Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[August 1844]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:104–105

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. Brevet består av to fragmenter. De to delene er skrevet på samme slags papir, begge er beskåret, men de passer ikke sammen. Det er uvisst hvor mye tekst som er tapt. Det som her er gjengitt som s. 1 og 2, er for- og baksiden av det største fragmentet (Brevs. 4:a:104). Hele s. 1 er senere strøket med fiolett penn, og navnene i avsnittet er strøket ekstra kraftig. Nederst på denne siden er årstallet 44 senere føyd til, med annen penn. På s. 2 er det senere påført «Eidsvold 44», med fiolett penn. Det minste fragmentet (Brevs. 4:a:105) har brevtekst bare på én side, teksten avsluttes i margen. På denne siden er «September 44» senere påført med annen penn; foran månedsnavnet er det deretter skrevet «Aug?» med blyant.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrifter: «44», «Eidsvold 44» og «September 44» (med blyant er det føyd til «Aug?»). Brevet er skrevet kort etter Alf Colletts fødsel på Eidsvoll 8. august 1844. Collett er kommet seg såpass at hun er ute og går. Peter Jonas Collett svarer i brevet [28. august? 1844] (Brevs. 4:a:247, avskrift i Ms.4° 3496). Vi daterer derfor brevet til slutten av august 1844. Brevet har tidligere vært katalogisert med dateringen [september 1844].

‹…›skade med større teksttap: Øvre del av siden er klippet bort, også andre linje er skadet. jeg var lidt forlegen ved at jeg ikke kunde ‹…› disse som Du veed de Gamle nu engang sættersætter] ‘sætt’ rettet fra ‘lægg’ ved overskriving saadan besynderlig Priis paa. Han gjorde ingen Hentydning selv, men ved at tale om Opkaldelsen yteredeyterede] feil for ‘yt(t)rede’ han at hans Navn sandsynligviis døde ud da hans Sønner ingen Børn fik – jeg meente det havde ingen Nød, der var endnu godt Haab, og tilføiede om vi skulde sætte Navnet W. til den lilles, da hans F-‹s› F-s] dvs. Faders Døbenavn, af Grunde som jeg angav, bestemt maatte for‹ka›stes. Har Du nu noget, det er, meget imod at vi for Alvor gjør dette altsaa: . . . . . . Wergeland-Collett? herregud, et Navn hvormed han ikke kaldes gjør jo ikke noget til Sagen ‹–› og saa redde vi os engang for alle fra alle Bebreidelser.

Mandag. Siden Fredag har jeg ikke skrevet. Løverdag tegnede Veiret godt der kom nyt Liv i os alle – Fader kjørte Høe om Eftermiddagen – Bob,Bob] dvs. Robert der har givet sig godt tilfreds inde hele Ugen, blev med et, ustyrlig som en Kalv – jeg gjorde en Spadseertour hen til Husken. Men igaar, store Gud, hvilken Dag! der skal meget til ikke at tabe Modet. Dette skrækkelige Veir sætter mig meget tilbage, jeg føler hvor rask jeg vilde være var det mildt og godt. Denne Fugtighed i alt det Tøi, man trækker paa! Endnu har jeg megen Ulempe med mit Bryst. Ja, der skal Taalmodighed til. I nogle Dage efter Din Afreise var det bedre, jeg troer fordi Barnet var roligere, sov mere, og han fik regelmæssigere – men nu er han bleven den værste Skrig- og Slughals jeg har seet Mage til – han er vaagen næsten hele Dagen og skriger naar han er mæt sulten og skriger naar han er mæt.2

skade med større teksttap: Øvre del av siden er klippet bort.Troer Du ikke ogsaa jeg glæder mig til den Time da jeg skal komme, med mine 2 Rollinger, og modtages af min kjerlige Ven? Mon han glæder sig lidt ved at faae sin stakkels C hjem igjen, har jeg tænkt, naar jeg udmaler mig dette Gjensyn – – da læste jeg den ene Linie i Din Seddel – Tak, Tak for denne Forvisning. Ja, ja jeg glæder mig! jeg frydes ved mit Hjem fordi Du er der, Du og det ere Et.

Kl. 5 Eftermiddag. Idag er alting lysere og venligere. Solen skinner – Gutten er snild, jeg har taalt ham ved det bare Bryst – og det gaaer an. Her er fuld Travlhed med at skjære Korn – vi ere idag ialt 64 Mennesker med begge de mindste Personer. Jeg kommer just fra et Familietableaux som ‹jeg› ønskede Du havde seet. Mama i Lænestolen med en stor Pude paa Skjødet, paa denne laae den Mindste i ivrig Forretning ved Siden af ham en lille sort, nydelig Puus, i en yderst familiair Stilling som om den ønskede at indtage den anden Plads – paa Skammelen Bob i dyb Beskuelse af afaf] gjentatt ved linjeskift de 2, uvis hvem han meest skulde beundre, og endelig LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine knælende, beundrende den hele Gruppe.

Tirsdag. Skjøndt der idag gik et Bud foretrækker jeg at sende dette med Posten, da det kommer hurtigere, og sligt et Bud maae man alligevel betale. Idag er Veiret i sin gamle Orden. Det er ugjennemtrængeligt Graat, øsende Regn. Ak hvor qvægende en eneste Dag som3 igaar er! Jeg var en heel Tour omkring i Haven og op ad Klokkerstuegaden da Kl var 6–7. Solen skinte saa mildt, der vrimlede af Folk og alleslags Dyr nede paa Agrene og i Veiene –, den hele Scene oplivede mig forunderlig – for mig, der har staaet med den ene Fod paa «hin dunkle Side», forekom Livet med et saa nyt, saa rigt, og det midt i denne sin Indskrænkning. Ak ja Guds Luft og Sol er bedre end at ligge under den sorte Kiste. Jeg gjenkaldte mig hiin dunkle triste Aften da Du og jeg sidst vandrede denne Vei sammen, jeg under de vaagnende Smerter, da sagde jeg det ikke, men medens vi gik gjennem Alleen foer der en Dødsgysen gjennem mig ved den tanke at man maaskee næstegang – – – – – vær hilset Li‹v›! –

Beed SophieSophie] kanskje Sophie (Augusta) Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, gift med Peter Severin Steenstrup gjøre mig den ‹xx›xx] Dette er kanskje et innføyingstegn, men vi finner ikke tekst som kan passe inn her.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.