Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Våren 1846]. Brev til Laura Wergeland.

Brevs. 3:188

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Navnet «Alf» i første avsnitt er senere understreket med rød blyant.
Datering: Brevet er udatert, men har senere blyantpåskrift: «46?». Det fremgår at hun har to barn som kjøres i vogn. Alf er den eldste av de to. Den neste, Oscar, ble født 23. desember 1845. Vi tror derfor brevet er fra våren 1846.

Kjere Laura!

Hvor jeg angrede paa, at jeg ikke bad Fader om, at Du og R.R.] Maria Augusta Rosalie (Rosa) Vedøe (1833–65), Colletts niese kunde blevet efter nogen Tid, havde jeg vidst at Vognen skulde hentes da havde jeg ogsaa sikkert gjort det. Alf har siden slet ikke været rask, det var ængstelig at see ham, naar han laae og foldede sine smaae Hænder med sine forklarede Øine, han var som et Voxbillede. Men Gud skee Lov han kommer sig godt. Han har faaet en saadan Passion for at høre «Mutitten» (Musikken der spiller udenfor Palaiet hver Dag) at Sybilla hver Dag som Veiret er godt kjører dem derned i den lille Vogn.

Nu har jeg faaet det gamle Speil hjem fra Forgylderen. Endskjøndt2 Restaurationen ikke er synderlig vellykket – thi der skal andre Hænder end plumpe, norske til at behandle et saadant Kunststykke, – saa tager det sig dog yderst prægtig ud, især ved Lys – og jeg drømmer fremdeles den samme Drøm, at see den lille Hjørnestue fuldstændig meubleret i den Smag. Sengen skal nu flyttes ud og Vinduet afdækkes. Der behøvedes faae Meubler dertil, og de Sager jeg allerede er kommet paa Spor efter vare mere end tilstrækkelige – – men hvorledes røre deres Hjerter der eie dem, til en rimelig Afstaaelse! Speilet paa Vengerbakken – Marmorbordet hos Manden i Sørum – – et Par smaae Consolbord samt nogle faa Stole – naar jeg havde det i mit Eie, hvor skulde jeg være glad, Du skulde see hvilken Effect jeg skulde frembringe! Kjere Laura hvis Du kan gjøre mig nogen Tjeneste i dette, da skal jeg vist bestræbe mig for at vise Dig at jeg paaskjønner3 det. Jeg har som Du kan begribe ikke gjøreikke gjøre] her har hun uteglemt ordet ‘kunnet’ noget Skridt jeg som er saa bunden. Alligevel har jeg ikke spart Umagen, naar der gaves Anledning. Kunde Du ikke faae Lov af Fader at besøge AlbertineAlbertine] Albertine Veset (født 1813), født Tønsager i Næs. af hende faae Oplysning om hvad for gamle Sager der findes – hun sagde paa Naboegaarden var det – samt melde mig det. Helst vilde jeg have nogle gamle Stole. Er der blot Udskjæring paa dem saa kunne de gjerne være stygge og afslidte. og 11] rettet fra ‘et’ ved overskriving af 2 Consolborde. Skulde der i hele Næssogn, hvor der boer saa mange rige Bønder ikke være meget saadant at finde! Mad. paa Frilseth skal ogsaa have Consolbord. Vil Du dernæst spørge KaasenKaasen] Ole Kaasen (død 1853), lensmann om han har faaet noget Svar fra Manden paa Vengerbakken.

Det Uldgarn jeg fik til Trøier var desværre saa fiint at det Strikkede bliver som et Flor. Hvis MartheMarthe] husholderske på Eidsvoll prestegård vilde være af den Godhed at lægge 1 Traad til, saa det bliver 3 istædetfor 2 saa bliver det passeligt, samt tvinde det noget op da det er saa fast tvundet. Jeg skal da sende hjem noget deraf. Resten kan jeg bruge til en tynd Sommertrøie.

Hvis Jomfru M. reiser til Byen da bed hende besøge mig. og skriv mig snart til, kjere Laura hvordan det staaer til med Fader, og hvordan I leve. Din C.4


__________
Adressetekst:
Til Laura.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.