Idag kommer jeg til at sidde saa stille og rolig ved en Søm der ikke udfordrer hverken Klipning eller Maalen eller Bortkasten – gid Du var her idag! – er det ikke mueligt? – – De sidste Gange Du har været her, har det været saa uroligt og uhyggeligt, denne Dag kunde blive saa hyggelig – beed Din Moder fra mig, siig jeg skal snart reise –
Ak Emilie jeg kunde ordentlig være lykkelig nu var jeg blot rask – er det ikke tungt at jeg ikke skal være det? – Doctoren sagde i et Par Maaneder endnu kunde gjerne denne Syglighed vare, men jeg skal true ham til at tage slige Ord i sig igjen – jeg vil, jeg maae blive frisk nu, spildes disse Maaneder, saa kommer jeg mig aldrig. ‹…› kunde være tilfreds, jeg føler jeg er det i Grunden ‹…› hans Kjerlighed kan Du intet Begreb gjøre Dig – den har aldrig yttret sig, ikke engang i Forlovelsens heftigste Dage med en saadan næsten urolig Inderlighed – han er forelsket, og siger mig Ord som jeg aldrig har hørt af hans Læber.
Ak Emilie, jeg gjengjelder det vel ikke paa den Maade men jeg føler dybt at jeg er begunstigt fremfor 1000 og det giver mig Styrke til at blive lykkelig selv naar jeg kan være ham saa meget. Et Ord han sagde til G. SibbernG. Sibbern] trolig Georg Sibbern (1816–1901) i gaar – at jeg var hans Eneste alt udenfor var bleven2 som dødt og flaut – er det ikke Guld, Blod værd? for Men jeg vild‹e› endnu noget bedre, nemlig gjengive ham Verden og Interessen for den, og det kan jeg blot ved at blive lykkelig –
kom Emilie, nu har jeg en god Time!
__________
Adressetekst:
Frøken E. Diriks
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.