Lørdag Aften den 2‹0› Mai
Hvorfor skulle vi bedrøve – ak, hvorfor skulle vi bedrøve hinanden! Vi holde jo af hinanden, er det ikke saa Jonas? Du siger det i Dit Brev, idag har jeg troet paa det igjen. Der er noget i dette Brev der ligner dem jeg fik hiin Vaar, som jeg aldrig skal angre. Idag have vi havt den første Foraardag vi gik en lang Tour. Naturen var saa straalende, den syntes slet ikke at have følt Trykket af den barske Tid der har kuet den saa længe. Jeg glemte ogsaa de mange onde Dage, kun naar jeg gik op ad en Bakke ‹…› eller forsøgte at springe, mærkede jeg at jeg havde været indespærret, jeg kom træt og bleg hjem. Ak lad os da ogsaa glemme!
I dette Øieblik tænker jeg kun paa hvor god og kjerlig Du har været mod mig – og paa hine Vaardage, og paa den Tid der gik foran hine Vaardage, da jeg ønskede Du vilde udkaare mig fordi jeg følte mig stærk nok til at elske Dig et heelt Liv, o for hine Dage! – – og har jeg nogensinde glædet Dig da tænk paa det nu, og naar vi erindre os dette, kunne vi da være vrede paa hinanden?
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.
Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.