Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Juni 1847]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:111

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. Fragment, slutten mangler.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «184‹…› 47». Det kan være et svar på Peter Jonas Colletts brev 1. juni 1847 (Brevs. 4:a:262, avskrift i Ms.4° 3496). Hun skriver at hun helst ikke vil reise hjem før «Mandag den 14de». Den eneste sommerdagen i 1847 som passer, er mandag 14. juni. Samtidig ber hun om å få forskjellige ting oppsendt, så brevet kan ikke være skrevet like før avreisen. I brevet til mannen mandag 7. juni 1847 (Brevs. 4:a:110) sier hun at hun håper å reise «Torsdag», dvs. 10. juni; formuleringen om mandag 14. kan tyde på at hun tidligere har sagt noe annet. Vi plasserer derfor brevet etter 7. juni og antar at det er skrevet kort etter.
Skader: Brevet er skadet, til dels med større teksttap, som er omtalt i note på de aktuelle stedene.

‹…›skade med større teksttap: Øvre del av siden er klippet bort, også andre linje er skadet. Jeg skriver meget‹…› lidt til Fru Colb.Fru Colb.] Marie Colban (1814–84), født Schmidt Paa hende tænker jeg med ‹…› bedste Tanker. BobBob] dvs. Robert er rask, dog mærker vi nok at det Cursus HMr Andreas har givet ham ikke har været gansk‹e› forgjeves, en vis Gutteagtig Stridbarhed og Lyst til Hævn er mer[e] synlig i ham der før var saa fri derfor. – Om Dig sagde han pludselig: Papa da Mama! ja, hvad han? sagde jeg Papa! sagde han igjen men i dette ene Ord laae et saadan‹t› dybt Udtryk af øm Erindring og Længsel atat] rettet fra ‘a‹f›’ ved overskriving jeg blev ganske rørt. Mere næste Gang Din C. –

Fader var mildere nu i Aften. Han vilde gjerne have første og anden Deel af LandjunkerenLandjunkeren] Charles de Bernard: Landjunkeren. Del 1–4 i 2 b., oversatt fra fransk Kbh. 1846. hvis det var mueligt. jeg har læst en lang Roman af Emilie Knorringarlin,Knorring] trolig tenkt strøket og erstattet med KarlinEmilie Karlin] Emilie Flygare-Carlén (1807–92), svensk forfatter. («Knorring» må være en forveksling med Sophie von Knorring (1797–1848), svensk forfatter. Jf. Steen 1947, 89) der er ypperlig uagtet jeg slaaer Vrag paa hende, kunde jeg ikke skrive noget saadant – jeg har ikke forsøgt en eneste Linie. jeg er aldeles paa det Rene med mig selv om at lade det være sligt være herefter.

– – Det Betræk Du siger at have valgt er altsaa et andet end det eneste jeg maae tilstaae jeg fandt antageligt – nu ja ‹d›a veed jeg forud hvordan det vil behage mig og jeg angrer da paa at jeg ikke sparede B‹…› nogle Dalere. – –

Hvor deiligt her nu er kan ikke beskrives – hvor ofte tænker jeg: gid min stakkels Ven kunde dele dette Øieblik med mig see denne ubeskrivelige Herlighed og indaande denne Duft der fylder hele Luften – og saa tænk‹er› jeg nu sidder han bukket over sit Bord og træller og arbeider og sveder – Gid E. laae nærmere Byen.2

‹…›skade med større teksttap: Øvre del av siden er klippet bort.

Som sagt F.F.] dvs. Fader var venlig og det lod til at være ham en Lettels[e] at tale med mig om Allehaande. Bogen gav jeg ham. Han førte mig ned i Billedgalleriet og jeg bestod Prøven med den dybeste Alvorlighed. Naar Du selv seer det, vil Du kunne fatte hvad dette vil sige, med Lorgnetten for Øiet vandrede det fra Dit Contrafei (hvorved jeg alvorlig bemærkede at det var Skade det ikke har Paryk) – til HaraldsHaralds] Harald Titus Alexis Wergeland (1811–93), Colletts bror fra Haralds til Wilhelm, der har det brusende Hav til Baggrund, og fra Wilhelm styrede jeg mekanisk Lorgnetten hen til det næste Billede, men da her et glubende Kattehoved ligesom parodisk glotzteglotzte] tysk: glodde mig imøde, gjorde min menneskelige Natur sin Ret gjældende og jeg brast i en velgjørende Latter. Nu er det mig ikke mueligt at see Dit Portrait uden at jeg maae lee, ingen af de Andre øver den Virkning paa mig.

Dette Brev var bleven meget længer, havde jeg ikke faaet Nys om et Bud der skal reise nemlig Kristen Blegstad. Jeg vilde dog sige ovenpaa alt dette mistrøstige at jeg alligevel er ved godt Mod og at Du vilde holde af mig fordi jeg kjæmper saa redelig. Et Ex. derpaa er at jeg uagtet: alle Misligheder dog vil blive i det længste helst til Søndag, eller Mandag den 14de. Legemlig føler jeg mig mindre stærk, ja det vil ikke gaae med min Nattesøvn, og om Dagene overfaldes jeg af en stor Mathed – det maae være Nerverne der trænger til at styrkes – nu vil jeg for Alvor begynde med kolde Bad. Jeg trænger til diverse Ting som Du endelig maae sende mig med denne Mand. Dine Skjorter kan jeg faae syed for 1 [Ort] Stykket den alm. Priis – dette synes jeg dog er værdt at reflectere paa – ligeledes har jeg faaet forærende af Fader, der ikke vilde tage Penge – deilig fiin Uld til 8 Par Strømper der er akkorderet at spindes og strikkes for 16 Parret. Derfor bedes opsendt følgende:

De tilklipne Skjorter der findes indbundne i forskjellige smaa‹e› Pakker i den lange Skuffe oppe i det chinesiske Skab, efter en Prøve af det fine Lærred kjøbes hos Hamb. 1 Al der sendes med.

‹En› af Dine Uldstrømper der passer Dig bedst.Resten av brevet er tapt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.