Jeg har følt en Uro siden igaar ligesom jeg var mig en Uret, en Brøde, bevidst mod Dig. Har jeg virkelig begaaet nogen saadan? Ak Emilie naar Du vidste at jeg for Dig mindst kunde – – – – – tilgiv mig. Da jeg kom der hje‹m› blev jeg modtaget med disse Formodninger som jeg her ikke havde hørt noget til, uden af Din Moder der blot bragte ‹…› os til at smile som Du erindrer, thi af hende faldt det jo saa naturligt. Disse Men disse Madameraad og Bemærkninger jeg hørte fra alle Sider deroppe fremført med saadan Vished og Afgjørelse over en Ting jeg selv var saare uvis – irriterede mig, jeg ærgrede mig næsten til en Vished om det Modsatte og mit Forsvar derfor hørte Du – Du spurgte aldrig derom, for Dig har jeg ikke hyklet, men jeg har tiet, tilgiv mig det.
Hvis Du kommer her op i Formiddag er det et Tegn paa at Du ikke er vred.
Du kan trygt sye en Kappe hvis Du vil thi nu er dette Mirakel desværre, Gud være lovet aldeles utvivlsomt.2
__________
Adressetekst:
Frøken E. Diriks
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.