louise kan følge med dig. Hun har længe nok gnaalt om den Tur! – Jeg skal sørge for, at Margrete er her, naar du kommer tilbage med Adolf.»
Hendes Ægtefælle saa paa hende med et eget Udtryk:
«Du har Anlæg for det diplomatiske, Jettemor! Ja, det har jeg altid sagt. – – Og nu træffer du jo Frøken Seier hos Skriverens.»
Fru Grib kom pludselig tilbage til Dagens Bestemmelse.
«Vil du tro det? Over alt dette havde jeg virkelig glemt, at det er Fru Krones Geburts– 223dag. – – Men ved du hvad, Grib! Jeg tror, jeg blir heller hjemme og skriver. Hun kunde igjen finde paa at gjøre Indvendinger; og saa staar vi der!»
«Sig ikke vi, Jette! – Men hurtigt maa der handles. Nu kan jeg ikke vente med at skrive til min Broder.»
«Nei – nei. Jeg skal strax sende Lena med Breve til Fru Krone og Margrete. Lena kan jeg bede tie med, at jeg ikke før idag har været syg. – – Og jeg skal belægge mine Ord saa, at Frøkenen dennegang ikke kan afslaa min Indbydelse!»
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Charlotte Korens roman Familien Grib. En Fortælling fra 1814 kom ut i 1893. Hun hadde allerede i 1880 (anonymt) utgitt Bevægede Tider. En Fortælling fra 1814, som handler om de samme personene og de samme begivenhetene som skildres i Familien Grib, men den hadde hun alltid vært «yderst misfornøiet med», skrev hun til Ragna Nielsen 10. desember 1900 (NB Ms.fol. 4297:a). Den omarbeidede utgaven er strammere i komposisjonen og bedre strukturert omkring de overordnede intrigene. Hennes svoger, historikeren Ludvig L. Daae, skrev et lite forord i den nye utgaven.
Romanen er både et slektsdrama og en kjærlighetshistorie, og handlingen er lagt til 1814, et skjebneår i norsk historie. Kjærlighetshistorien mellom Margrete Seier og løytnant Ravn, alias Gustav Grib, er den bærende intrigen i romanen, men her finner man et stort og broket persongalleri.
Jorunn Hareide har utstyrt romanen med kommentarer og en fyldig innledning om romanens historiske kontekst og tematikk.
I likhet med mange norske kvinnelige forfattere fra annen halvdel av 1800-tallet er Charlotte Koren nærmest totalt glemt i dag, til tross for at i samtiden var hun mye lest. Hun utga åtte romaner og seks historiske verker, i tillegg til noen mindre artikler.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
