ErikErik] Erik Christiansen (1818–55), gårdsdreng har ‹…›Skade med større teksttap: Øverste del av papiret er revet, så det meste av første og halvparten av andre linje er borte. med Vognen der i ‹For›‹…› slette Heste forsinkede os betydelig, og havde ikke GledischGledisch] Peter Herman Gleditsch (1818–72) med sin sædvanlige Forekommenhed ladet C. og mig tage Giggen medens han fulgte med Vognen der gik ynkelig langsomt, vilde vi kommet alt for seent herind, især for SophiesSophies] kanskje Sophie (Augusta) Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, gift med Peter Severin Steenstrup; eller Sophie Schøyen (1816–72), gift med Colletts fetter Nicolai Storm Wergeland Skyld som sad og ventede paa os. Nu vandt vi en god Times Forsprang. Kl var omtrent 11 da vi arriverede, da vi traadte ind i vor nye Bolig, rigtignok meget trætte og udmattede, dog altid qvikke nok til at beundre al denne Herlighed, og lidt efter lidt veg ogsaa Trætheden, ved Thebordet som Sophie havde arrangeret paa det nydeligste og ved at beskue alle disse Ting som vi neppe kunde troe tilhørte os selv. Jeg følte allerede dengang kjere Fader hvor ufuldkommen jeg i Ord vil kunne takke Dig for disse utallige Beviser paa Din Godhed og Ømhed, ligesom for al den Du nogensinde før har bevist Dit Barn Jeg vil ligesaalidt nu eller senere kunne det, thi Sproget er altid fattigt, men jeg veed at jeg dybt føler det, og at alt hvad der omgiver mig, ‹a›lt hvad jeg for Øine seer erindrer mig derom. ham ikke undtagen – som ogsaa er en Gave af Din faderlige Ømhed. Du har jo ikke forstødt ham men velsignet ham som Søn midt2 ‹…›Skade med større teksttap: Øverste del av papiret er revet. Minst én linje er helt borte, og bare de ytterste høyre delene av de tre neste linjer er synlige. os m‹…› ‹…› Jeg ønsker ‹…› komme herind for at see ‹…› vores Lykke. Jeg troede ikke at C-s Kjerlighed og ømme Opmærksomhed for mig kunde blive høiere end den var, men den tiltager endnu med hver Dag. For ham vilde intet Offer være for stort, naar det kunde hæve min mindste Sorg. Det er vel altsaa overflødig at fortælle at vi befinde os vel i vore nye Kaar. Kun ønske vi nu lidt mer[e] Rolighed og Stilhed end disse første Dage har kunnet bringe os, endnu ere vi lidt trætte af den sidste Tids mange Adspredelser og vor egen Umflakken dertil kommer Visitter og ligt Sj‹…› herin[de] Naar jeg blot kunde sove ordentlig om Natten men jeg lider af Søvnløshed. Jeg har opdaget at det kommer af at jeg ikke er vandt til at ligge paa bare Madrasser, naar jeg sover vaagn[er] jeg med Hovedpine fordi det er for haardt, C. har gjort den samme Erfaring og har afhjulpet det ved at lægge en Dyne han har over, men da jeg ingen har vilde jeg bede Eder kjere Forældre godhedsful[dt] overlade mig en. eller b‹…› Fj‹…› til den saa skal jeg selv besørge og saa meget Fjer at jeg kan faae i min Hovedpude da det er isærdeleshed den der er haard. Imidlertid har jeg laant en. Fredag havde jeg DiriksesDirikses] trolig søstrene Emilie (1810–43) og Nathalie (1813–1858) Diriks, ev. flere av deres søstre og deres mor Maren Cathrine, født Tax (1772–48) Sophie Schøyen, Gledisch kort alle Stumperne
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.