Skaarlia den 7de Juli, 1854

Det er i dag din Geburtsdag, min kjære Moder,Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Gud velsigne dig og lade dig opleve den med et glad Hjærte og skjænke dig endnu mange lykkelige Fødselsdage. Gid saa du maa have et ligesaa deiligt Veir som her er i dag, hvis det er Tilfælde, saa tænker jeg du har et chokolade Selskab; i denne Stund sidder maaske en Kreds Damer rundt Bordet i Kirsebær- eller Kaffelysthuset, i livlig Passiar, ifærd med Chokoladen, hvortil der maaske er bagt en Engelsk kage. Maaske har du et lidet Aftenslag eller en Tour til Skoven; jeg sad og tænkte mig baade den ene og anden Maade, hvorpaa den maaske blev høitideligholdt, medens jeg i Formiddag sad med mit Sytøi i den aabne Dør og av og til saa paa de smukke Fugle, som det nyslaaede Hø, i Mængdeviis havde lokket herhen, og ønskede at jeg til Geburtsdag Gave kunde sænde dem til Haven hjemme, hvor de kunde flagse fra Blomst til Blomst og fryde dit Øie.

Jeg seer stedse flere og flere smukke, saaledes i dag en, lidt mindre end en Skjære, hvid under, med purpurfarvet Hoved og Hals, forresten blaa; en blaa med hvid Bug og blegrødt bryst; en glindsende gulbrun med blaa Vinger, kort sagt de varierede i det uendelige. Havde du ikke Lyst til nogle? Jeg tilbringer din Geburtsdag stille og alene. Vilhelm er paa reiser. Før jeg kom op imorges var her en Mand for at bede om Raad for sit syge Barn, han havde ogsaa før engang været her; senere var her atter en anden; jeg er glad naar det er saaledes at jeg kan hjælpe dem, hvilket som oftest er Tilfælde. Vor Medicin har vi hidindtil Gudskelov havt mere Nytte af ved at kunde hjælpe andre lidt med, end vi selv har havt den fornøden. Den Stilhed og Ro her er omkring mig, bliver af og til afbrudt af Raab og Skrig fra Nabolandet,Nabolandet] nabogården hvor de holde paa med at brække Jorden, 6 eller 8 Par Oxer foran Plougen og disse er der en Smælden paa og en Skrigen for at drive afsted.

Paa Mandag haaber jeg Vilhelm kommer tilbage, eller ogsaa Tirsdag, da tænker han om Eftermiddagen at holde Opbyggelse henne i Skolehuset. Dagen efter skal han holde Gudstjeneste en 5 – 6 Miil i Øst. Derhen tænker jeg at følge med, hvis det lader sig gjøre. Saaledes skal han formodentlig Søndag være i Painted Creek og blive der en Uge, saa han bliver ikke det mindste hjemme. Hvor jeg skulde være glad om her var lidt mindre Reiser, især for Vilhelms Skyld og tænk hvor meget baade Præst og Menighed vilde vinde derved. Du kan ikke tro, hvor jeg længes efter og glæder mig til at han skal komme hjem, hvor kort det end bliver.

Nu er jeg førdig med de Arbeider jeg vilde have udrettet under hans Fraværelse, den store Vadsk er førdig. Du kan tro jeg har faaet Øvelse i at stryge Skjorter og Ros har jeg ogsaa faaet for at gjøre det peent, saa har jeg vadsket og strøget alt mit fine Tøi, som naturligviis alt var bleven smudsig paa Reisen, men siden havde jeg kun brugt det nødvændigste, og nu er da alt Tøiet førdigt og reent og nedlagt og jeg har lært Pigen at vadske Uldtøi, det forstaaer de ingen af dem; saa var vi saa heldige at have samlet Regnvand og alt gik godt og vel; det er vist en flink Pige, den Karoline, saa ung hun er, næppe 16 Aar. Naar vi nu kommer til Præstegarden kommer jeg vist til at sørge hver Gang vi vadske over ikke at have Rulle, da kommer jeg til at bruge mere af mit Tøi og det er jo ikke muligt at holde det saa peent ved Strygning, der vel ogsaa slider mere. Kan Du give mig et godt Raad?

Jeg maa fortælle Dig at jeg har havt det store Arbeide for første Gang at pibe Vilhelms Præstekrave. Det var et sant Arbeide, det gik nok saa taalelig, det værste var at Jærnerne saa let vilde svie. Og saa har jeg stukket to tykke, dobbelte Tæpper, et til Gutten og et til Pigen; jeg er glad over at have faaet Rammen som optog det halve Værelse, ned. Imorgen skal her skures og gjøres peent istand, jeg spadserer ud og søger efter en smuk Bouket Blomster og saa er da alt førdig til at tage imod Vilhelm. Det er sandt, saa tænker jeg at lægge op Melk, til oplagt, du veed; jeg studerede først paa hvordan jeg vel skulde lære mig hermed, da jeg ikke havde noget at lægge Melken paa, saa den kunde løbe af, saa tænkte jeg paa den Indretning til at koge ved Damp, der følger med Stoven; den gik an, saa vi havde os en meget god Melk forleden. Jeg vilde gjørne have lidt af Fisken hjemme, Makrel, Hvitting eller hvadsomhelst, var du her saa maatte du være belavet paa hverken at faa Fisk eller Kjød, jo Flesk og Spegeflesk, nu kommer der nok ogsaa en Tid, da det bliver temmelig let at faa Haner kjøbt i Decorah. Jeg undres om jeg ikke kan sylte Druer, det vil jeg bestemt prøve, hvis jeg kan faa dem, det skal blive god Rødgrød deraf, sagde Præsten Clausen, og det bliver vist ikke saa meget jeg kan faa til Syltning; Tyttebær og Blaabær er her ikke. I New York spiste vi et Slags Tyttebær, ja de lignede mere Tranebær, som Folkene her sige, at de nok saa i Musqigo,Musqigo] Muskego, Wisconsin men her ikke.

Nu har jeg været afbrudt af Guri, som kom ind med hendes Svigersøns Moder, der nylig er kommen fra Norge, hun skulle vel see paa mig kan jeg tænke, thi hun var næppe kommen ind ad Døren før hun sagde «aa nei er ho saa ong aa sjaa te». Disse Nykommere ere komne til Quebec med Skib fra Drammen, lid meget av Kulde ombord og fortælle at saa mange af dem bleve syge da de kom iland og paa Reisen opover, saa at 50 bleve begravne i Chicago. Om dette er fuldkommen sandt, ved jeg ikke. Der gik en Deel Nykommere her forbi igaar, hvoriblandt flere unge Piger, som inderlig ønskede, de ikke vare tagne hjemmefra. Det er vel noget de Fleste gjøre, der er næppe Mange, som ikke maa gaa en Deel igjennem, baade paa Reisen og den første Tid sidenefter. Saa ere de jo ogsaa uvidende om Alt, som for Ex disse der klagede over at det var saa ondt paa Jernbanerne; de fik ikke engang Lov at koge og stelle sig til lidt Mad, saa de havde næsten ikke andet end smudsigt Vand og lidt tørt Brød at nyde.

Naar du skriver til Fru Winsnæs, Mo’er, saa hils hende meget og sig at der er vist ikke mange, som sætte saa megen Priis paa hendes Kogebok,Fru Winsnæs … Kogebok] Hanna Winsnæs (1789–1872) utga Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen i 1845. Hun var en nær venn av familien Hysing i Larvik. som de unge Præstefruer her i America. Linka PreusLinka Preus] Linka Preus (1829–1880) sagde, «jeg gaaer altid med Moer Winsnæs i Lommen, naar jeg bare har den, saa er jeg saa tryg». –

Men jeg skriver og skriver og har endnu ikke takket Dig for Dit Brev, kjære Moder; inderlig Tak derfor og fordi du skriver saa langt og fortæller mig saa nøiagtig om alt. Du kan tro jeg ogsa sætter Priis derpaa. Du spørger om du skal skrive større, nei jeg læser det saa godt. Du beder mig ogsaa skrive paa smaa Ark, ja, men jeg har for tiden kun disse og de ere linierede, men her har du en Prøve om du synes bedre derom. Gudskelov fordi alt var vel hjemme, jeg haaber Dit Hoved ogsaa er godt nu. Styrtebadet er vel i fuld Gang. Gud være lovet ogsaa for hvad du siger om Lotte, at hun er saa vidt flink. Hvilken deilig Tour de nys havde til Horten! Jeg synes der er saa mange hjemme iaar, StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) og nu vel ogsaa Marie.Marie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) Det bliver stille i Sommer, siger du. Det høres saa underlig for mig nu, der er da ogsaa saa mange. ‹…› er der maaske ikke, de fleste Yngre ere bortreiste jo. Er Antonette Svends darling ‹…›, siden hun skal til Eidsvold? Er der ikke Tale om Bryllup?

Nu nærmer vel den Tid sig da Frøken-Colonien skal «settle» sig i Drøbak? Ja, det bliver et Savn baade for dig og Flere at miste Frøken Thrane. Hils hende. Det skulde glæde mig om alle dise forskjellige Hoveder og Sind kunne forenes til gjensidig Hygge? Nei, at Frøken Holst kommer sig saa godt! Hils hende ogsaa. Gratulerer med Skolen, jeg er ogsaa glad paa Anne Cathrines Vegne, det vil hun vist bedre taale end at sy saa idelig. Gjennem Brev fra SelløSellø] Selje, der Vilhelms onkel, Wilhelm Frimann Koren (1801–1891), var prest (Johnson 1941, I, 64) fik vi høre om, at Lisa havde faaet en Gouvernante Post, etc. Naar dette brev kommer frem er visselig min Svigermodermin Svigermoder] Henriette Christiane Koren, født Rulffs (1794–1872) (Johnson 1941, I, 57) paa Horten, sænd saa hende og Marie og JohanMarie og Johan] trolig Elisabeths venninne, Marie Münster (1831–1884), som i 1853 ble gift med Johan Koren (1828–1909), en av Vilhelms brødre (Johnson 1941, I, 68). kjærlige Hilsner. Det bliver en Glæde for dem! Da er vel Hans ogsaa i Astoria, gid det gaa ham vel, ja jeg kan tænke det vil blive Savn efter ham. Og Caroline Pedersen – det ligner hende, jeg maatte lee da jeg læste det, hun slipper vist ikke til Høsten; paa Kjællerstad bleve de vist glade. Mon Cathrine bliver længe forlovet? Sænd mange Hilsner ‹…› og til Langesund, gid jeg næstegang fik gode Efterretninger derfra.

Vi er glade over at Daguerreotyperne vandt almindelig Bifald, jeg blev glad da jeg saa du havde sændt dem ned til Kjøb,Kjøb] Kjøbenhavn gid de maatte lykkedes og glæde Fader.Fader] Ahlert Hysing (1793–1879) Og at Familien Threschow blev saa glad, det var morsomt. Hils hende og de Øvrige der hjærteligt fra os.

Hvor deiligt det vist er i Bøgeskoven iaar og de nye Gange paa det smukke Strøg – det var snilt af Treschow, der er vel Glæde over at Fru Ts Pleieforeldre komme op! Hvordan lever ‹Sundeline› Lund paa Land? Præsten Castbergs Hvede har jeg ikke saaet iaar, det var for seent da jeg kunde komme til den desværre. Hils Castbergs, hvor er Petras Kjæreste? Saa Augusta skal ned til Høsten. Stakkel. Gid det maatte gaa godt. Besked om vort Tøi ved du nu, jeg vilde meget Ønske at mit Brev fra Mai maatte være fremme til idag. Min Garderobe den slog vel til og jeg har ikke behøvet noget Nyt, undtagen paa Reisen herop. Buffalo Sko og et Par Smaating, som en ulden Lue, etc., til Varme. Jeg fortalte ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) om hvad jeg gaaer med, det tynde Undertøi kan du tro er mig nyttigt her i Varmen, jeg har ogsaa hæklet mig to tynde Liv, mine gamle vare saa tykke. I mine forrige Breve troer jeg der er Svar paa hvad du spørger om forresten.

Mandag. – Nu har jeg Vilhelm hjemme igjen Gudskelov! Og han er rask og frisk og har ikke havt ondt af denne anstrængende Reise, skjøndt han har prædiket hver anden Dag, havt Confirmanter, ofte været gjennemvaad af Sved flere Gange om Dagen, men han var ogsaa træt da han kom i Eftermiddag, efter at have kjørt fra tidlig i Morges uafbrudt. Gudskelov at han taaler det, men er det dog ikke for galt? Nu vil han som sagt holde en Opbyggelse i Morgen, saa Gudstjeneste Onsdag, da reiser han med engang til Painted Creek for at komme hjem derfra og læse med Confirmander her Thorsdag og have Menighedsmøde Fredag. Gudstjeneste her Søndag, saa den Uge derefter til Turkeyriver, mon det saa bliver en liden Stands? Aa nei, saa er vist atter Touren til Painted creek, hvor han er hver tredie Søndag. Han talte engang om at tage sig en liden Ferie fra at reise og holde sig her i Settlementet, naar det blev rigtig varmt, men den Ferie fik han nok, da han var syg. Du seer jeg faaer ikke beholde ham længe denne gang, men det er godt om det end er nok saa kort og selv er han Gudskelov baade rask og i godt Humeur og sænder mange Hilsner til dig og alle, tusinde Gange. Og saa et kjærligt Levvel,

fra Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Dine Spørgsmaal har Vilhelm besvaret Fa’er.Resten av brevet er skrevet i margene. Du spørger om de Offre.Offre] gir kollekt Ja, en Deel, ikke alle, nogensteder meer, andre mindre. I dag har jeg spist Bringebær for første gang. Melonerne blomstrer stærkt, her er et stort Stykke med dem og bliver vist en Mængde, slaar de til. Fortel Faer at jeg forleden paa Præstelandet fandt først den peneste Blomst af Udseende som jeg endnu har seet, den er hvid og lugter deilig af Nellik og Vanilie, Citron, jeg veed ikke hvad jeg skal ligne den med, saa lige oppved Huset en temmelig stor Plante med duftede Blomster, ikke ulig Daphne, hværken i Udseende eller deilig Duft. De maa plantes ind i Haven.

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook