Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Juli 1843]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:97

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. I andre avsnitt er teksten fra og med «Angaaende N. Diriks» til og med «for et af hans Afslag.» strøket med fiolett penn.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av dato. Collett svarer på brev fra Peter Jonas Collett 22. juli [1843] (Brevs. 4:a:240, avskrift i Ms.4° 3496), så vi daterer dette brevet til slutten av juli 1843. P.J. Collett svarer i brevet [juli 1843] (Brevs. 4:a:236, avskrift i Ms.4° 3496).
Skader: Brevpapiret er beskåret. Muligens kan en avslutningshilsen være klippet bort, men siden brevet heller ikke har noen innledende hilsen, er det usikkert om det har vært formet som et fullt brev. Det er et blankt felt mellom to avsnitt i brevteksten nederst på s. 2.

Jeg synes kjereste Ven, at Du burde ile med at komme herop. Tænk Dig idag allerede den – ja Gud veed hvad Dato det er – men jeg hørte forleden tilfældigviis at det var langt udi Maaneden, med hver Dag som gaaer afknappes lidt af den korte Sommerlyst hvoraf vi skulle leve og styrkes for hele Aaret, det hele lange kolde Aar. Naar vi sidde derinde i vort Byecastel, da vilde vi mangen Gang give meget for en Dag for en Time heroppe.

Med mig er det som sidst, roligere, bedre end før. Glad eller oprømt er jeg vel ingensinde, men jeg skal idetmindste ikke volde Dig Bedrøvelse. Jeg syer Dag ud Dag ind. skrive kan jeg ikke. Der gives intet Foretagende ingen Plan, intet nok saa uskyldigt Luftcastel der for et Øieblik sætter mine Tanker i Bevægelse. Mit Legeme holder Skridt med denne Sjelens Negativitet, jeg vil ikke ret komme mig endnu, skjøndt jeg ikke egentlig er syg. Min Qvikhed om Morgenen min brillante Appetit fra ifjor mangler jeg. Angaaende N. DiriksN. Diriks] Nathalie Diriks (1813–58) da kan jeg ikke gjøre noget Skridt til en Invitation, ikke engang en simpel Meldelse, men jeg synes at hun saa let kunde komme uden nogen saadan for de faae Dage. Du forstaaer vist at det vil have Udseende af Fordringsfuldhed og Ubeske‹denhed› ‹det er› (som noget jeg havde fundet paa, atter at drage nogen af Mine herop – kommer N. af sig selv, vil det være ganske anderledes. Da jeg reiste op havde det været mig saa let, da bad jeg N. flere Gange indstændig. Du troer ikke hvor nødig jeg beder Fader om noget. Maaskee han ikke nægter det, men jeg skjælver for et af hans Afslag.

Før Du reiser maae Du gjøre mig et Par smaae Tjenester. Moder bemærkede forleden at mit brodeerte Teppe sandsynligviis vil blive fortært af Møl hvis man ikke griber kraftige Forholdsregler. Du kunde maaskee lade det banke og lufte, derpaa forsigtig indhylles det i et Svøb (Et Par grove Lagener) og lægge noget Malurt imellem. Det større Teppe bør ogsaa indsvøbes i noget, da det staaer i samme Fare. Kjøb mig et Par sorte Handsker saa smaae som mueligt, da jeg risquerer aldrig at faae dem for smaae. Billigere end et Par ‹f:› faaes de neppe. Penge sender2 jeg ikke, da jeg trænger til de faae jeg har. For disse Penge et lignende Par til Laura.Laura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine jeg har Uldtrøien til Dig i Arbeide, med mere anden Industrie. ColbanColban] Nathanael Angell Colban (1793–1850) er utrættelig i at fourn‹e›refourn‹e›re] furnere: forsyne sin Frue med Handsker, Pomade etc. Han holder den fineste Control med alle hendes Haar- og Tandbørster, han veed paa en Prik naar der gaaer en Tand ud i hendes Kamme, naar det lakker ad Enden med hendes Naalebreve, for øieblikkelig at ombytte det med NytNyt] ‘N’ rettet fra ‘n’ ved overskriving ‹…›. Ak naar Du var en saadan Mand som Colban! Men den Glæde oplever jeg vel ikke af Dig.

Kan Du paa nogen Maade, saa vilde jeg saa gjerne at Du kjøbte Dig til 6 Skjorter Lærred. Jeg skulde da klippe dem og lade dem sye heroppe for den samme billige Priis. Du trænger virkelig til dem. QvæstorindenQvæstorinden] trolig Emilie Henriette Christence Collett (1805–68), født Rørbye kjøbte det gjerne.

Kom saa snart som mueligt! Vær ikke bedrøvet over hvad jeg har sagt om mit Befindende. Engang kommer jeg mig ‹…› vel. Naar Himlen vilde sende mig noget til Undsætning der kundekunde] ‘ku’ rettet fra ‘f‹…›’ ved overskriving ruske dygtig i mit Sind og saaledes gjennemryste mit hele Væsen at det endnu friske i mig sprudlede og ligesom bortskyllede det Stillestaaende – –! Jeg har aldrig befundet mig legemlig sundere end Dagen efter den strabasieuse Misbjergtour. Fru C.Fru C.] Marie Colban (1814–84), født Schmidt hilser Dig, hun trives ypperlig heroppe. Hun har blot en Feil, at hun kjender de samme Mennesker som jeg. Denne Tid lider jeg altid bedst heroppe naar der ligger plukkede Roser paa Bordene inde, og Marken dufter af Høe udenfor, samt naar man faaer nye Potetes om Aftenen. De sidste ere ikke sunde, paasta[aer] man, men det sigessiges] rettet fra ‘siger’ ved overskriving ‹man› da om Alt som man har Lyst paa. – DianeDiane] trolig Alexander von Ungern-Sternbergs roman Diane, 3 b., Berlin 1842. synes jeg ikke bør oversættes. 3 Deel taber meget i Interesse, derom kunne vi tale nærmere.

Her er det et stort tomrom på siden.

og lev vel! for Dit Brev har jeg ikke takket Dig fordi jeg ikke vidste hvorledes jeg skulde gjøre det. At Du ikke foragter min dybe Erkjendelse af hvad Du er – tak for det! Men glem ikke at det er i Lykken man skal prøve sin Følelse for den Anden, det er ‹…› ingen Sag at vurdere den der i vor Ulykke viser sig god og stor3 mod os, men var jeg lykkelig vilde jeg af 1000 andre Grunde holde af Dig, da først vilde jeg tilfulde vurdere Dig.

Med BobBob] dvs. Robert drives her et formeligt Afguderie. Naar vi bare røre ved hans Hoved er Fader bange vi skal trykke nogl[e] Organer ind paa ham.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.