Little Iowa Præstegaard
Første Paaskedag 1855

Kjære Fader,Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

En rigtig glædelig Paaskefest, min kjære dyrebare Fader, for dig og alle mine Kjære hjemme, Gud lade eder være friske og fornøiede og have det saa godt som jeg ønsker det! Dette er alt den anden Paaskefest jeg tilbringer her i mit nye Hjem, den første, hvor vel jeg mindes den, – den tilbragte vi paa Sørland, da kom Vilhelm hjem Paaskeaften – iaar har jeg ikke den Glæde at have ham hjemme, men saa har jeg en liden, stor Skat som ligger her ved Siden af mig i sin Vugge og sover sødelig og jeg sidder i vor egen Stue, der er saa lys og venlig som jeg kan ønske mig det. Det var gode Modsætninger til ifjor, ikke sandt kjære Fader, hvorfor vi ikke kunne være taknemmelige nok.

Mange Millioner Tak for Brevene kjære Fader, vi modtog for omtrent 10 Dage siden,bæggepaa engang, saa Du seer det første var 2 Maaneder gammelt og jeg havde da ogsaa længtet meget efter det; da jeg fik se der var to, tænkte jeg strax, nu skal Du see der kommer Svar paa Vilhelms Brev, saaledes var det nu ikke, men næste Gang tør jeg nok haabe det, for nu har Du da forlængst baade det og mit fra Januar, maaske ogsaa det jeg skrev i Februar. Kjære Fader, Du er virkelig den bedste af alle Fedre til at skrive, som ogsaa overtog ChristianesChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) Plads i Treschows Brev, jeg er Dig saa taknemmelig derfor. Du kan ikke tro hvilken Glæde alle dine Breve ere for meg. Nu sidste gang kom Brevene med Gudskelov kun gode Efterretninger fra mit kjære Hjem, ogsaa netop til rette Tid. Jeg har nemlig ikke været rigtig frisk i nogen Tid – derfor er det at det er gaaet saa lang tid hen inden jeg kunde skrive dennegang – jeg har havt ondt i Brystet, Brystbyld, dog vist langtfra af værste Slags, eftersom man taler om de Smerter der pleie at følge en saadan, og Smerter har jeg Gudskelov egentlig ikke havt, men frisk har jeg ikke været, dygtig Mat og uskikket til at foretage mig noget, jeg kunde dog derfor have skrevet før, men saa fik jeg ogsaa noget ondt i Øinene, hvilket dog nu er ganske over, det ha formodentlig været noget Træk, thi den her saa almindelige Øiensygdom blev det Gudskelov ikke.

Det traf sig saa heldigt at Vilhelm var en Deel hjemme i den Tid, jeg ikke var brav, i nogle Dage maatte han ogsaa hjælpe til at være Børnepige, Barnet var saa uroligt, formodentlig fordi jeg ikke var frisk, stakkers liten, hun blev ganske mager, men nu har jeg den Glæde at see hende dobbelt trivelig. Du skulde bare seet for Fremskrift, hun gjorde i 8 Dage, fra at ligge paa Armen og ikke kunne bære sit Hoved, kunde hun da ikke alene det, men ogsaa sidde opreist paa Armen, og nu er hun saa flink og trivelig, pludrer hele Dagen, naar nogen synger for hende, og det ynder hun særdeles, begynder hun altid at pludre med, saa leer hun høit, mig kjænder hun godt, jeg tror hun kjænder Vilhelm og Pigen ogsaa. Hun har lært to nye Kunster til Vilhelm kommer hjem, hun kan dandse, spænder op med det ene Been, saa det er en Lyst og saa lader OlineOline] tjenestejente hos Korens hende gaa op at sig. Du skulde see hvor peent hun sætter det ene Been foran det andet og marcherer lige op paa hendes Ansigt. I dette Øieblik sidder hun i sin Vugge med stor ‹Pulsvante› paa Haanden, som hun meget opmærksomt betragter, og saa snakker hun med sig selv. Naar jeg vænder mig om og leer til hende, taager hun begge Hænderne op til Munden, leer og gjemmer Ansigtet i Puden.

Ja, Du kan vel tro det er et sødt lidet Barn, Fader, hun er saa snild, jeg faaer mere og mere Fornøielse af hende. Hun er saa flink til at spise nu, to Gange om Dagen, og er hun meget sulten saa skriger hun hvergang jeg tager Skeen fra Munden. Paa Thorsdag bliver hun alt 4 Maaneder. I Tirsdags reiste Vilhelm og kommer forhaabentlig igjen Thorsdag. Han skulde været endnu før afsted, men blev saa stærkt forkjølet, gid han nu bare ikke atter bliver det paa denne Tour. Veiret er saa ustadigt, imorges var det deiligt stille og Solskin, derpaa stormede det fra syd med en Haglbyge, saa blev Vinden kastlig med Sne. Nu har vi atter deiligt Solskin, her blæser saa stærkt i denne Tid. Vilhelm er til Hest, som han næsten altid er i denne Tid, han faaer da Øvelse i at ride, næsten hele Dagen, uafbrudt ofte. Naar han kommer hjem nu har han lovet mig en Kjæretour om alt bliver vel – saa jeg kan faa see hvorvidt Vaaren er skredet frem, det er saa ualmindelig seent her iaar. I Marts ifjor havde de pløiet og tilsaaet deres Agre. Iaar varer det vist endnu en Stund inden de kunde begynde. Skovene begynder at blive tykkere i Toppene, det er ogsaa alt. Ifjor fandt jeg de første Markblomster Skjærtorsdag, og Paaskeaften bragte Vilhelm Crocuser med fra Prairiene. Nu ser vi daglig Vaargjæsten «Prairie feieren»,«Prairie feieren»] præriebrann her er Blus at see paa alle Kanter om Aften. Vilhelm har brændt rundt omkring os, saa far vi saameget smukkere Græs Straa, ikke alt det lange tørre staar igjen.

De holder paa at kjære «rails» til Gjærde heromkring, vi maa være glad ved at faa af allersimpleste Slags nu, det er vanskelig nok at faa det. Det er Menigheden som bringer dem, de er forpligtet til at indgjøre en vis Strækning; men det gaar smaat hermed, som med alt, saa mange har med at gøre, vi længes meget efter at faa Gjærde, kan du Tænke, nu begynder Køerne at slikke pa Ruderne, og i hele Vinter har her været en Grisjagt, den stakkels Hund kan ikke beholde sin Maed i Fred for dem.

Da vi fik Brevene hjemmefra, læste Vlhelm med sine Confirmanter, 28 i Tallet. Han maa læse med dem her nu. Det gjør peent Gulv i denne Vaarsøle, kan Du tro, saa kom to af hans Medhjælpere hid, saa blev et par Confirmander her og spiste, saadanne uvæntede Middagsselskaber er ikke saa sjældne naar Vilhelm er hjemme. Jeg var glad da de havde faaet sin Kaffe og reiste, saa kunde vi læse for Alvor, alle de kjære Breve. En mærkelig Efterretning bragte den Post os ogsaa, Keiseren af Ruslands Død, hvad Vending vil nu alting tage? Jeg tænker vi her faa udførligere Beretninger om Europæiske Forholde end Aviserne hjemme indeholde. Times‘ store Spalter er opfyldte med Correspondent Artikler fra London og Paris, alle Ministernes Taler, etc, etc. Har KossuthsKossuth] Lajos Kossuth (1802–1894), ungarsk politisk leder som gikk inn for uavhengighet fra Østerrike. Han ble invitert til USA i 1852, og møtte President Fillmore i Det Hvite Hus, men han fikk ikke videre støtte til sitt politiske program. Han kritiserte derfor USAs politikk. Kossuth County i Iowa, grunnlagt 1851, er oppkalt etter han. Taler staaet i Aviserne hjemme? Han sparer ikke Amerika. Det nye Ministerium i Danmark, har vi ogsaa forlængst faaet at vide. Professor HallProfessor Hall] C.C. Hall (1812–1888), dansk jurist og politiker, ble dansk utenriksminister i 1858. er jo en blandt dem. Jo, jeg kan nok faa studere Politik saa meget jeg lyster, men hjemmefra Norge derfra mælder Times ikke et Ord. Det skulde være deiligt at kunde holde en norsk Avis, men for dyrt, med Tiden kunde der vel maaske lade sig gjøre, her kommer flere Præster i Nærheden. MunchMunch] Johan Storm Munch (1827–1908), prest i Wiota og Dodgeville, Wisconsin, 1855–1859. Reiste tilbake til Norge i 1859. bliver da kaldet saa af Præsten Preus’s Brev til Vilhelm, men hvad gaaer det af ham som søger Embede hjemme paa samme Tid? Vilhelm agter at reise til Minnesota snart, her er saadant Rend af Folk, derfra, for at bede ham komme derop. De er flinke deroppe til at berede alt for at tage imod den Præst, de haabe at faa. Huset bliver af samme Længde men bredere end vort, saa bygger de desforuden Kjøkken til, saa han faaer det meget bekvemt og jeg troer en smuk Plads at bo paa.

MoerMoer] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. spørger om der ingen er, saa interessante at vi ville søge deres Omgang. Nei, ikke en eneste En her før vi kommer helt til Præsten Clausen. I Decorah, ja der boer «storekeepere», «tavernkeepere» og Haandværkere, saa er der nu sagtens et Par Læger, hvem Folk er bange for at betro sig til, det er alt hvad jeg veed om dem. Jeg skulde give meget til at her var en ordentlig Doktor i Nærheden, men de her er, er jeg bange for er af samme Slags som den Tydsker, der reiste over paa samme Skib som vi, der hjemme havde staaet paa et Apothek og nu reiste hid for at give sig ud for Doktor. Saa er der Præsterne, der er flere af dem, men jeg veed ikke om der er nogen ordentlig ordineret, jeg troer der er meest alle Frankianere^Methodister. Der er ennu ingen Kirke.Der er ennu ingen Kirke] Den vesle Washington Prairie Norwegian Methodist Church, som nå er en del av Vesterheim Museum, ble satt opp på 1860-tallet noen få hundre meter fra Vilhelms kirke. Nei deres Omgang troer jeg ikke vi skal have nogen Lyst til at søge; jeg haaber paa den Præst, som kommer til Minnesota,Minnesota] Highland Prairie, og områdene rundt, i Fillmore County det skal blive hyggeligt for Vilhelm undertiden at kunne faa tale med en af sine Embeds Brødre, det maa jo være et Savn for ham. Til Sommeren skal Synoden samles, saa da drage vel Vilhelm til Wisconsin, men dennegang agter jeg at holde mig i Ro, jeg skal være hjemme og passe paa lille Henriette.Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter Kirkeindvielser skal der ogsaa være, i alfald i Manitowoc, hvor Præsten Ottosen boer. Vilhelm havde Brev fra ham forleden. De leve vel. Ligeledes fra Preuses paa Springprairie har vi nylig hørt, vi hører jævnlig fra dem. Dernede er det Omgang nok at faa. Præstefamiliene bo for det meste en eller to Dagsreiser, ofte endnu nærmere ved hinanden. Nogle Timers Reise fra det smukke Madison hvor Fru Kosconong Preuses ældste Søster,Fru Kosconong Preuses ældste Søster] Elise Brun, søster til Engel Brun, som var gift med Adolph C. Preus (1814–1878) boer, hun er gift med Ziølner,Ziølner] handelsmann, først i Dodgeville, Wisconsin, siden i Austin, Minnesota. Han endra namn til Solner. der kom over med Præsten H. Preus.Præsten H. Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894) 11 Miil (engelske) fra Springprairie boer den Kjøbman Tshudy der boede i Tønsberg. Munchs vil ikke faa saa langt til de øvrige præster. Præsterne ere igjen begyndte at udgive deres Maanedstidende.

Nei, nu maatte jeg lægge min Pen ned for at tælle en Flok Prairiehøns, der kom flyvende lige hen under Vinduerne, hvor de gaaer, som skulde de være tamme, jeg tælte 20. Gid jeg kunde sænde dem hjem til Dig, saa skulde Du faa mange gode Maaltider. Du har vist hørt «Barnum» nævne, Barnums Museum i New York,Barnums Museum i New York] Barnum’s American Museum i New York City eksisterte fra 1841 til 1865. Det var mer en populærkulturell samlingsplass og et sirkus enn et anstendig museum. P.T. Barnum (1810–1891) organiserte den svenske sangerinna Jenny Linds tur i USA (1850–1852), og han satte opp romanen Uncle Tom’s Cabin som et skuespill til familieunderholdning, der romanteksten endres så Onkel Tom til slutt frigjør slavene. Barnum kjempa mot slaveriet. Hans sjølbiografi, The Autobiography of P.T. Barnum, Clerk, Merchant, Editor, and Showman; with his Rules for Business and Making a Fortune, kom ut i 1855. – som fra at have ingenting nu er bleven en Millionær ved alle sine «humbug». Han har nylig udgivet sit Levnetsløb og i længere Tid havt en Udstilling af Fjærkræ. Nu beretter Times at «Barnum, the great and only Barnum, author of his own life, creator of a new order in Zoology, manufacturer of Mermaids and President of the Unpronouncable Bank etc.» føler at endnu en Gren behøves for at fuldstændiggjøre de Laurbær, der bekrandse hans udødelige pande og derfor vil foranstalte et «Baby Show». Den smukkeste Baby vil modtage en Belønning af 100$, de smukkeste Tvillinger eller Trillinger 50$ og den smukkeste «quatern», 250$. Det fedeste Barn 50$. Der er allerede en Comitee af Mistresses nedsat som Dommere. Times foreslaar, naar the National Baby Show er til ende, da ogsaa at foranstalte et «national Husband Show», da det Første ikke bør være uden det Sidste.

Jo, Du kan nok tænke at jeg følte mig smigret ved Captein Fastings Hilsen, skulde Du atter træffe ham, saa en venlig Gjenhilsen. Naar Du skriver til onkel Peter, saa hils ham sa meget. Hvor glad jeg er fordi det gaar StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) saa godt og fordi han føler sig rask. Gid der maatte komme nogle Norske for dem der reiser. Er Stin flink til at tale Tydsk mon? Moer spørger hvordan det gaaer med at tale Engelsk. Jeg har ikke hørt en Yankie tale siden jeg reiste i Sommer, saa kan hun slutte sig til den Øvelse her kan være. Nei, vi seer eller hører aldri noget til Yankier uden ved at reise. Jeg er glad ved at være saa ganske omgivet af Norske, jeg vilde nødig have Yankier til Naboer. Saaledes er det ogsaa paa Springprairie, der see de heller ikke noget til dem, paa Kosconong derimod boe de midt omkring og vise sig meget nysgjærrige for at erfare alt hvad der passerer paa Præstegaarden, udspørge Tjenestefolkene og gjøre selv hyppige Visitter.

Jeg skriver saa kort dennegang fordi jeg stunder efter at faa dette afsted at I ikke skulle blive urolige. Gudskelov at jeg kan sige Dig at jeg er frisk og alt vel i vor lille Præstegaard. Du skulde bare høre Barnet hvor hun leer. Oline holder hende, og see hvor rask hun seer ud. Hun begynder at gribe eftter alting nu og Alt skal naturligvis puttes i Munden. Forleden rev hun et langt Rift i en engelsk Avis for mig. I dette Øieblik red Vilhelm afsted, til en af sine «trustees». Han har travlt med Kirkebygninger paa alle Kanter, her gaaer det nok bedst, men Vilhelm vil selv skrive til Dig dennegang, saa faaer Du bedst Underretning. Nar dette naaer Dig er der deiligst Hjemme, Gud give Du saa maa være frisk og rask og arbeide i din Have, naar jeg tænker paa Dig om Sommeren saa seer jeg Dig altid gaa i Haven eller sidde i Hjørnet. Nu er her begyndt at lyne og tordne og er ganske varmt om Dagen, saa Folk begynde paa Varonnen. Mange tusinde Hilsner til Stin naar Du skriver. Gud velsigne Dig, min kjære gode Fader, Levvel.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Igaar fik jeg 6 Høner forærende, saa nu har vi 18 Høner og 5 Haner, hvoraf et Par skal slagtes. Dette Brev er saa utydeligt, baade hvad Skrift og Indhold angaar, saa jeg er ganske lei over at sænde det. Lille Barnet mit sænder saa mange Kysse til Bestepappa. Nu sitter hun og napper Pappa i Næsen.

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook