Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[September 1841]. Brev til Emilie Diriks.

Brevs. 3:171

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «Sep. 41». På baksiden har Collett i ettertid skrevet: «Høsten 41 Den første Klage over Ensomhed. Mænd der intet bestille og Mænd der altid arbeide. Solen har forladt os Luften i Værelserne beklummen.»
Skader: Brevet er skadet, til dels med større teksttap, som er omtalt i note på det aktuelle stedet.

Kjere Emilie! 1000 Ubehageligheder: hvorfor? fordi man nægter Dig at gaae ud at spadsere med mig, det var dog blot en. Men lad det være saa mange det vil, Du er idetmindste lykkelig at Du har nogen at faae Ubehageligheder med. Kun ikke denne mo‹v›ne,movne] mugne (ODS) stumme, indesluttede Ensomhed.

Emilie jeg føler mig uhyre forladt om Dagen. Ak Kjerlighed er sig ikke selv nok, den trives slet ikke under mange Savn, den vil fødes og klædes godt og den vil frem for alt ikke boe i mugne usunde Værelser.

Det er ‹s›lemt at have en Mand der ikke arbeider for men det er ikke det slemmeste, thi jeg vilde dog bringe den Mand alligevel til at beskjæftige sig om det end blot var at agere Garnvinde, men det der er endnu slemmere er en Mand der altid arbeider, aldrig har en lille rolig Time tilovers

Saaledes er det med J. skjænker han mig en saadan Time engang – en Spadseergang – da skeer det med saadan uhyre Opofrelse, at jeg næsten ikke tør modtage den. Da han kom hjem fra Sars igaar, strax til sin Pult! Saaledes gaaer det Nat og Dag, Morgen Middag og Aften, imidlertid sidder jeg i dette mørke Værelse til Gaarden alene. jeg ønsker saa inderlig mangen Gang at der dog var et Væsen, der om ikke af egen Lyst saa dog dreven af denne philantropiske Betragtning, vilde komme af og til og bede mig gaae en Tour – men besynderligt og traurigt nok! af den hele «Venindekreds» findes ikke et eneste saadant Væsen. Jeg bad et Par kom nogle Gange til N.N.] Nathalie Diriks (1813–1858) med den Bøn, men enten var hun ik[ke] ‹…›Skade med større teksttap: Nederste høyre del er revet av, så et par ord er falt bort på slutten av de resterende linjene. ‹hun› kunde ikke. Derved taber jeg Mod og Lyst til at forsøg‹e› ‹…› har nu for evigt taget Afsked med vore Værelser ‹…› den ind i disse til Gaarden og gav dem et luunt venligt Anst‹…› ikke over Taget meer – og jeg synes aldrig jeg har følt Luften ‹…› saa klam og beklumret som idag. Det er ligesom jeg h‹…› drage Aande og dog frygter jeg, jeg vil heller lægge mig ‹…› og forsøge at glemme at der gives en Sol udenfor og ‹…›

Skriv mig lidt til. O hvorfor bleve vi fødte ‹…› hvorfor ikke ligesaagodt i Grønland eller Patagonie[n] ‹…› disse lykkelige Indvaanere kjendte slet ikke Solen og elske ‹en› ‹…› derfor savne de ikke den gode. O hvorfor – –2


__________
Adressetekst:
Frøken Emilie Diriks

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.