Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[26. september 1841]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:89

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. Slutten, fra og med «Tirsdag», er strøket med fiolett penn.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «41». I Ms.4° 3496 daterte Amundsen brevet til 26. september 1841, og det stemmer med at det var en søndag, og at det er «den 3de» om 8 dager (3. oktober 1841). Peter Jonas Collett svarer i det udaterte brevet Brevs. 4:a:233 (avskrift i Ms.4° 3496), som Amundsen daterte til 29. september 1841.

8 Dage i Dag allerede den 3de. Stort længer bør jeg vel heller ikke blive? Siig derom Besked. Er det ikke for slemt for Dig dernede, saa vinde vi altid noget ved at bie med at flytte ind. Der burde sættes Vand i store Kar inde i Værelserne deroppe, det trækker Malerlugten til sig.

Spadserer Du lidt om Dagen? Ak forsøm det ikke, gaae, tuml Dig, besøg Dine Venner bad og voltigeer.voltigeer] voltigere: foreta springøvelser (ODS) Husk paa hvert Øieblik Du anvender til dette Øiemed skjænker Du mig, og det vil bære bedre Renter end denne døde ‹ufru› evige Stillesidden. Ved enhver Forceren opnaaer man dog kun øieblikkelige Fordeler men Tabet siden er mangedobbelt. En Dampbaad kan indlægge sig Ære ved at forcere sig først til et vist Maal, men naar Kjedlen springer, torde dog den Ære være værevære] gjentatt ved linjeskift for dyrt betalt. Det har hændt mangen amerikansk Dampbaad og det kan hænde mangen norsk Lector.

Kl er 3, hvad tager Du Dig fore? Dog det er ikke vanskelig at vide. Ved Kyllingstegen og Flødevaflerne til Middag tænkte jeg rørt paa Dig og Johan,Johan] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror jeg haaber dog I fik Pudding da det er saalængesiden. Jeg lever deilig med Mad men jeg har ikke nogen synderlig Appetit.

Jeg maae slutte med nogle Regler for Nella:

At hun passer vel paa Dørene. og skynder sig at blive færdig med Tøiet. Nu da disse Forestillinger trækker saa meget Pak ind i Gaarden er dette dobbelt nødvendig. See til at hun ikke gaaer ud meer end nødvendig læg især Mærke dertil før og efter Du gaaer paa Forelæsningerne At hun tager Gardi‹ner›ne og Omhænget ned i Dit Værelse. Lægger i Ovnen naar Du bader Dig Glem ikke Brettet til Fødderne; at Du staaer paa det kolde Blik er vist meget farligt og jeg frygter for Du har gjort dette ofte nok, thi i slige Ting er Du en Barbar. Naar jeg seer disse Piger heroppe priser jeg rigtignok Nella, det der er brav ved hende bør man dog paaskjønne.

Søndagen! Søndagen! jeg bliver her nødig nogen Søndag mere. Veiret har tabt sin Carakter fra igaar det blæser koldt og suurt og Himlen er graae: det er Søndag. OlsenOlsen] Ole Severin Olsen (1811–73), personellkapellan hos Nicolai Wergeland sidder inde i Stuen og fløiter, grynter gaber, harker trommer og tramper ogsaa værre end igaar. Han sætter nu det lille stygge forfaldne Huus paa høire Side af Veien istand med megen Bekostning. Det morer2 ham saa længe det staaer paa og han indbilder sig det vil volde ham megen Glæde, og naar det nu er færdig og han er draget derind med sin blide Kjereste vil han finde sig ‹lige›saa dobbelt kjedet og reduceret end som før. Han kan aldeles ikke beskjæftige sig.

Tirsdag. Dit Brev til Ullensager har jeg ikke faaet, det er formodentlig gaaet tabt, da jeg ellers sikkert maatte have det nu. men det andet modtog jeg i Gaar Aftes.

Da jeg havde læst det søgte jeg uvilkaarlig omkring paa Gulvet om der ikke var faldet ud et Blad, men saa erindrede jeg at Høstens Tid var kommen og at der er falden mange Blade allerede. Hvor ofte, hvor ofte før har jeg søgt efter et saadant manglende Blad og grædt bittre Taarer naar jeg intet fandt, men igaar græd jeg ikke.

Her er endnu koldt og suurt og lidet indbydende til at gaae ud, jeg holder mig inde. Naar jeg blot vidste om jeg skal vedblive med mine Oversættelser det var det mig nok den behageligste Beskjæftigelse. Der stod intet i Bladet idag.

Naar Du ønsker det vil jeg komme hjem. Tal med Mad. Hviid og skriv mig til derom paa Fredag.

3


__________
Adressetekst:
Til
C‹…›Lector juris Jonas Collett
Arctanders Gaard ligeoverfor Kirkemuren
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.