Eidsvold Lørdag Aften.
Jeg kom noget seent afsted fra Præstegaarden igaar men jeg stolede paa at jeg paa Trøgstad kunde strax faae Hest lige hjem. Deri bedrog jeg mig imidlertid. Da jeg ved Hjelp af Præstens fortræffelige Hest havde naaet dette afskyelige Hul – et non plus ultraet non plus ultra] latin: intet utover, brukes om det mest fullkomne i sitt slag (SNL) i alt det Uhyggelige der findes ved alle norske Skifter, var det ligesom det Held der hidindtil havde fulgt mig – formodentlig blot ved en Feiltagelse – forlod mig. Jeg begyndte med at vente – en Time paa Skyds. Værten var tvær og vilde ingen af sine Heste give. Der maatte hentes en halv Miil borte. Jeg bad den tykke, laskede Gjæstgiverske med det sure, fortrædelige Ansigt vexle ½ Spd men hun svarede: jeg har P ingen Penge, aa Fanden skal vi hae og vexle naar vi ingen faaer, endelig lod Manden sig bevæge til dette Venskabsstykke. Skydsskafferen en uforskammet, næsviis liden Knægt stod der paa Gaarden, og blandede sig i alt; medens jeg søgte Underretning hos Værten omom] rettet fra ‘for’ ved overskriving hvad jeg havde at give, han bestemte tilsidst ganske vilkaarlig en drøi Betaling – Ulykken var nemlig at der blot til Raaholdt var fast Skydstax, derfra hjem ikke og at Skydsgutten maatte besørge min Kariol tilbagebragt til Præstegaarden. Da nu Gutten kom med Skydsen mærkede jeg snart at han var af samme Caliber som de andre. Men jeg lovede ikke at lade mig overliste af disse Slyngler men være forsigtig. Jeg biede derfor med at accordere med ham, til vi kom paa Veien; Han var imidlertid bleven opsat af Skydsskafferen og forlangte den samme Betaling. Da jeg for Alting ikke vilde kjævles med ham besluttede jeg at lade det beroe til jeg naaede Raaholdt, og her var jeg virkelig saa heldig at træffe en snild villig Mand der f‹…› Skydstax kjørte mig hjem og tillige lovede at besørge Kariolen alt paa meget rimelige Vilkaar. og glad var jeg at jeg blev qvit den anden. Han havde den hele Tid viist sig tvær og opsætsig, og aldeles ikke drevet paa Hesten der ellers2 var rask og jeg torde af Frygt for han skulde blive grov ikke drive paa den engang, Følgen var at vi kom meget seent Kl. 9 til ‹R›.R] dvs. Raaholdt Da jeg havde betalt ham hans Penge maatte jeg tvende Gange pakke ud, igjen for at give ham andre Skillinger da 2 paastod han vare falske. mueligt! men da havde Værten paa Trøgstad prakket dem paa mig, og hans lange Borteblivelse var mig ogsaa paafaldende, da har han vist søgt ud alle sine daarlige Skillinger til mig.
Dette Capitel kan tjene som et Indlæg i Emancipationssagen Du burde virkelig oversætte det. Det beviser at mange George SanderGeorge Sander] George Sand (pseudonym) (1804–76), fransk forfatterinne maae udslide deres Vaaben og Tingene være avanceret langt i Verden førend Damer kunne reise alene paa Landeveien. Du vil vist smile lidt af denne Beskrivelse og jeg giver Dig fuldkommen Lov dertil jeg var slet ikke forknyt derfor, men nok saa kjek den Hele Tid. Til Slutning seer Du mig da i en lille Bondevogn ved Siden af min Kudsk, snakkende med ham om Veie og Føre Veir og ‹Korn›. Da han fik høre jeg var Provstens Datter blev han endnu mere snaksom thi da vidste han god Besked, han forhørte sig blot først om jeg var Camela eller Gusta.
Hjemme var alle i Seng men Moder og LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine kom strax frem og et lille, lækkert Præstegaardsmaaltid lønnede mig for al min Besvær. Ølost Skinke, Hvedebrød, Æg etc. Det er unægtelig behageligere at komme som Gjæst hid end blot som Datter. Fader har jeg først truffet idag, jeg har flittig besøgt ham ude, Markerne ere nu hans stadige Opholdssted. Hvor her er høstnet stærkt heroppe! meget mere end i Byen her har alle Trær gulnetgulnet] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving eller antaget en brunlig Tinte, og Marke‹n› har ikke mere den livlige Grønhed og dog er her saa deiligt. Det er disse mærkværdige Lyseffecter Terrainet fremb‹r›‹…› Det er da heller intet Under at her høstne‹s› inat vare Markerne hvide af Riim og Iis paa Vinduerne. men idag har her været det deiligste Veir jeg har vel benyttet det, det er, jeg har ikke skrevet en Tøddel af M.M.] kanskje nabogården Mork, som ble inspirasjon til fortellingen «Kongsgaard. En Skitse» (trykt anonymt i Hjemmet og Vandringen. En Aarbog for 1847, utg. av P. Chr. Asbjørnsen, Chria., 37–76) Førend jeg gaaer videre deri venter jeg lidt Underretning hvorledes det er gaaet det Første. Kanskee det befindes ikke at være saa ganske hensigtsmessig for Bladet.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.