Lørdag Formiddag
Min kjere Ven!
Dine 2 Breve fik jeg nu paa engang og da der i dette Øieblik melder sig en Mand der gaaer lige til Byen sender jeg Svaret ligesaagodt med ham som med Posten. Tak for disse Breve, de have gjort mig godt. De ere samtidige med det gode Veir som ogsaa gjør mig godt men Dine gode Breve ere dog de bedste. Igaar havde vi saadan en tilgavns Godveirsdag som jeg ogsaa ret har benyttet. Om Formiddagen red jeg mig en Tour, ad den Vei vi have redet – ganske, ganske langsom, for ret at nyde denne Luftens uendelige Friskhed, ligesom man forlænger Nydelsen afaf] rettet fra ‘ved’ ved overskriving en særdeles Lækkerbidsken ved at spise den langsom, Du vilde have redet i Galop, thi i denne Philosophie ere vi jo ikke ganske enige, og i Gaar Eftermiddag gik LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine og jeg en Tour omkring paa alle Præstegaardens Enge og Marker, indtil jeg i bogstavelig Forstand ikke kunde gaae mere. Det er utrolig hvor en eneste Dag tilb‹ragt› paa denne Viis gjør mig vel, de første Dage af mit Ophold var jeg saa daarlig at jeg frygtede for hvad det skulde blive til.
Min Mening var derfor at udhale Reisen noget, for at komme mig tilgavns, derved tjener jeg min Ven ogsaa bedre end at sidde hos ham og ærgre os sammen over Höllen‹mucken›Höllenmucken] tysk: helvetesluner, helvetesgriller og jeg bestemte Onsdag næste Uge. Fader har tilladt mig at reise ind med Erik,Erik] Erik Christiansen (1818–55), gårdsdreng der kjører med Pindevognen (den lille selskabelige Rystelsesmaskine) men idag efter Dit Brev finder jeg mig beføiet at forlange Reisen udsadt til Torsdag, hvilket Fader har tilladt, men heller ikke længer ikke fordi jeg «frygter for at dele Ulemperne» derinde» med Dig i nogle Dage mere, men af en anden Grund der er værdt at lægge Mærke til. Vi faae nemlig2 Lov til at benytte Hesten og Karlen ved vor Flytning én Dag, men da nu denne er udsat er jeg bange for vi komme for tidlig. Kan Du nu faae udvirket af Mad. at vi maae flytte ind paa Lørdag det er den 9de saa lod det sig enda arrangere. Erik hvilede da Fredag med Hesten. Det vil blive os en god Hjælp. Skriv mig bestemt derom imorgen. Penge behøver Du ikke at sende, jeg lovede at komme ud med dem jeg havde og mere bør man ikke forøde paa en saadan lille Reise. Jeg har ogsaa betalt Dine Strømper.
Om jeg troer at vi vilde være lykkeligere i en brillantere Stilling og Vilkaar? O derpaa skal jeg svare Dig naar jeg kommer. Det indlagte BladDet indlagte Blad] brevet 27. september [1841] (Brevs. 4:a:91) havde jeg besluttet ikke at sende, men det indehold‹er› Svar paa adskilligt derfor lader jeg det gaae med idag.
Af Alt hvad Du siger mig er der intet glædeligere end naar Du fortæller Du befinder Dig bedre eller godt. Jeg venter i Din Epistel imorgen en Bekræftelse derpaa. Det er dog det vigtigste det er aldeles og uden Modsigelse Grundbetingelsen. Min Sundhed, Velfærd Lykke alt er intet mod dette. Vil Du os vel saa bliv frisk, bliv frisk. Nu skinner Solen nu vil jeg begynde, mit Dagværk, d. er. gaae og see paa Træerne og Himlen. Lev vel hils Johan.Johan] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror
Alle heroppe spørger flittig og meget bekymret til CarlCarl] Carl Emil Collett (1821–98), Peter Jonas Colletts bror det lader til han har vundet dem. Skriv mig til om ham jeg holder af Carl. Lev vel.
Skriv mig ‹til›
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.