Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

Supplement: 18. november [1839]. Brev til Amalie Sofie Wergeland.

Ms.fol. 3111

Opplysninger om brevet:
Brevet finnes trykt og kommentert i Wergeland 1974, 48–51.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1839». Vinteren 1839–40 oppholdt Collett seg i København, så årstallet er trolig riktig.

Det er af puur Egoisme jeg skriver Dig disse Linier kjere Amalie, det er mindre fordi jeg venter at de ville glæde Dig end i det Haab at de ville opmuntre Dig til et lille Svar. Jeg har saa lidt at fortælle Dig om mit Ophold hernede der virkelig vil kunne intresere Dig, jeg deeltager saa lidt i den Verden der ligger udenfor mig, Comedie og Selskaber undgaaer jeg saa meget som mueligt, og hvad der ellers angaa‹er› mig min Huuslige Færd, min Omgivelse, mine Beskjæftigelser vil Du tilstrækkelig faae at vide naar Du henvender Dig til Emilie D.Emilie D.] Emilie Diriks (1810–43) til hende henviser jeg alle, der maatte ønske den Slags Oplysninger, altsaa min kjere Amalie, I deroppe lide ingen Nød i den Henseende, derimod trænger jeg i høieste Grad til at høre fra Eder. Vil Du troe at jeg endnu ikke har faaet en eneste venlig Linie hjemmefra, undtage‹n› 2 Breve fra Fader der ere skrevne i hans allerværste Humeur og derfor lidet skikkede til Opmuntring for en stakkels længtende Sjel. Jeg indseer ikke hvormed jeg har fortjent denne Kulde og Forglemmelse. OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), Colletts bror Henrik,Henrik] Henrik Wergeland (1808–45), Colletts bror ModerModer] Alette Wergeland (1780–1843), født Thaulow kunde dog gjerne spendere et Par Ord paa mig, jeg har bedet derom men det har ikke frugtet. Men Du min Amalie, Du gode venlige Sjel! vil vist ikke ladelade] ‘la’ rettet fra ‘‹be›’ ved overskriving Dig bede forgjeves. Skriv mig ret snart, om alt hvad Du vil, hvorledes Du har det nu i denne triste Høsttid. Er Du endnu fornøiet med Huus og Have og Henrik, som i Sommer da Haven blomstrede, Væggene skinnede i det nye Huus og alting var nyt og skinnende ligefra Themaskinen indtil Kjerligheden. Hvorledes staaer til med Hvedebrødsdagene? Ere de allerede ringed ud ligesom Markedsdagene? jeg vil haabe nei, og for dem der rigtig elske hinanden bør de hverken ringes ud eller ind, man skal aldrig mærke nogen Overgang. Fortæl mig om Alt hvad tager H. sig fore nu. Hils ham fra mig2 er han i gode Hum‹ers›.Humers] dvs. Humeurs Fortæl mig alt nyt som Du kan opdrive. Det allerubetydeligste faaer Værd hernede. Jeg skulde give Guld for en Flig af Morgenbladet eller Nella,Nella] avisen Den Constitutionelle og havde jeg en Intelligenzseddel vilde jeg læse den med den dybeste Andagt. Her i Kjøbenhavn skal jeg sige Dig kjere Amalie, er alle norske Blade forbudne. Da man aldrig er vant til i danske Blade at tage Bladet fra Munden og sige sin Mening, taaler de det heller ikke i andre, men derfor ere de danske Blade saa vamle og kjedsommelige at jeg gjerne skulde give dem alle for et retskaffent grovt Morgenblad. Kan Du erindre det var netop paa denne Tid for et Aar siden at vi begge havde vor Tandpine. Hvorledes gaaer det Dig denne Høst med denne Plage? jeg staaer mig godt endnu og det kommer vel fornemmelig af Climatet hernede, bedre Huse. Jeg hærder mig desuden paa alle Maade baade Morgen og Aften vadsker jeg mig med iiskoldt Vand med en Svamp over hele Legemet, og gnider mig med Uld, det styrker ualmindelig og bevarer for al Slags Gigt. Jeg har aldrig været saa rask som nu, jeg er bleven saa feed at jeg maae lægge mine Kjoler ud 2 Fingre. Det var netop lidt senere at OlavsonOlavson] Christian Olafsen (1811–72), venn av Henrik Wergeland besøgte os i Fjor. Erindrer Du den første Aften Du maatte ind og være aimabelaimabel] fransk: elskværdig, vennlig imedens jeg sad i ulidelige Smerter indenfor og hørte lidt af Conversationen? den anden Dag stjal jeg mig ned i Stuen i min Tandpinenegligée, da jeg troede han var reist! Du maa hilse Olafson at det ikke var smukt af ham, blot at afgive Visitkort og ikke komme indenfor, den Eftermiddag jeg pakkede ind, det lignede ikke ham at være saa stiv. og til Straf derfor, paalægger jeg ham et ordentlig Besøg hos os til Sommeren. Maaskee var det de mange Damestemmer indenfor der skræmmede ham! Den derimod, der ikke lod sig skræmme, var vor Lieutnant fra i Sommer, Hr Adolph Møller,Hr Adolph Møller] Johan Adolph Nicolai Møller (jf. Wergeland 1974, 50) han vovede sig lige ind i Ilden og blev der en god halv Time, og men kom vist ganske uskadt ud igjen. Vi havde det dog ret hyggeligt sammen i Fjor, naar jeg undtager hine Smertensdage. Jeg erindrer mig alt saa levende som om jeg var midt inde i hiin Tid. Hvorledes vi læste for af Stjernetyderen,Stjernetyderen] Walter Scott: Guy Mannering eller Stjernetyderen, Kbh. 1823 (jf. Wergeland 1974, 50) hvorledes vi spadserte i3 ii] gjentatt ved sideskift Mørkningen gjennem begge Værelser hvorledes vi sang hvorledes vi grublede over CapellanensCapellanens] trolig Ole Severin Olsen (1811–73), personellkapellan hos Nicolai Wergeland Gaadefuldhed, og hvor dydige vi vare oppe tidlig om Morgenen og spandt. og Julen, Amalie! det var dog en deilig Juul en complet Juul ikke sandt. Der var alt hvad der udfordres til en Juul, der ikke saa let vil forglemmes. Vi havde jo alt prøvede jo Alt, havde jo Alt, Comedi‹e› og Dands, Kanefarter og Forlibelse og Digtere og Maaneskin og Capellaner og Kjælkebakke, der manglede intet. Gud veed hvordan den næste Juul bliver. Du reiser formodentlig hjem med H. Oscar maae være en god Erstatning, men jeg er bange I ville komme til at savne Pernille, og kanskee en eller anden en Smule Fru Terentia.Fru Terentia] Pernille og Terentia: fra Ludvig Holbergs Den forvandlede Brudgom (jf. Wergeland 1974, 51) Den Juul jeg vil faae hernede vil blive af en ganske anden Sort. men næste! maaskee vi da samles glade med hinanden igjen! ja til næste Juul hvorledes er da Alt? Lev nu vel, min kjere A‹…›lie og glem ikke min Bøn til Dig. jo m‹…› uforbeholdent jo vidtløftigere jo bedre. Skr‹…› om Alt, der er intet der mere vil glæde mig end at Du endnu tænker venlig paa mig, at Du holder lidt af

Din Camilla

Hils Dine ForældreDine Forældre] Gunhild Marie (1800–81), født Ihlen, og Peter Svendsen Bekkevold (1780–1851) – Din Moder især.4


__________
Adressetekst:
Til
Madam Amalie Wergeland

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.