Jeg kommer ikke idag skjøndt det var min Plan igaar – ‹…›igaar – det vil da sige igaar Formiddag indtil Kl 5–6 var jeg kjæk og havde Planer, dristige Planer, nemlig at gaae ud, og more mig. og gaae ud igjen idag og drikke Chocolade, men slige gode Stemninger due ikke for mig stort, da de ere saa lidet at troe. Du kjender ikke disse Gemytsstorme hos mig der komme pludselig som et Hagelveir paa en klar Dag og slaae al Grøden ned og alle Vinduer isønder, en saadan indtraf igaar – Paaklædningsscenen – min Marter – gjorde Resten. Naar jeg kunde beskrive Dig de Lidelser denne tilføie mig! Jeg gjør alt istand, lægger alt hvad der kan tilrette, naar jeg skal have det er det dog ikke der, jeg erindrer ikke at jeg har været saa ordentlig og søger efter det, midlertid forløber Tiden, med min Uro og Angst stiger Forvirringen og Marie istædetfor at staae mig bi, forøger denne med sin ubeskrivelige Tankeløshed, hun finder aldrig noget, bringer altid det modsatte af hvad jeg beder, kort hun er denne norske Mangel paa presence d’espritpresence d’esprit] fransk: åndsnærværelse i sin ynkeligste Skikkelse – troe ikke jeg skjænder. troe ikke jeg knurrer engang – men naar jeg er færdig er jeg erschöpft,erschöpft] tysk: utmattet mit Hoved brænder og hvert Spor af Lyst og Glæde er forsvunden. Igaar virkede dette saa stærkt paa mig at jeg befandt mig ilde den hele Tid, jeg kunde næsten ikke tale med nogen fordi de maatte see gjennem mine Øine hvor knækket jeg var. Jeg maatte lee af BøghBøgh] kanskje Vilhelm Frimann Christie Bøgh (1817–88) igaar, men det var denne nødtv‹u›ngne smertelige Latter han er fortreffelig og en anden Gang kunde han more mig. De kjedeligste Damer ‹…› – zum Sterben.zum Sterben] tysk: til å dø (av) Jeg befinder mig saa ilde idag, kan Du ikke see lidt til mig? men jeg glemmer at Du skal læse denne i saadant stort brillant Compagnie, det er ikke heller min Mening Du kan gjerne opsætte det. Jeg havde gjort Regning paa Fru Lassen og L.Fru Lassen og L.] kanskje Ottilie Pauline Christine (1804–86), født von Munthe af Morgenstierne, og Peder Carl Lasson (1798–1873) igaar men det var godt da jeg var saa lidet oplagt – jeg lider Fru L. godt men jeg har vel formegen Respekt for hende til at være fri og unbefangenunbefangen] tysk: utvungen, fri, naturlig ligeoverfor hende. Dette er ikke Fjas som Du vil behage at mene. jeg fjaser overhovedet ikke mere i VerdenVerden] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving
Hils CarolineCaroline] Caroline Fougstad (1809–46), født Diriks og siig at jeg ‹maae› det ligesaagodt herhjemme.2
__________
Adressetekst:
Frøken Emilie Diriks
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.