Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

7. juni 1847. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:110

Dit sidste Brev gjorde mindre glad, end det forrige, dette Brev som jeg maatte miste, fordi det voldte mig saadan Glæde. O min Ven, jeg skulde ikke have den rette Tillid til Dig? Hvorfor dette nu? Jeg synes dog mine Breve herfra, den UfordugthedUfordugthed] feil for ‘Ufordulgthed’ hvormed jeg lægger Dig min Opfatning af Forholdene heroppe ud for Dig, den Maade hvorpaa jeg berører Fortiden vidner om en Tillidsfuldhed som jeg ikke kunde vise noget andet Menneske end Dig. Jeg eier denne fuldkomne Tro paa Dine Hensigters og Handlingers Reenhed, som kun en fuldkommen nobel Carakteer kan indskyde os. Men jeg troer at Du som de Bedste kan tage Feil, at Du endnu kan mangle denne Verdenserfaring som Manden, mere absorberet i en abstract Viden Verden, undertiden naaer senere end vi. Du sætter en Overbeviisning igjennem med den Energie der er egen for dygtige Sjele, derfor kværker enhver Modstand der kommer fra En, Du holder af, Dig. Heri, i Modstanden lig‹…› min Feil, jeg burde ingen gjøre, men vente. Om noge‹n› Tid forkaster Du selv denne Overbeviisning. Og dog ere vi einigeeinige] tysk: enige i Theorierne. Vor Natur er forskjellig, men vi udfylde denne Kløvt som alle Mennesker der ere gode og udviklede. Vi ere saaledes enige f. E. med Hensyn til Tjenestefolk, og den Maade man skal tage de Sorger de volde. Jeg er overbevist om det er det Rette og at man burde tage det paa denne letsindig – pleqmatiske Maade, men jeg holderholder] rettet fra ‘finder’ ved overskriving det for meget vanskeligere end Du. Og min bedste Ven, naar det kommer til Stykket er Du ikke bedre Philosoph end jeg.

Naar jeg kommer? Det er sandt der er meget der tilskynder, men Naturen holder og lokker mig bestandig. jeg kan ikke rive mig løs, du skulde see Lunden nu! Det vilde være haardt at forlade sit Værk netop som det var færdigt. Du kan tro jeg jegjeg] gjentatt ved linjeskift har været paa Færde, ofte hele Dage i Sol og Regn og Blæst, jeg har selv arbeidet rensket og trillet Jord Løv, jeg har som en Maler studeret Virkningen, enhver Udhugning enhver Gruppe af Buske og Træer – jeg ma‹ae› overhovedet altid tænke mig et smukt Landskab som malet, ligesom man ved de malede tænker paa Naturen. Fader selv studsede da han saae det færdig og maatte dog tilstaae at det var noget andet end det forrige Wildniss.Wildniss] tysk: villnis Jeg har tænkt at opslaae en Placat ved Indgangen, med ydmygst Ansøgning2 til Badegjæsterne om at indrømme Præstegaardens Beboere denne lille Deel af deres (Badegjæsternes) store Besiddelser. Folkene kalde den «Fruens Lund.» BobBob] dvs. Robert er snild. Den første Deel af hans Ophold var han det mindre, men jeg opdagede at det kom af Træthed, da han ikke sov Middag som han var vandt til. Denne Skik har jeg igjen indført, og han er meget qvikkere og artigere. Der er et engleligt Gemyt i ham. Naar han seer jeg har faaet Brev, kommer han strax løbende, og seer paa det med saa intelligente Øine og en saadan Hjertelighed at jeg glemmer at han intet forstaaer deraf, jeg vil næsten til at læse for ham.

Torsdag haaber jeg vist. Ak det er godt at komme hjem til min eneste Venner og de stakkels smaa‹e› Gutter.

C.


__________
Adressetekst:
Lector juris Jonas Collett
Malthes Gaard ii] rettet fra ‘ved’ ved overskriving Theatergaden
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.