Brev 1841–51

av Camilla Collett

Forrige Neste

[Sommeren 1848]. Brev til Peter Jonas Collett.

Brevs. 4:a:112

Opplysninger om brevet:
Datering: Brevet er udatert, men har senere påskrift: «48». Med blyant er det føyd til «Sommeren? 48?». Dette stemmer, siden det fremgår at Nicolai Wergeland er død (han døde 25. mars 1848), og Collett nevner L. Løvenskjolds død (11. juni 1848).

Eidsvold Onsdag

Kjere, kjere Ven. Seent i Gaar Aftes kjørte LauraLaura] Laura Wergeland (1822–95), gift Arnesen. Colletts kusine og jeg hen for at hente Posten. Postaabneren meente vi kom til at vente endnu en Time, og vi spadserte da saalænge i Skoven indtil den sidste Solstraale var borte. Kl omtrent 10 kom den. Ude paa Volden læste jeg Dit Brev. Jeg vidste ikke hvorfor Taarerne kom mig i Øinene, da der dog egentlig ikke var noget traurigt deri. men det erindrede mig dog om Dine Øines Udtryk den sidste Aften vi sadt sammen paa Bænken. Min stakkels Ven, gid jeg for Din Skyld kunde blive frisk, thi Sygdom maae jeg kalde denne Sjelstræthed, og denne unaturlige Vaagenhed om Natten. Jeg er saa træt naar jeg lægger mig, ordentlig søvnig, og jeg daarer mig et Øieblik med en god Nat. Jeg sover ogsaa 1 Qvarteer, ½ Time maaskee, da vaagner jeg igjen i den Rædsel som Du kjender, jeg farer op, jeg styrter ud af Sengen i den Bevidsthed at noget forfærdeligt er skeet, langsomt kommer jeg da igjen til Bevidsthed om at det er den gamle Drøm. Du kan tro jeg gjør Alt for at styrke mig, jeg spadserer, jeg kjører, jeg lever mere udenfor Huset end inde i det. Skrive taaler jeg mindst, jeg bliver heed i Hovedet. Idag er den bedste Dag jeg havt, jeg har reenskrevet temmelig meget. Der er Dage hvor jeg synes jeg ikke kan holde det ud, men maatte reise ind, enten Du vilde eller ei. Udenfor den besværende deilige Natur og indenfor den gyselige Tomhed, thi de 2 stakkels Individer Laura og Rosa,Rosa] Maria Augusta Rosalie (Rosa) Vedøe (1833–65), Colletts niese der nu skal gjælde for Husets Beboere, ere kun blinde Nummere der intetintet] rettet fra ‘ingen’ ved overskriving Sammenhold, ingen Hygge kunne frembringe, den ene gaaer i Øst den anden i Vest, og mødes kun engang, imellem for at mundhugges lidt. Som oftest spiser jeg Frokost alene. Gud velsigne Dig, forkort denne Ensomhed for mig, er det ikke muligt Du kunde komme 14 Dage fra nu af?

Efterretningen om L. P LøvenskjoldsL. Løvenskjolds] Leopold (Palle) Herman Severin Løvenskiold (1813–11. juni 1848), han døde i Treårskrigen Død har rystet mig. Ak jeg tænkte altid han var skudfri! Husker Du Eders Gemsejagd i Tyrol, da Du gjorde Nar af ham fordi han ikke skjød Gemsen der foer forbi, ‹o›[g] P. undskyldte sig med at Du havde staaet i Veien. Ak det er ikke2 længe siden han var heroppe, ung og kraftig, qvik og begeistret og nu! Det maae være rædsomt at ligge saadan og døe af en Kugle i Underlivet, midt iblandt fremmede barske Ansigter, der kanskee neppe dølge sin deres Skadefryd over at have knækket Vingerne paa en saadan Ørn. I Eftermiddag kom der 3 Soldater vandrende, trætte og sultne og bade om at maatte faae kjøbt noget Mad, da der nede i Eidsvoldbakken var saa overfyldt af Soldater at de intet kunde faae. Det var 3 brune, velvoxne Karle af det tønsetske Compagni, nedmarscherede heelt fra Egnen om Røraas. Jeg spurgte den ene som saa noget traurig ud – om de nødig ‹…› afsted, og om de havde Mod og Lyst til Krigen. «Naar vi blive udcommanderede, saa spørger der nok Ingen om det.» De indbildte sig at de i Danmark vilde komme til at lide meget ondt, men jeg trøstede dem med at de havde meget Flesk dernede, og at de netop vilde komme til at leve bedre der end heroppe, samt meget andet Trøsteligt. Jeg bad M.M.] dvs. Marthe, husholderske på Eidsvoll prestegård give dem Smørrebrød og Melk, men naturligviis ingen Penge tage imod, men da de kom med den haarde Næve for at takke, kom Graaden mig ordentlig i Halsen.

Siig til JohanJohan] Johan Christian Collett (1817–95), Peter Jonas Colletts bror at jeg venter ham om det bliver noget seent med Aftensmad og at det vilde glæde mig meget om de 2 Herrer vilde tage ind i Præstegaarden. De kunne derfor reise saa tidlig som de ville, jeg skal sørge for Kaffee Kl 5 om det behøves. I Eidsvoldb. er der uhyggeligt i denne Tid. Fremmede har vi ellers ingen af. Sidste Søndag i Regnveir kom Jfr Muus.J. Muus] Jomfru Muus var trolig ansatt på prestegården (jf. brev fra Oscar Wergeland til Nicolai Wergeland 26. februar 1847 og 8. februar 1848 (Brevs. 210, avskrifter i Brevs. 670)) saa have vi Mad. K. tilgode til næste. Man burde egentlig strax man ka‹n› tromme dem sammen, heller en Pladskregn end etet] rettet fra ‘en’ ved overskriving Tagdryp. Vil Du levere ConradiConradi] trolig Andreas Christian Conradi (1809–68), lege indlagte Brev fra L. Det vilde virkelig glæde mig om StangStang] Frederik Stang (1808–84) og Johan toge herind og jeg kunde vise dem lidt omkring. Her er alt for deiligt, men ingen glæder sig derved. «Ach verdorben und verstorben» sind Sie alle.Ach verdorben und verstorben sind Sie alle] tysk: Akk, fordervet og døde er de alle; «verdorben und verstorben» fast uttrykk for oppgitthet over at alle er døde Siig mig dog iforveien om de komme. Gott grüss Dich!Gott grüss Dich!] tysk hilsen

C.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1841–51

Utgaven inneholder brev fra Camilla Collett fra ekteskapsårene 1841–51. Camilla Wergeland og Peter Jonas Collett ble gift 14. juli 1841; han døde 18. desember 1851. De fleste bevarte brevene fra henne i denne perioden er til ektemannen, men det er også brev til venninnen Emilie Diriks, til faren Nicolai Wergeland, til broren Oscar Wergeland, til kusinen Laura Wergeland og til svogeren Johan Christian Collett.

Disse ti årene var for Collett preget av hendelser i den nærmeste familie: fødsler og dødsfall, men disse begivenhetene gjenspeiles i forbausende liten grad i brevene. Desto mer handler de om sosialt liv på Eidsvoll, om reisene til og fra, om det å være gjest hos foreldrene, om sorger og gleder i ekteskapet, om barnas utvikling og om farens alderdom.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.