Mandag. Tak for Beretningen, vi ventede alle med Begjerlighed paa den. Det er nu hvad man kan vente af en Reisebulletin, den ydre Skikkelse. hvorledes det nu har rørt sig i hver enkelt Barm er noget vi tage os den Frihed i al Stilhed at suplere, i Gisninger. Vi ere alle af denn‹e› samme Mening at Touren burde skeet omvendt, hvis den (hvilket havde været enda bedre) ikke kunde været udsat noget, vi troede at op den Livlighed den Glæde i hinanden man beg‹ynd›te med var vist allerede meget opbrugt, derfor burde man taget det Anstrengende først og jeg troer ikke C og jeg tage saa meget feil ved at troe at adskillige af Eder følte sig trætte. Jeg følte det selv den sidste Eftermiddag, et saa stort Selskab kunde ‹man› ikke længe holde ud. Da jeg reiste hjem var jeg inderlig og dybt forstemt, C tildeels ogsaa, men ingen af os kunde rigtig gjøre Rede hvorfor‹.› Det var ikke alene – som Du kanskee formoder – at mine Anstrengelser for at gjøre dette sidste Afsnit af vort Samvær behageligt for dem, saa alde‹…› strandede for ‹…›g – nei det laae dybere – Du weisst warum.Du weisst warum] tysk: Du vet hvorfor Fra en anden Side betragtet kan jeg ikke andet end være fornøiet med Opholdet, det gik saa godt som det efter Omstændighederne kunde, jeg er virkelig glad i Udbyttet – at BraasBraas] trolig Louise Braae (født 1788), hennes datter Christiane (Jane) og svigersønn Ernst Ferdinand Schmidt-Phiseldeck. Både Camilla og Peter Jonas Collett nevner «Mad. Braae» og familien hennes i brev fra 1839 og 1840 (jf. Collett og Collett 1926–34, b. 4, 424). have været her, at de have seet vor Lyst til at gjøre det godt for dem – at det tildeels har lykkes, det er næsten mere end jeg kunde ventet og jeg finder mig rigelig belønnet ved den Tanke. Skjøndt det som sagt var utænkeligt at havt dette Selskab meget længere, er der vilde jeg ubeskrivelig gjerne holdt paa Enkelte af dem. – Dertil høre I to – Mad B. og JohanJohan] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror – paa Veien hjem angrede J og jeg bitterlig at vi ikke havde bortført J. der kunde havde saa godt af at være i Roe de Par Dage. men ogsaa kun disse vare skabte til det Liv vi nu føre.
Moder savner Mad B. og ønsker at hun kunde havt hende alene2 en 14 Dages Tid, da hun syntes at være af dem der vilde taget det i al Stilhed og Nøisomhed og jeg længes ogsaa efter Mad Braae. M. vilde p‹a›sse altfor godt, derfor regner jeg ham ikke med. Sidst Lørdag var her Mandfolk Selskab – BoyesenBoyesen] trolig August Fredrik Bøyesen (1804–63) C. Morgenstj. spillede ikke Kort – jeg slog mig til dem, og vi havde det ganske gemytlig – idag er B. reist. Paa Fredag skal her foregaae en Lystdampbaadtour igjen, hvortil der hverves stærkt baade her og i Byen – C. og Fader ville nok med dennegang da Dampbaaden blot gaaer rundt Helgøen ‹–› B. har talt om at komme op med sin Familie til den, jeg har stor Lyst til at være med. Kommer den istand til ‹…› ‹…› da vil vi al‹le› have Aarsag til at beklage at os. Men maaskee har Touren over Ringe[ri]ge været saa righoldig, at her intet er at angre paa. Idag skulde I være kommet – blevet til Fredag – vi alle med Dampbaaden og eft‹er› en a ‹2› Dages Hvile her paa Præstegaarden ind igjen til Byen –. Send nu nogle skikkelige Folk op istædet.
Til Slutning et Ord om Dig og mig. Da jeg er Frue, maae jeg have Forrangen. Du spørger desuden hvordan vi have havt det siden. o Solen har skinnet ligesom før, Regnen og Vinden har havt samme Egenskab og gjort omtrent samme Indtryk, man har kjørt Høe, og ‹s›laaet melket Kjørne paa Qveet, vi have syed lidt, modtaget en Visit af og til spiist Molter og Fuglesteg ligesom før, alt har gaaet for ‹…› i sin sædvanlige rolige Gleis – – men Emilie – under dette tilsyneladende rolige Dække ligger der mægtige Begivenheder skjult. Denne Uge har maaskee været den vigtigste, den skjæbnesvangreste, i mit hele indre Liv – engang i en god Time – som vi herefter ville finde mange af med hinanden – skal jeg fortælle Dig noget.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.