Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

23. juni [1851]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:116

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Sandefjord. I Ms.4° 3496 delte Amundsen det opp i to brev, s. 1–4 og 5–8. I så fall mangler begynnelsen på det ene og slutten på det andre. Vi mener de to delene hører sammen i ett brev.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men med Alf Colletts blyantpåskrift: «Til Fader – ifra Sandefjord». Collett oppholdt seg ved Sandefjord bad sommeren 1851.

Tak for Dit Brev som jeg fik idag netop som jeg skulde begynde min Siesta henne hos Kaltenb.sKaltenborns] dvs. søstrene Marie (1814–ca. 55) og Caroline (1812–85) saa ganske uventet. Ak ja kjere Ven jeg trænger nok til Dine Formaninger at holde det ud – og Gud skal vide jeg bestyrker mig hver Time paa Dagen i de Gode Forsætter, at holde det Onde ud, for det Godes Skyld. Naar jeg vilde sige at jeg ikke fandt det rædsomt her, da sagde jeg en Løgn som Du desuden strax vilde røbe sig selv, thi der skal ikke meget til at regne Sandheden ud. Alene, adskilt fra alle,alle] andre ‘l’ rettet fra ‘t’ ved overskriving alt hvad der er beqvemt og behageligt, trist i mit Sind, lister jeg mig mellem disse fremmede Mennesker, og synes tilsidst dog at mit ensomme Værelse er bedre end at være ude. Kaltenborns – ja Kaltenborns! men Kaltenborns Morgen Middag og Aften – og det Dag for Dag – i alle Stemninger. Det er næsten som Fløielsgrød til alle Maal – og dog – utaknemlig var jeg om jeg ikke erkjender at de afgive den eneste Mulighed for at jeg kan være her. Det er en stor Feil – hvis det kan kaldes en Feil der ikke kunde rettes – at jeg ‹e›r saa alene her. Næsten alle have nogen med sig, de fleste ligge her en famille,en famille] fransk: med familien eller ogsaa Moder med Datter, Cousiner Søstre. Doctor Heibergs Kone,Doctor Heibergs Kone] Ida Sophie Heiberg (1806–93), født Münster, gift med Ole Bornemann Heiberg (1803–78), lege som Du kjender, ligger her med sin Svigerinde Fru Münster, begge har Børn med. Naar jeg er alene er jeg mere alene end alle2 andre. Værst er det at spadsere alene og bestandig alene. Jeg har fortalt Dig at Kaltenborns kan det ikke nytte for mig at gaae med. De drikke ikke om Morgenen Brønd, saa de smaae korte Toure de gjør falde paa en anden Tid end min. Jeg vælger den ensomste Vei jeg kjender. Den fører langs Fjorden en snever Bugt af Fjorden over deilige grønne Enge, med Klipper til Venstre, ind til Enden af Bugten, hvor der ligger et Sted der hedder Kampfjord,Kampfjord] dvs. Kamfjord som MeilænderMeilænder] Frederik Valdemar Mejlænder (1795–1866), Hvidts svigersønn har ladet bygge for den gamle Hvidt,den gamle Hvidt] Christopher Hvidt (1780–1862) der nu boer der. Dette sted ligger saare skjønt, saavidt som man ‹…› kan forene dette Begreb med en Natur der ganske fattes Løvskov, men man maae være see Sandefjord for at tro dette mueligt. Fortsætter man Veien op mellem Aasene, kommer man tilsidst ad en anden Kant ned til Byen igjen forbi Kirken og Præstegaarden. Men endnu har jeg kuns engang – i Gaar Morges nemlig – (da Du drak The i Lysthuset med Gutterne) – gjort hele Veien rundt. Det er temmelig anstrengende – især da Vandet virker mattende og volder en brændende Tørst. Ak jeg tænker hver Gang jeg vandrer paa en smuk Vei, først‹:› – gid Du var her – men især naar jeg klattrer op ad Klipperne, gid en af Gutterne var her – hvilken uendelig Glæde vilde de‹t› være dem Man gjør sig intet Begreb om hvilken Friskhed, hvilken Farvepragt disse Klippe‹r› har, de ere ligesom oversaaede med Blomster, især vilde Stedmoderblomster og Tjæreblomste[r] Strandene ere grønne og spraglet med den hvide Myrblomst. Ofte har jeg tænkt: nei jeg maae skrive efter en af dem, og flere har raadet mig dertil, men det vilde være mig umueligt at treffe et Valg mellem dem, umueligt at have dem alle. De ere alle 3 lige søde, lige3 fortjente til at have den Glæde. lige skikket til at nyde den. Nu vil jeg give Dig et Omrids af Dagen. Kl 6 staar jeg op – Doctoren har tilladt mig dette «Maadehold i Dyd»«Maadehold i Dyd»] jf. Henrik Wergelands artikkel «Om Maadehold i Dyd», Morgenbladet 6. des. 1833, se Wergeland 1918–40, b. 3:2, 83–88 som undertiden kan være suurt nok alligevel. Saa lister jeg mig ned til Brønden – drikker mine 2 fulde Glas med et Mellemrum af 20 Minutter, af det, rigtignok over alle Begreber modbydelige Vand. Eidsvoldsvandet er da en Gudedrik derimod. og saa spadsere‹r› enten det regner eller ei, eller faa‹e› vi heller sige her: enten selv om Veiret skulde være godt. Kl. er derved bleven omtrent 9 og saa drikker jeg min Kaffee, med Hvedebrød der her er meget godt. Desværre smager dette Maaltid mig ikke, da Vandet foraarsager saadan ulidelig Tørst, som jeg dog ikke maae tilfredsstille ved at drikke simpelt Vand; – Nu har Doctoren tilladt mig en Blanding af Viin og Vand, nydt sparsomt – Jeg har kjøbt mig en Flaske Hvidviin. Kl 11 tager jeg Bad. Først det lunkne Svovelbad der bestaaer af en skiden Røre – derpaa en koldere Dusch af Søvand, tilsidst det kolde Styrtebad – i Karbadet bliver man desuden børstet gnedet og banket, saa man er ganske alvorlig medtaget naar man endelig er færdig, og saa ud igjen i det kolde, blæsende Veir, med vaadt Haar og trætte Lemmer, og her saa traske omkring mindst en Time. Veiret er ogsaa alt for ubarmhjertig mod os stakkels Mennesker. Idag (St. Hansdag)Hansdag)] parentesbuen rettet fra komma ved overskriving blæser en formelig Storm fra Nord, min tykke Vinterkaabe kunde neppe beskytte mig. ‹…› Igaar øste det ned i Strømme den hele Dag, først mod Aften klarnede det lidt. Dog var jeg ikke saa trist som de 2 foregaaende Dage. Løverdag med sit smukke Veir, var uendelig lang og melankolsk. Den lange Snegleagtige Spadsereto‹ur› med K. kunde ikke oplive den, K-sK-s] dvs. Kaltenborns have dertil den fatale Egenskap at de kjende alle Folk her og give sig i Snak med dem. Enhver Vaskerkone her, kjender de snille Frøkener. Om Eftermiddagen kommer Dampbaaden og tantaliserer Byen med et Øieblik og forsvinder igjen – da styrte de alle – Badegjester og Byens Folk ned for at see den, som om det virkelig var noget at see nogenen Haandfuld Mennesker stige i land som skal begynde deres mismodige Bane her, stige i Land med deres Pakkenelliker. Igaar Søndag, efter den lange Tour havde jeg netop klædt mig lidt peent paa baade til Ære for Søndagen og i Forventningen af en lille Kjøretour, som Kaltenborns og jeg hadde overlagt4 at vi skulle tage os efter Middagen. Denne Plan blev paa en grusom Maade forstyrret for mig Caroline kom og meldte at der intet kunde blive af fordi de havde faaet Fremmede, Lensmand FalsensLensmand Falsens] Enevold Falsen (1811–80), gift med Louise (1813–86), født Diderichsen Kone (fordum Stensætteres Datter) med Svigerinde, der skulde blive der Middag og Aften, og nu henstillede hun det til mig, om jeg jegjeg] gjentatt ved linjeskift vilde slaae mig til Selskabet, eller ikke, det sidste vilde da sige det samme som at mure mig inde i mit Værelse den hele Dag. Et frygteligt Valg! Dog betænkte jeg mig ikke længe, og saaledes tilbragte jeg Søndagen bogstavelig inden 4 Vægge, uden engang en eneste gang at sætte min Fod udenfor. Du spørger ‹mig› hvad jeg bestilte i 12 samfulde Timer som denne Arrest varede, fra 9 til 9 da jeg gik i min Seng? jeg har ikke Tid til at besvare dette Spørgsmaal denne, Gang.Der var AssembléeAssemblée] finere selskapelig aftensammenkomst med dans (NRO) i Salonen, udenfor sværmede de nærmeste Byers StraajunkereStraajunkere] lapser og Fifdamer, der vare komne ind i den Anledning. Jeg kan ikke sige at FætterenFætteren] Johan Fredrik Andreas (Fritz) Thaulow (1804–), Colletts fetter hidindtil har vistvist] rettet fra ‘viser’ ved overskriving sig meget ridderlig. Siden hiin Dag i hans Huus har jeg ikke være neppe seet ham. Han har endnu ikke været hos mig, og et Par Gange jeg har villet besøge dem, have de ikke været hjemme.

Dit Brev fra Mandag fik jeg ogsaa i dette Øieblik. Det gjør mig ligesaa ondt som Dig at mit sidste Brev med de sidste Reqvisitioner ikke kom tidsnok for at sende det alt paa engang. imidlertid faaer vi finde os i disse smaae Offere, jeg lærer hver Dag at erkjende at baade de og al den Overvindelse man gjør sig er intet mod det store Gode man kunde vinde. Jeg har en mere og mere stærk Følelse af dette Bads Fortræffelighed. Og under andre Omstændigheder, under lidt blidere Forhold maatte det virke høist gavnlig paa mig. Min Trøst er at Du skal komme. Før har jeg ikke saa bestemt ønsket det. nu er denne Tanke mig nødvendig for at holde ud. Jeg indbilder mig at Badet om end ikke Vandet selv vilde virke høist styrkende paa Dig. Jfr W. reiser idag, og det træffer sig saa heldig at hendes Værelse nu bliver ledig indtil. Vil Du jeg skal bestille det, ellers er jeg bange det bliver optaget. Det er det eneste.5

Herre Gud hvorfor kommer ikke Natalie?Natalie] Nathalie Diriks (1813–58) Var denne Glæde alt for stor for os Stakler? Om hun ikke vilde for min, saa dog for Kaltenborns Skyld der vilde sætte saa uhyre Priis derpaa. Ak kunde Du ikke komme selv? Jeg har neppe Mod til at bede om at lade Robert komme det vil dog intet klækkeligtklækkeligt] tilstrekkelig være – og den mindste Gran‹s› Uleilighed mere her i et Huus hvor jeg har Nød med at skjøtte mig selv – jeg er jo overladt til disse Fremmedes Vilkaarlighed; Folk der ikke have Begreb om hvad cultiverede Mennesker kunne fordre – og som jeg derfor kun beder om det høist Nødvendige, af Frygt for at komme paa nogen slags spændt Fod med. Disse stakkels Gjæster ere i Grunden ganske afhængige af deres Værter, det mindste Tegn til Misfornøielse, kunde bringe Vedkommende ud da der existerer et Sladderfrimurerie over den hele Bye. Fru Heiberg (født Münster) havde ganske brudt med Huset fordi hun klagede over at det regnede ned i hendes Seng. Enhver Badekone nede paa Anstalten vidste at fortelle om den slemme Frue, der ikke kunde taale Regn i sin Seng. Jeg holder der mig derfor saa rolig som en Muus i mit Hul. Hvor Skade at dette herlige Bad, denne Velsignelsens Kilde i alle andre Henseender er saa snaussnaus] snavs: dårlig, utilfredsstillende udstyret, ikke et Hotel, ikke et ordentlig Huus hvor man for sine Penge kan kjøbe sig fri for Sladder og de groveste Ubeqvemmeligheder. Jeg seer den Gaard hvor Statsraadens havde boet. Den havde et ganske andet velstaaende Præg end6 almindeligviis Husene. Min Seng bestaaer af en tynd, meget tynd Dyne i Bunden derover den korte Madrats og en meget for lav Hovedgjerd. Hun har nok flere Sengklæder, men selv disse har jeg faaet efter adskillige Omstændigheder. Man kan vist ikke begribe at jeg ikke ligger ypperligt i den Seng derfor instistererinstisterer] feil for ‘insisterer’ jeg ikke paa at faae mere. Kommer BobBob] dvs. Robert maae han tage et Uldteppen og en Hovedpude med kommer Du, maae vi leie en Seng til hvormed altid følger Klæder. –

Kl 9 Aften. Caroline kom og hentede mig til Touren vi roede over Vandet hen til den modsatte Bred, hvor vi drak The paa Græsset. Aftenen var Vidunderlig deilig. Jeg gik alene op mellem Fjeldene besteg en av de høieste Toppe, hvor man seer ud over den milelange Fjord med sine mange coulisseartige Fremspring heelt ud til Havet. Byen til den anden Side og Kampfjord dypt inde i Bugten. Det var vidunderligt. Der er herlige Pletter nede mellem sjeldnere Pletter som Alferne synes at have fredet – Sti‹er› snor sig mellem Nypetornkrat og lysegrønne smaae buskede Graner af og til hæver sig en gammel knudret Eg der har lutret sig fra den Fordømmelse der synes at ‹have› treffe alle Træer. Her vilde jeg nok gaae med Dig. Det var ordentlig modbydeligt at sætte i Land paa Bryggen igjen. O saadan en lille Bye! den kan ‹ret› snøre mig Hjertet sammen. Jeg elsker nok Idyllen men den jeg vil helst have den uden Parasoller – – – her blev jeg afbrudt – ved Rhea Hvidt.Rhea Hvidt] Borrea Henriette Hvidt (1810–1906) En Skræk foer i mig – jeg havde haabet at undgaae hende – Hun skal være klog nu. men mig gjorde et Indtryk paa som om hun var noget forstyrret. og det gjøs i mig da hun om7favnede og kyssede mig. Hendes første Bevægelse var dernæst at gribe en Kappe paa Bordet og ogog] gjentatt ved linjeskift raabe hvor den er peen, kan jeg faae Mønster af den! midt i Talen sagde hun vil Du tænke paa ThrineThrine] trolig Cathrine Marie Jacobsen (1809–96), født Hvidt, søster til Borrea Henriette Hvidt med noget «Gammelt» jeg saa var det peent af Dig.» jeg troede det var i figurlig Forstand, men det viste sig at hun meente det i en virkelig. Hun inviterte mig ud til sig, vi skulde gaae «alene Toure omkring.» Du kan begribe hvor liden Lyst jeg har dertil. At gaae alene omkring med det stakkels Menneske der pludselig kunde blive vanvittig – nei det tør jeg ikke, man kan blive melankolsk nok alene.

Gud velsigne Dig bevæg Natalie til at komme jeg troer hun kunde have det saa hyggelig. da hendes Veninder boe saa nydelig. Caroline ængstes saa for Marie naar han skal reise. Herre Gud kunde da N. komme og være til lidt Trøst. Hun har saa megen Magt over sig at hun intet vil lade sig mærke dermed, men denne Anstrengelse vilde blive hende saa lettet hvis N. var her.

Hvad gjør Du med Bob? Jeg er tilfreds med hvad Du bestemmer. Kommer han skal han blive modtaget med aabne Arme. og kommer hunhun] trolig feil for ‘han’ ikke vil finde ogsaa det rigtig. ak mine søde Gutter! see til at Oline ikke sjudsker formeget med deres Paaklædning. Gjør mig den Tjeneste en enkelt Gang at gaae ned og overvære Vaskningen. At hun ikke bruger en alt for skiden Svamp, bytter Vand, har særskilt Svamp og Haandklæde som skal hænge for sig – alt dette vil hun gjerne søle sammen – bliv ikke vred for denne Bøn – see til at de vadskes efter Bordet og deres Hænder naar de lægge sig.

Er det mueligt endnu at faae sendt med8 en Reisende, da ønskede jeg endnu en Voxdugs Badehætte som skal findes hjemme – et Par lange hvide LinonsLinons] av linon, fint vevet tøy av lin eller bomull (med linkarakter) Ærme i øverste Skuffe af Secretairen. en lille Hængelaas til min Vadsæk. Kan dette komme med Olsen? Et Stykke Snørlivtøi i Lappeskuffen. Der er utroligt hvor meget man be‹…›

Hils StensstrupsStensstrups] Sophie (Augusta) (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes mann Peter Severin Paulsen Steenstrup (1807–63) – Ak de gode Mennesker. Tænk at have dem her! Hils Fru ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt jeg havde Lyst at skrive hende til.

Jeg baade raader til og beder Dig om at tale med hende om hendes Væsen ingen kan bedre og eftertrykkeligere gjøre det.

Nu maae jeg ophøre, jeg kan ikke mere see. og dog havde jeg 1000 Ting at sige Dig – 100100] trolig feil for ‘1000’ Ting som samler sig i mit Hjerte og som længe har lagt der. Ak mangen gang i Vinter naar Du mindst anede det vilde jeg sagt Dig et og andet, men kunde ikke. Ikke heller nu kan jeg, det er Ting som grædes ud. God Nat. Gud velsigne mine smaae Gutter.

C.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.