Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

3. august [1842]. Brev til Emilie Diriks.

Brevs. 3:178

Opplysninger om brevet:
Skrevet på Eidsvoll. Fragment, slutten mangler.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrift: «til Emilie. 42». Årstallet stemmer med ukedag og dato.
Skader: Brevets høyre kant, sett fra brevets andre side, er skadet, med tap av bokstaver ved linjeslutt.

Jeg begynder at frygte at Du ikke har faaet mit Brev afsendt i Begyndelsen af forrige Uge, da jeg endnu ikke har seet noget til Resultatet, Handskerne der savnes grueli‹g› – Dampbaadstouren paa hvilken de skulde paraderet var imidlertid ‹…› ‹n›eppe et Par nye Handsker værd, det er en Trøst og den eneste jeg kan finde efter, den gik for sig igaar, da Du maaskee har hørt at vi Fredag Morgen atter fik det bekjendte Afbud fra Bakken, noget hvorover vi imidlertid let trøstede os da det siden om Dagen styrteregnede og blæste uophørlig. Altsaa igaar! En længere peniblere Dag har jeg paa længe ikke oplevet. Om Alle har fundet den saa, vil jeg ikke paastaae, for mig kan en saadan Dag af visse eiendommelige Grunde saa let blive utaalelig dog troer jeg at de allesammen havde en liden hemmelig, ubevidst Længsel efter den faste Jord og dens respective Dagligstuer medens de indbildte sig hvor deiligt de morede sig. Først Kjøretouren i Familievognen – 7 Mennesker og 2 trætte Heste som Fader formanede ikke at drive paa – endelig ombord hvilket Selskab – alle Bygdens Damer i ziirlige pyntede Rækker hvor var det mueligt at more sig! – Blot Synet af disse Rækker med hvem man skal beundre Skreia og Helgeøs Yndighed er nok til at snøre Hjertet sammen paa mig strax. Man kunde ikke flytte sig eller vende sig til den anden Side, uden at støde paa Jfr S‹c›‹…›‹e›nd Jfr Gl‹atvedt›,Jfr Glatvedt] kanskje en søster av Anna Nicoline Glatved (1805–86), gift med Ole Severin Olsen, personellkapellan hos Nicolai Wergeland Frøken HoelFrøken Hoel] kanskje Pauline Hoel, se nedenfor Jfr Horster med hvem man da knyttede en Underholdning om Veiret og hvor «nydelige» Udsigterne vare! Veiret var desværre alt for deiligt. I Storhammer gik nogle af os i Land for at besee Ruinerne. Der var noget bart og tørt, og jeg for min Part havde foretrukket en kjølig Lund for al Verdens Ruiner; C derimod betraadte vist denne hellige Jordbund med mindre profane Tanker end jeg. Bag en rest af de gamle mægtige Klostermure har Eieren opført et Skuur, hvorunder der staaer en Tærskemaskine som Du veed er et meget nyttigt Meubel, da man deri tærsker Rug og Hvede, hvoraf man igjen laver Brød og Vafler. Senere hen landede vi ved Hovindsholm Denne sidste Udflugt var det bedste ved Touren, ja det kunde blevet en høist piquant lille Episode, havde2 vi havt Tid nok men vi maatte skynde os saa at vi næsten vare halvdøde af Hede og Mathed da kom vi kom tilbage. Den Smule Frist der var os tilstaaet til at besee os blev endnu skammeligere afknappet ved denden] rettet fra ‘det’ ved overskriving Vanskelighed med at faae Baade, den halve Tid gik bort med at skraale efter dem inden en enkelt Baad kom ud som de alle vilde have. De Ubeskedneste kom paa den Maade ilan[d] og de viste sig at være de Bedste, jeg havde ganske naivt gjort denne Beregning iforveien og den holdt ganske rigtig Stik. Der var en tyk fiirskaaren Person med: Asbjør‹n›[sen]Asbjørnsen] Peter Christen Asbjørnsen (1812–1885) der reiser om og samler Sagn og Eventyr. Med ham tal[te] jeg meget, efter at han den halve Dag havde søgt at overvinde sin Respect for min sorte Atlaskesmantille,Atlaskesmantille] langt sjal eller kort kappe av atlask (glinsende stoff, særlig silke) han har et godt venligt Ansigt som Du ikke vilde lide, jeg lider ham godt og lovede ham nogle Eventyr. Oppe paa Gaarden bleve vi modtagne med et opdækket Bord, fuldt af Forfriskning[er] man ventede altsaa Besøg osBesøg os] her har hun uteglemt ordet ‘af’ og saalænge vi vare saa faae gik det meget godt an, men efterhaanden blev Stuen fuld da den ene Ladning kom efter den anden som faldt som en Sværm graadige Hvepse over Fru Hoe‹ls›Fru Hoels] Anne Marie Hoel (1784–1859), født Tollefsen, gift med Jacob Nilsen Hoel (1775–1847) Stikkelsbærviin og Syltetøier, jeg følte mig lidt skamfu[ld] men de ere vel vandte til denne Slags Gjæstebesøg eng‹…› Hvor gjerne vi havde vandret omkring i Haven et Par Time[r] der var saa kjøligt og godt, men vi maatte strax afs[ted] efter at vi mere af Høflighed havde faaet PaulinePauline] Pauline Hoel (1810–92), datter av Anne Marie og Jacob Nilsen Hoel til at spille en Stump. Tilbagereisen til Minde var endnu mindre glædelig, nu kom Træthed til og Vinden der var imod begyndte at blæse stærkt, vi frøs da og talte om den. Nei en saadan Tour duer ikke. 10 Gange heller i en Dølebaad naar man blot er frie med et Par Individer man kan have Glæde af – C og jeg kunne ikke engang være hinanden noget, Forstemmelsen ‹…› saa dyb at man ikke gider tale til hinanden, uden for at vexle et Par ‹…› grætne Ord og sure Miner. Jeg havde under al denne Qvide et hemmeligt Haab Middagsbordet – men ak det var netop det Værste, Alle klagede over det, ingen Viin ingen ordentlig Opvartning harskt Smør – De Andre slap enda med at gaae sultne fra Bord men jeg maatte forspise mig paa slet Mad. Fra Minde ‹…›Resten av brevet er tapt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.