Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[3. juli 1842]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:93:a

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. Fragment, slutten mangler. Collett har med en annen penn strøket deler av navnene i brevets første avsnitt og med samme penn lagt til ordet «deres» etter Olsens. Det er uvisst om disse rettelsene ble gjort umiddelbart eller ved hennes senere gjennomlesning.
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «Eidsvold den 2den Juli 1842.» 2. juli 1842 var en lørdag. Sist i brevet nevnes «Lørdag den 16de», og det stemmer med juli 1842. Vi har derfor, i likhet med Amundsen i Ms.4° 3496, rettet datoen til 3. juli.

Huf denne Dag vil da aldrig ende! Søndag og Selskab, Middagsselskab! behøves der mere for at gjøre den komplett uhyggelig? Først hele Formiddag denne Uroe og Brasen i Huset endelig Kl 3 tilbords. Af Badegjester er her Boyesen,Boyesen] August Fredrik Bøyesen (1804–63) DunkerDunker] Bernhard Dunker (1809–70) HadelnHadeln] trolig Johannes Irgens von Hadeln (1778–1847), prest Thaulow VibeVibe] kanskje Ludvig Vibe (1803–81) og Aubert, ikke saa daarlige Elementer enda og dog hvor elendigt er Udbyttet ved en saadan Dag! Vi DamerDamer] ‘Dam’ rettet fra ‘hav’ ved overskriving havde tilbords OlsensOlsens] Ole Severin Olsen (1811–73), personellkapellan hos Nicolai Wergelandderes, Nicolais,Nicolais] Nicolai Storm Wergeland (1814–93), Colletts fetter KaasensKaasens] Ole Kaasen (død 1853), lensmann og Capt‹a›in MeinertzCaptain Meinertz] Frederik Wilhelm Meinertz (1798–1859) brede Rygge, vel at mærke Rygge i den ufigurligste Forstand, thi vi vare som Husets Damer modestementmodestement] fransk: beskjedent placerede ved det lille Bord, om Conversationen derved blev brillantere ved det store, veed jeg ikke. For at vise at vi ingen Deel havde i dette Arrangement hvilket man let kunde mistænke os for, især mig paa Grund af mit slette Rygte besluttede ‹vi› og at være aimableaimable] fransk: elskværdige, vennlige efter Bordet, det er, blive nede, ikke gaae op og sove Middag, men efter at Herrerne havde bukket og takket for Maden forsvandt de med deres Piber udenfor i Gaarden og Gangen. Det er comisk, men endnu have vi ikke seet en talt med en Sjel, vi have vanket om som forladte Pri‹nc›esser i de Værelser hvor de ikke ere og have endelig slaaet os ned i Sovekammeret hvor vi have Dampen af deres Piber tilstrækkelig – immer etwas!immer etwas] tysk: alltid noe‹…› foruden den behagelige Surr af 3 Bostonborde indenfor. Huf! Og E.E.] Emilie Diriks (1810–43) og SophieSophie] trolig Sophie Schøyen (1816–72), gift med Colletts fetter Nicolai Storm Wergeland kunne sidde rolige og sye. Jeg var ikke istand til at sye eller overhovedet foretage mig noget, jeg har sadt mig ind i Provstens ‹kl. 8› Værelse (Hjørnestuen) for at forsøge at skrive mislykkes det er det ikke min Skyld Collett, men Grunden er den gamle traurige Grund at Du og jeg ere komne 100 Aar for tidlig til Verden. Saaledes er det at staae for tidlig op og finde Morgenen kold og taaget, Sol og Lys mangler.

Jeg har idag endt den franske Roman (siden(siden] parentesbuen rettet fra tankestrek ved overskriving noget om den). Den har intreseret, næsten grebet mig stærkt. Gid Du kunde, vilde læse den. Gid Du vilde læse den. Min Sjel er urolig og længes efter Beskjeftigelse, jeg vilde en stærk mægtig Sjel der kunde fylde, bevæge min.2 Hvem formaaede blot for et Øieblik at stille denne Trang denne Længsel! Kan Emilie mine Forældre og Sødskende det? send mig en saadan Sjel. Kjender Du denne Trang Legemet undertiden føler til et Styrtebad der kan vække ryste alle Nerver? – Daglig kunde man ikke taale et saadant, da vadsker man sig for Sundhed og Vederqvægelse.

O denne ‹U›‹…›, Længsel kunde jeg beskrive den hvorledes den løfter mig smertelig udenfor mig selv! Man læser saa ofte hvorledes Naturen har skaffet Gemytter der leed af en saadan, Lise og Vederqvægelse, hvilken Nydelse, hvilken Lægedom denne Hvilen denne ensomme Skuen har været dem, jeg læser disse Skildringer altid med Mistroe jeg troer ikke meer paa Naturens Lægekraft udenforsaavidt som den virker gjennem det Physiske. Ensomheden trætter og ængster mig i den. Feernene,Feernene] feil for ‘Feerne’ mine usynlige Vogtersker paa mine ‹tidlige› fordums ensomme Vandringer heroppe have forladt mig, troer jeg. Da bragte jeg dem Offer i Sang og Blomster. Naar jeg vidste!.

Jeg blev afbrudt idetsamme; der kom nogen i Døren og jeg der troede det kunde være Provsten vilde just flygte, da jeg hørte en spæd Barnerøst – – det var Boyesen, der havde været i Bakken og uformodliguformodlig] feil for ‘uformodentlig’ truffet sin KoneKone] Sophie Bøyesen (1800–70), født Moltzau der var kommet med hans lille Søn. Nu maatte han vise os denne Skat; det er en smuk livlig Dreng neppe 3 Aar –Aar –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving Faderens ellers triste og udslukte Ansigt straalede af Glæde – o Jonas, Jonas!

Mandag. Vi venter Boyesens her tilligemed PetraPetra] Petra Bøyesen (1810–88) og den gifte Søster,den gifte Søster] Aletta Koren (1808–83), født Bøyesen de blive vel i Aften – nu ville vi gaae ud at møde dem. jeg faaer da ikke stort Tid til at skrive mere da ErikErik] Erik Christiansen (1818–55), gårdsdreng reiser imorgen tidlig. Imidlertid beder Moder mig annoncere en Jordbærkage der endnu ikke er lavet men nok skal sendes med. Gjør intet Gjæstebud paa den, men Du og J.J.] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror hvis den smager ham, skal spise den alene. Mit Tøi, den Bylt jeg lagde i Krogen kan sendes op med dette Bud – ligeledes ønsker jeg meget Din Skjorte, at jeg kan sætte de andre i Værk, Du trænger jo netop til dem heroppe. Din Ankomst, hvis den indtreffer mod Slutningen af næste Uge vil falde sammen med de Danske Damers og Fru Fougstads,Fru Fougstads] Caroline Fougstad (1809–46), født Diriks de have foreløbig meldt sig til Lørdag den 16de.

Om den omtalte Dampbaadstour, var der forfærdelig meget Vrøvl, inden den blev af og da‹…›Resten av brevet er tapt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.