Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

Supplement: 3. juli [1839]. Brev til Emma Petersen.

Ms.fol. 4120

Opplysninger om brevet:
Vi kjenner bare til en maskinskrevet avskrift av brevet, ikke originalen. Avskriften befinner seg i Steens kartotek over Colletts brev (Ms.fol. 4120). Originalbrevet er trolig i privat eie.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «[1839]». Årstallet stemmer med at Emma Petersen året etter giftet seg med Otto M.N. Lund (se note i brevet).

Alle 4 rundt om Bordet med et fuldt Blækhuus og tomme Hjerner! man roser mig fordi jeg allerede har 2 Linier, kjere Emma disse 8 Dage har jeg ikke ret havt Mod til at ønske at Du var her thi jeg vilde med Grund frygte at Du havde længtes og fundet det langsomt. Vi have Lunde nok men ikke Din Lund,Din Lund] Otto M.N. Lund (1811–91) som Emma Petersen ble gift med i 1840 Du maatte da have taget ham med og det vilde igjen været Synd i os Andre, thi Du vilde vel blevet ganske borte for os i den – «Fy det er utaknemlig af Dig, vil Du sige, at troe sligt, jeg har jo skrevet Dig til, og det et langt, ordentlig sammenhængende Brev»! ja det er sandt kjere Emma, jeg bør idetmindste ikke klage. Jeg blev ganske rørt, da jeg opdagede at hiint Brev var fra Dig, Din og M-sM-s] Emmas søster Malvina (1820–1909), gift Døderlein Haandskrift ligne saa hinanden at jeg troede efter hele den første Side, det var fra hende, thi jeg fattede ikke det Umuelige – da, i min første Rørelse burde jeg have svaret. Troe ikke at vi ville opgive Dig fordi Du paa en Maade er bleven «abtrünnig»abtrünnig] tysk: frafallen, troløs i vor lille Forening, tvertimod vi omfatte Dig med en vis medlidende Kjerlighed som ethvert vildfarende Barn, og naar nu først L.L.] dvs. Otto M.N. Lund er borte og Du begynder at trænge lidt til os igjen, saa ville vi lade Naade gaae for Ret, og Du skal blive høitidelig optaget i Ordenen igjen. Denne høitidelige Indlemmelse i vort gamle Frøkenforbund vil saa passelig skee til Julen, det vil blive en Forsoningsfest. EmilieEmilie] Emilie Diriks (1810–43) sveder og stræver over et Familiebrev, vi trætte alle om hvem der skal skrive om Badehuset om Badeindretningen heroppe, jeg har unægtelig den første Ret dertil, da Kilden udspringer paa Præstegaardens Grund, altsaa af den Grund har jeg Grund til at lægge denne interessante Beskrivelse til Grund i mit Brev – Vi have virkelig faaet en Badeindretning i Eidsvoldbækken, tæt ved Huset ligger Kilden der er meget stærk, længer ude Badehuset med Bade- og Paaklædningsværelser, hvor Toiletspeil, Sopha og alt mueligt, disse sidste ere adskilte ved en Gang, men man resikerer ikke at blive seet da der er et Flor der rækker til Knæerne imellem. Dette er nu den materielle Beskrivelse, men den aandelige, det egentlige Liv, som vil følge bag efter, skal Du faae senere. Der bliver et fuldstændig Badeliv heroppe. OlsenOlsen] Ole Severin Olsen (1811–73), personellkapellan hos Nicolai Wergeland skal avertere efter Gjæster i Aviserne, her bliver bygget en Salon hvor der skal gives musikalske Aftenunderholdninger, Baller og Vandtoure, ligeledes bliver en Dal i vor Hestehavn der støder til, sat istand til amoureuse Intriguer og Rendezvous. Der har allerede meldt sig til Badet, en sindssvag Handelsbetjent og 2 værkbrudne Madammer fra Toten, ogsaa haves der Haab om at faae Fru Sissener,Fru Sissener] Maren Sissener (1789–1864), født Hals, mor til Colletts venninne Wilhelmine, gift Knudsen kort Saisonen lover at blive meget glimrende. Den, der meest glæ2der sig til dette, er Olsen. Du kan troe der er et Liv dernede. Forresten leve vi stille heroppe. Sidst Søndag var den ældste Skjelderupden ældste Skjelderup] kanskje Peter Wilhelm Jørgensen Schjeldrup (1816–81), bror av Christian Bernhard Koren Jørgensen Schjelderup her – vi gjorde da en lille Tour til Vogns. Han havde endelig resolveret til at komme efter at Olsen forgjæves mange Gange havde opmuntret ham, og Du kan tænke Dig hans hemmelige Skræk da han istædet for O. traf 4 Damer. Men hans Forknyttelse er virkelig kjedelig. HaraldHarald] Harald Titus Alexis Wergeland (1811–93), Colletts bror ogsaa total ubrugbar. Vi trænge til et Subject der blot kunde snakke. Der er mange Herrer der har ønsket at komme op, men deels due de ikke, dels mangler jeg Anledning til at bede dem. Siig Emil K.Emil K.] Johan Frederik Emil Knudsen (1814–48) hvis han endnu er i Byen (Marie hos D-sD-s] dvs. Diriks’ mødte ham paa Gaden han spurgte efter Frøknerne og om «de vare glade da de reiste» –) at han kan gjerne komme. Han kan jo tage sine Bøger med sig, jeg skal indestaae ham for at han skal læse ligesaa flittigt heroppe som i Lier. – Bedste Emma brænd denne Lap strax, den er virkelig uværdig selv til Papillot, men vær ædelmodig og betænk mig med nogle Linier, tænk nu skriver ingen til mig, send blot en lille Lap ind i Malv-s Brev til Din

trofast hengivne

C.

Hanne GrüningHanne Grüning] Johanne Marie Grüning (1817–45), gift Baumann har skrevet mig fra London, hun synes alt er prægtigt, men dyrt. Aftenerne tilbringe de hjemme hos Tanten «die unter uns gesagt eine tödtlich langeweilige magre alte Person ist»,die unter uns gesagt eine tödtlich langeweilige magre alte Person ist] tysk: som sagt mellom oss er en dødsens kjedelig mager gammel person ligner det ikke Hanne?

Frøken Emma Petersen

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.