Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Juni 1844]. Brev til Nicolai Wergeland.

Brevs. 3:183

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Fragment, slutten mangler.
Datering: Brevet er udatert, men har senere blyantpåskrift: «1844?». Årstallet stemmer, for Josephine Bidoulac kom denne våren til Christiania (jf. Seip 2007, 241). Brevet er trolig fra juni, for Collett refererer til hendelser i pinsen (første pinsedag var 26. mai), og bekjente i Christiania har flyttet ut av byen for sommeren.
Skader: Brevets høyre kant, sett fra brevets andre side, er skadet, med tap av bokstaver ved linjeslutt.

Kjere Fader!

Det er nu saa længe siden jeg hørte noget fra Dig, det er, directe seet noget fra Din Haand at jeg vilde ængstes for at det ikke stod vel til, havde ikke OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), Colletts bror forsikret det Modsatte. Fra LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine havde jeg idetmindste ventet nogen Underretning om jeg end ikke kunde haabe at Du havde tid eller Lyst til at skrive, jeg bad hende meget derom da hun reiste. Her staaer Gud skee Lov alt vel til. BobBob] dvs. Robert er bleven frisk igjen og dermed er hans Munterhed begyndt at vaagne igjen, dog saa ganske i sit Æs er han ikke endnu, men det haaber jeg han først vil blive naar han kommer op, hvor han vil leve i lutter Glæde og Nydelse af alle Arter. Jeg har et Par Gange promeneret med ham i en af de nærliggende Haver, saaledes at Pigen bær ham did, da er han saa ubeskrivelig sød, ja saagaer mod mig, som han ellers ikke viser nogen særdeles Forkjerlighed (denne Forret at behage‹s› dem tilraner Barnepigen sig altid) bliver han venlig og indsmigrende, saa behagelig finder han det i det Grønne. Pigen siger at Flere der have standset hende paa Gaden, finder han ligner Dig meget, og i visse Øieblikke synes vi det ogsaa. Dog nok om Bob, Du2 faaer nu snart nok af ham alligevel, men jeg haaber at han skal gjøre Bestefader lidt Glæde. Med hans Talegaver gaaer det meget smaat, han kan blot de samme Ord, men jeg haaber at Papegøien vil virke meget udviklende paa ham, det kan ikke slaae Feil at de blive meget gode Venner. Jeg begynder nu ogsaa at komme mig lidt, jeg kan see det paa mit Utseende at Kræfterne tage noget til, jeg har ogsaa i den senere Tid været temmelig meget ude. Vi have saa mange Bekjendte paa Landet at besøge, saa at vi lettere i denne Sommer kunne undvære, hvad vi saa varmt tragtede efter en landlig Bopæl. Fru FougstaFru Fougsta] Caroline Fougstad (1809–46), født Diriks ligger paa Ladegaardsøen, og sukker altid i denne grønne Ensomhed efter Besøg og Fremmede. Fru ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt ligger i en lille Fiskerhytte ude i Kongshavn, det er rigtignok det meest idylliske man kan tænke sig, Fjeld foroven og Strand forneden, vi vare der en af Pintsedagene, besøgte derved Auberts gamle Øe, Sjursøen, hvor jeg var engang som Barn. Imorgen tidlig Kl 8 skal Natalie D.Natalie D.] Nathalie Diriks (1813–58) og jeg roe derud igjen for efter Løfte at tilbringe en heel Dag hos hende. C. tager da ud med Colban om Eftermiddagen. SteenstrupsSteenstrups] Sophie (Augusta) (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes mann Peter Severin Paulsen Steenstrup (1807–63) ligge tæt herved paa en Løkke, og StatsraadensStatsraadens] Maren Christine (Tina) (1777–1860) og Jonas Collett (1772–1851), Peter Jonas Colletts onkel ligge paa deres deilige Landsted. Min Veninde fra Kjøbenhavn, Fr. Bido‹…› (Bidoulac)Fr. Bidoulac] Josephine Bidoulac, (1812–66), gift med Johan Sebastian Welhaven Familien fransk Emigrant) er til min store Glæde arriv[eret] jeg erindrer ikke om jeg fortalte Dig at hun er bleven Sproglærerinde for Assessor LassonsAssessor Lassons] Ottilie Pauline Christine (1804–86), født von Munthe af Morgenstierne, og Peder Carl Lasson (1798–1873) Døttre eller om jeg overhovedet har fortalt noget om hende, eller om Du erindrer det, hvis det er saa. Hun var her for nog[le] Aar siden som Gouvernante hos BurchhardsBurchhards] Barbara Ring (født 1794) og Johan Martin Burchardt (1782–1865) i Drøbak men da hun var intim lieret med TreschowsTreschows] trolig Catharina Maria (1770–1838), født Devegge, og Niels Treschow (1751–1833) (Seip 2007, 238) og HansteensHansteens] Johanne Cathrine Andrea (1787–1840), født Borch, og Christopher Hansteen (1784–1873) kom hun ofte til Byen, hvor hun vagte den allmindeligste Opsigt ved sine uhørte Kundskaber og sin Aandrighed. Hun deklamerte som en Engel, var h‹je›‹…›Resten av brevet er tapt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.