Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Mai 1847]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:108

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «47». Tallet er gjentatt med blyant, og foran dette er det senere tilføyd (med blyant): «mai(?) juni». Peter Jonas Collett svarer på brevet 1. juni 1847 (Brevs. 4:a:262, avskrift i Ms.4° 3496). Vi daterer derfor brevet til mai 1847.
Skader: Brevet er skadet, til dels med større teksttap, som er omtalt i note på det aktuelle stedet.

Man er ikke længe heroppe førend man føler Trangen til at meddele sig, maaskee intet Steds mere end her, thi der mangler ikke paa Stof dertil men vel ‹til› paa dem man kan meddele sig til det med. Jeg savner meget en god Bog at læse i. Det er noget forunderligt i at drive saadan muttersene om i denne Natur. Den hele første Dag skylregnede det, men allerede i Gaar var Veiret godt og idag Torsdag er det herligt, blikstille med medmed] gjentatt ved linjeskift klar Himmel. Jeg drev omkring næsten den hele Dag i Gaar, Luften var saa lokkende og inde spiltes der vel meget paa «Portefiano» Jfr. Bøes Udt. (saaledes kalder jeg siden alle Instrumenter under en vis Qvalitet) Jeg gik fra Drømmely til Smægterud fra Smægterud over Dalen til Balstigen, men kunde dog ikke ‹…› vinde nogen rigtig Hvile i Sindet, maaskee kommer den siden. Disse Dale og Skygger ere altfor svangre med mine uudslettelige Erindringer de ere Et med min tidlige Historie, fra denne Tid fuld af Bitterhed og Sødme, denne arme, rige Tid, hvor jeg intet eiede ikke engang Haabet, og dog bar en Verden i mig af Leidenschafft und Leiden,Leidenschafft und Leiden] tysk: lidenskap og lidelse af Poesie og Begeistring, og det er endnu den samme Egn, med de samme Træer de samme Blomsterflekke, de samme Revner i Jorden men de fineste Traade mellem mig og denne ere afrevne, Poesien er flygtet fra den. og dette Ubeskrivelige der strømmede fra min Sjel over i den. Ja Drømmenes Tid er forbi! og Drømmely og Smægterud ere Steder hvorfra man nyder en smuk Udsigt over Dalen. HanNaar jeg senere besøgte dem i deres forandrede Skikkelse da har det været i Selskab med Andre der have afledet dette Indtryk. Dog vil jeg hærde mig derimod2 og saagar vænne mig til at tænke paa at Jernbanen skal gaae der over. O Jernbanen!

Der er ellers Stof nok til ‹triste› alvorlige Betragtninger om man ikke søger dem i Naturen. Fader er bleven paafaldende svag og affældig at see til paa denne Vinter. Ansigtet er bleven blegt og indfaldent og MartheMarthe] husholderske på Eidsvoll prestegård siger, at saaledes tog Moder ogsaa af det sidste Aar. Ak maaskee dette rolige Asyl, hvorhen vi kan bringe Børnene for sidste Gang staaer os aabent! – Fader modtog mig yderst venligt og lod til at være saare tilfreds med de Smaaeopmærksomheder jeg viste ham, men allerede i Gaar var hans Humeur mærkelig f‹o›randret, han er taus og mørk, og alle Forsøg vi gjør paa at drage ham ud af denne Stemning ere hidtil forgjeves. I en lang Samtale med Marthe i Gaar Aftes, opklarede hun mig denne Gaade. LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine sætter ham ikke sjelden i dette Humeur. Hendes Vanskelighed og Suurhed, der er en Plage for hele Huset, undgaaer ikke heller Faders Opmærksomhed eller rettere, hun forskaaner ham ligesaa lidt for den – igaar havde han ærgret sig saa over den Misundelse hun yttrede over de Noder RoseRose] Maria Augusta Rosalie (Rosa) Vedøe (1833–65), Colletts niese havde faaet. Denne Misundelse yttrer sig hvergang R. faaer noget nyt, og vist er det at hun behandler det stakkels Barn med udtænkt Suurhed og Vranghed. M. klagede gudsjammerlig over hende, og sagde at det bliver værre og værre, at der har været Scener her i Vinter, der har bragt hende (M.) til at bønfalde Fader om at maatte reise – at Fader har græmmet sig derover mere end engang – og at slige Scener, naar Fader har foreholdt hende sin Opførsel – ender med at hun gaaer ind i sit Værelse, smelder Døren efter sig og falder syg i nogle Dage – og dette kan da F.F.] dvs. Fader aldrig taale, han ynkes da over hende. Dette har usigelig oprørt mig. M. siger det er utroligt at hun tør være saa impertinentimpertinent] frekk, uforskammet mangen Gang mod Fader. og J. MuusJ. Muus] Jomfru Muus var trolig ansatt på prestegården (jf. brev fra Oscar Wergeland til Nicolai Wergeland 26. februar 1847 og 8. februar 1848 (Brevs. 210, avskrifter i Brevs. 670)) har ofteofte] rettet fra ‘‹mange›’ ved overskriving foreholdt hende det. Idag gik jeg ned til hende og sagde alvorlig – Veed Du Aarsagen til Faders slette Humeur –? har Du nogen Deel deri, da haaber jeg Du gaaer op og søger at formilde ham» – – hun nægtede da forundret men jeg lod mig ikke forvirre men tilføiede endnu «‹…›: – – nei det vil jeg ogsaa haabe, det vilde sandelig være for galt skulde Du ovenikjøbet volde ham Fortræd.» Hun gik op – og siden hørte jeg hende tude og græde paa Jomfru Muus’s Værelse,3 dog er Faders Humeur ikke bedre derfor.

Du seer min Ven at Forholdene inde ere ‹…› lidet opmuntrende. Jeg søger imidlertid at tage mig det saa lidet nær som mueligt – og fremfor Alt selv undgaae Indblanding undtagen hvor den kan bevirke noget godt. Dette gjorde jeg efter Marthes Raad, eller rettere Ønske at L. vilde gjøre det. Maaskee det kan gaae over og Freden vende tilbage idetmindste overfladisk. Dette er min Philosophie i den senere Tid, saavidt mueligt at tænke mig det Onde ‹…› Forbigaaende – Erfaringen har desvære lært os at G‹…› altid er det. Det er ikke hyggeligt da L. skuld[e]‹…› den der jeg ellers har at holde mig til. Hun ‹er› [fre]mdeles venlig mod mig men jeg nægter ikke at ‹…› er falden saaledes i mine Tanker at jeg kun med Møie kan vedligeholde dette ligegyldige venlige Forhold – dog det bliv‹…› nødvendig – jeg kan ikke gjøre det til en reen Pla‹ge› for mig heroppe. BobBob] dvs. Robert er i Activitet hele Dagen, han er paa Jordet og i Haven og paa Balstigen, og spiser og drikker umaadelig, dertil er han artig og lyder – jeg seer ham næsten aldrig uden at han byder mig en enorm Qvast med gule Myrblomster og Marianøglebaand. Han ligger i Feltsengen hos mig paa Skolen – ellers ingen.

Kl 8 Aften. Vi kommer fra en lang Tour til Tangen hvor vi have seet Gunner Strand fiske – han fik en heel Bøtte fuld – og igaar havde han ligeledes faaet det dobbelte. Det er hans Gut der bringer dette – et lidet bitte Spand med Smør, ‹…›skade med større teksttap: Nedre tredjedel av siden er klippet bort.4

Badehætte der ligger i Klaffen i Sekretæren. Har Du noget at sende Fader af Blade eller Bøger – da tænk at Du dermed kan bidrage til at muntre ham lidt op, hvilket er af uendelig Vigtighed skal man kunne leve heroppe – dog for min Skyld ikke, mere for hans da han maae føle sig saa grændsesløs ulykkelig i denne Forstenelsestilstand – nu da vi kom hjem var det ikke bedre. ‹…›a OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), Colletts bror var kommen herop, spurgte Fader ham hvorfor faaer jeg aldrig [Bil]ledværker mere opsendt? Kan Du skaffe noget saadant da ‹…› det endelig.


__________
Adressetekst:
Lector juris Collett
Bureauchefs Brynies Gaard
ved Slottet
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.