Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Juli 1843]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:96

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll.
Datering: I stedet for datering har Collett innledet brevet med linjen «første Gang i E. efter Emilies Død». Senere har hun påført dateringen «Eidsvold Juli 1843». Emilie Diriks døde 15. mars 1843. Av innholdet fremgår det at det er sommer, og at Peter Jonas Collett akkurat har vært på Eidsvoll, er dradd igjen og skal komme tilbake om ikke så lenge. Det stemmer med hans reiseplaner nevnt i brevet [3. juli 1843] (Brevs. 4:a:235, avskrift i Ms.4° 3496): «Min Plan er nu at reise op til E. Thorsdag [dvs. 6. juli], forblive der i nogle Dage, reise hjem i nogen Tid og komme igjen ud i den sidste Halvdeel af samme og forblive der til Enden.» Vi antar derfor at dette brevet er fra midten av juli 1843.

Igaar den første Dag efter Afreisen drog der for første Gang en Følelse af Roe ind i mig der overbeviste mig at den Uroe den Tummel jeg havde levet i de sidste 14 Dage har været af den tommeste, aandløseste, ufrugtbareste Slags. Dog derom var vi jo enige. Nu er jeg flyttet ind paa mit kjere Gamle Kammer. O Emilie Emilie!Emilie] Emilie Diriks (1810–43) Om Aftenen gik jeg for første Gang ud paa Fæhaven alene, ganske som om jeg ikke havde været der før. Det var en Erindringsfest jeg feirede, men dog mindre smertelig end jeg havde ventet. Ofte kunde jeg see Emilies tynde Gestalt svæve foran mig hen under Træerne hvor hun og jeg og NatalieNatalie] Nathalie Diriks (1813–58) saa ofte, ofte have gaaet. Jeg havde ikke Mod ti‹l› at indhente hende og drage hende tilbage. Men Dig – ak kunde jeg indhente Dig! kunde Du tage mig med Dig! Naar jeg først kunde naae Dig, skulde jeg drage gjennem Tjørn og Krat og de vildeste Step‹per› ‹…›og ikke at naae Dig blive træt eller vund. Der er en Bevidsthed ‹…› hos mig, saa mægtig at hvis Du døde, vilde den sikre mig for den Qval at overleve Dig, og det er Bevidstheden om Din uendelige Kjerlighed, ak Din uendelige Kjerlighed! Jeg maatte døe af at tænke paa Dig og mig. Denne Bevidsthed er ikke altid vaagen, men den vaagner idag ‹…› jeg veed om en nedgraven Skat, men jeg mangler Ordet til at løse den.

Dine Ord min C. ak lad os være lykkelige! klinger altid for mine Øren, ak ja lad os være lykkelige!

Lørdag. Fru ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt er her freidig og kjæk som altid. Dette er netop Grundtonen i hendes Væsen, men derfor er hun saa prægtig at fuldkomme‹n› forstaaer og møder ogsaa en fremmet Stemning. Med hende kan man tale ‹…› om dem man savner, og dette er allerede saa uhyre meget. Me[d] hvor faae kan man egentlig det! næsten Ingen. Jeg lider ikke at nogen nævner Emilie, ikke engang hendes Nærmeste, Natalie maaskee undtagen. O, til Slutning bliver der blot Du og jeg igjen til at tale om dem vi have mistet.

Mandag. Fru C. kom altsaa i Vognen med Hr. Schübeler.Hr. Schübeler] trolig Frederik Christian Schübeler (1815–92), også omtalt i brev fra Oscar Wergeland til Nicolai Wergeland 19. april, mai og 9. august 1843 (Brevs. 210, avskrifter i Brevs. 670) Og Du kan ikke2 kan ikke nægte at det er meget fornøieligt, men ogsaa ængsteligt at tænke sig disse 2 Personer sammenalene i en Vogn den hele lange, lyse, romantiske Sommernat. Fru Colban og Hr Schübeler! Den eneste Gang jeg har seet Hr S. var inde i Hotellet, da han kom for at gjøre Fader en Visit. Han kom gnaskende paa et Æble ind ad Døren, gnaskende paa Æblet underholdt han Conversationen, og det var netop fortæret da han recommanderede sig og gik. Hr Sch. hører til den Sort unge Mennesker som vi uden at kjende personlig, dog kunne udenad, en Race der desværre ikke saasnart vil uddøe hos os og hvis Individer blive saa særegne widerwärtige,widerwärtige] tysk: motbydelige naar de som jeg troer her er Tilfælde med S. tillige ere dygtige og begavede, de sætte ligesom en Ære i en cynisk Foragt for al Dannelse og Dannelsens Præg og Alle civiliserede Former, og stemple uden videre Alle som ikke har den samme Smag, som ham til Forbrydere og Forræddere tilhobe – Nu kom Dit Brev, med Din Skildring og jeg kan spare min. Jo accurat saa er han! Hr. Sch. lod til at kjende alle vore Damer derinde og han ledsagede deres Karakteristik med en Mængde Anecdoter som vi ikke kjende det mindste til. Gid nu Fru C. i sin Naivitet ikke har give ham for meget Stof. Jeg blev ganske forskrækket da hun fortalte at de havde converseret uafbrudt den hele Vei. Hans Ugenerthed gik saavidt at da de paa en af Skifterne skulde gjøre Toilette og Fru C. spøgende bød ham en Kam, lettede han paa Parykken og forsikrede at han trængte ikke til den. Denne lille Idylle med Kammen fortalte vi siden Fader, thi den er jo ganske god, ogsaa uden Parykken, men Hr S. var ikke af den Mening, han gjør nogle ængstelige Bevægelser op mod den, som Fader i Begyndelsen ikke kunde forstaae og spørger: «hvad? hvad skal dette betyde, gik det saa vidt at hun luggede Dem?» Jeg havde ogsaa fundet dette begribeligere end den Smag Manden røbed for at vise sit skaldede Hoved. Vi med vore Morgendragter og støvede Skjørter ere ham vist en «Gräuel».Gräuel] tysk: vederstyggelighet – Imidlertid have vi ved Din Skildring af Hr Sch. faaet Skræk i Blodet, og vi have besluttet idag at være tækkelige for Hr. Sch. dog uden nogensomhelst cynisk Bestræbelse. Vi have begyndt med en populair Frokostsamtale, hvori Fru Colban lovede at ErikErik] Erik Andreas Colban (1841–1900), Marie Colbans sønn skulde blive Haandværker. Men det værste er at han har faaet Fader ind i det polemiske Hjørne og nu kan Du3 troe det gaaer ud over disse «Troppister» derinde. Hvor nødig jeg vil bliver jeg draget ind deri. Ikke at tage Parti er det samme som at tage Parti. Idag da jeg i den mildeste Stemning traad‹t›e ind til ham med BobBob] dvs. Robert paa Armen, kom vi inden jeg vidste Ordet ind i en saadan Strid. Stakkels Fader! han trænger til Nogen til hvem han kan give sin Unmuth,Unmuth] tysk: ergrelse, misstemning sin Bitterhed Luft, man gjør ham en sand Tjeneste med at modsige ham, og jeg vilde forstaae min Bestalling som Uveirsafleder og priviligeret Syndebuk her i Huset, slet hvis jeg ikke gjorde det af og til – naar det ikke kan undgaas – thi naturligviis allerhelst ganske undgaae det. Ak min Ven, under al slig Forvirring er det mig en Hvile, en Beroligelse at tænke paa Dig. Du er det eneste Væsen jeg har fundet billig og retfærdig, paa hvis Billighed og Retfærdighed det er mig en Fornødenhed at tro, den mindste Uklarhed krænker mig dybere hos Dig end hos nogen anden

Igaar vare vi nede og roede os en Tour i Andelven. S. [var] med. Han er unægtelig underholdende og kan tale om alting. ‹F›[or] lidt siden traf jeg ham og de Andre i fuld Gang om «Ry‹g›t[et]» og han bemærkede meget afgjørende at det var «hele Byens Mening at E. Lund «ruinerede sin Mand» Stakkels lille Emma.Emma] Emma Petersen (1817–1892), gift Lund Vi før førte et glimrende Forsvar for hende, og det er jo altid noget, naar vi kan faae Hr S. overbeviist om at hun ikke ødelægger sin Mand. Jeg vilde ønske Hr S. var snart reisefærdig, det gaaer som jeg havde tænkt med hans Daguerretypier, der experimenteres i det Uendelige, med os stakkels Damer, men endnu er der neppe fremkommen et synligt menneskeligt Omrids.

Med MørkMørk] dvs. Mork, nabogården som ble inspirasjon til fortellingen «Kongsgaard. En Skitse» (trykt anonymt i Hjemmet og Vandringen. En Aarbog for 1847, utg. av P. Chr. Asbjørnsen, Chria., 37–76) lader sig aldeles intet gjøre, fordi det er umueligt uden at støde ‹Kroghs› og det vilde jeg ikke for nogen Priis gjøre. Navne, Hentydninger til Personer selv om det er noksaa smukt, men paa Prent, det er Indbegrebet af al Krænkelse. Husk paa Landjunkeren, der vilde fordre Henrik ud da denne havde skrevet 7 sværmeriske Vers om hans Søster (Ida H.)Ida H.] Ida Haffner (født 1804) i Morgenbladet. Henriks første trykte Vers! Maaskee jeg før kunde knytte en lille Idylle, et Sagn til Fæhaven.

Bob hilser Papa

Mama do.

Kom snart – snart.

4


__________
Adressetekst:
Lector juris J. Collett
Mad Hviids Gaard
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.