Little Iowa Præstegaard
den 17de October 1856
Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.
Du faar kun en Hilsen dennegang kjære Moder, jeg er saa seent ude med mine Breve hjem dennegang, saa jeg ikke tør lade længere Tid hengaa. Gud give nu disse Linier maa træffe dig stærkere og friskere end sidst jeg hørte da du nylig havde været daarlig igjen og maatte Vinteren blive god saa den kunde hjælpe paa din Helbred, hvilket Sommeren vel desværre ikke synderlig gjorde siden den har været saa vaad og kold; her har vi fremdeles ofte deilig frisk Luft med en 18–19 GraderFahrenheit om Middagen. Herfra har jeg kun gode Efterretninger, vi er alle friske, jeg selv ikke mindst, det er riktig en udmærket Helbred jeg har, som det lader til HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter har arvet. –
Du seer af Faders Brev at vi nylig har været ude og reist og bliver Veiret smukt paa Søndag, tænker jeg næsten det kunde blive af med aa reise til Østprairien,Østprairien] Glenwood norsk evangelisk lutherske menighet var en del av Little Iowa menighet og Vilhelm var prest der fra 1853 til 1883 (Norlie 1918 I: 323–324). hvor jeg nu i 2 Aar har skullet været, men saa bliver jeg ogsaa i Ro og det vel i lang Tid, ja til Decorah maa jeg nu, jeg har nu skullet være der i de sidste 3 Maaneder, men Vilhelm har aldrig Tid, nu maa det blive, hvordan det gaar; det er ikke en halv, men næsten en heel norsk Miil til Decorah og Veien er nu ikke saa god som til Frædriksvern. Det er morsomt at reise saaledes en Gang imellem, Veiret var smukt, Veiene gode, Vilhelms Buggy er saa udmærket god at kjære i, og jeg havde nu ikke været ude paa saa længe og hvad der ikke mindst bidrager til Fornøielsen er at have Henriette med, hun lægger saa mærke til og snakker og pludrer om alle de Gjenstande hun træffer paa Veien, ser hun et Huus saa spørger hun altid om «Kone» boer der, og finder sig forresten ypperlig ved at være i Besøg.
Jeg er altid lidt bange for at hun skal blive syg af for megen Kage og slikt, de synes nu naturligvis at vi er saa strænge med hende og at det er stor Synd paa det sakkels Børn, at hun ikke faar Lov at faa hvad hun vil af Mad, saa gaaer de og stikker til hende Kage og hvad godt de har. Hun kan ofte være saa sent overgiven, det var Tilfælde i Aften og endte da med at hun faldt og slog Nakken i Gulvet. Du skrev ofte at det var godt om hun først vilde krybe og det har da ogsaa vist sig var godt for hende, hun har altid gaaet saa sikkert og saaledes ikke været plaget med at støde sig.
Vi besøgte Anne,Anne] Anne Lommen, presten Nils Olsen Brandts søster da vi var Vester,Vester] i Madison menighet hun lovede med største Beredvillighed at komme hid i Vinter igjen, derfor er jeg meget fornøiet og jeg tænker du ogsaa gjøre vil vide hendes Svar. Gid vi for Vilhelms Skyld havde et Værelse til i Vinter, det kunde sandelig behøves. I gaar ble det bestemt af disse Herrer Trustees at Præstegaarden skal betydelig udvides og istandsættes, de bestemte en 6 til 700 Dollar dertil, som nu strax skal udlignes. Nu faar vi see hvordan det vil smage Folk. En stor Deel vil vist være villige nok og gjørne yde lidt, men saa er der atter en stor Deel der altid have meget ondt med at ud med deres Pænge, Folk er velstaaende nok og kan det meget vel. Naar de saa har Pengene, skal Materialerne kjøbes og Arbeidet begyndes saasnart skee kan. Tilbygningen skal være af Frame og Bindingsværk, fyldt med Muursteen og rappet indvændig, saa skal det hele Huus bordklædes med Furu og hvidmales, forstaar jeg. Det blive ikke som det Rids, jeg engang sændte med, nemlig 2 Værelser og Gang i Flugt med Kjøkken og Dagligstuen; det vilde nok været hygeligt at havt alt i en Etage, men de vilde ikke kunnet blive høie nok, og paa den Maade det nu er bestemt, faaer vi et stort Værelse istedenfor et lidet Quistkammer og dessuden Klædekammers og andre Bekvemmeligheder. Det halve Tag, det over Stuen, skal nemlig løftes af og gjøres høiere saa vi nu faaer nedenunder, Gang og Klædekammer, og Sovekammer ved siden af Dagligstuen og lidt større med denne, et stort Værelse til Studerekammer over Sovekammeret, og et ditto til Gjæsteværelse over Stuen. Opgangen bliver da fra Gangen, saa der bliver bedre plads i Kjøkkenet, naar Trappen kommer bort. Desuden skal Væggen til vort nuværende Sovekammer flyttes ned, saa der netop bliver Plads til en Sæng paa Tværveggen.
Vi har saadan lyst til at forandre Vinduet der til en Glasdør ud til Haven. Men du skal nok faa et nøiagtig Rids deraf med Tiden, men først vil jeg see om der kommer tilstrækkelig Pænge ind for at det kan udføres som det nu er tænkt. Jeg synes næsten vi faar for meget Plads da, jeg er saa vandt til at have lidet, men det skal blive deiligt naar det først kommer istand; jeg forstaar ikke rigtig hvorledes vi skal bære os ad naar de tager Taget af og vi ingenting kan have paa Loftet, især om det skulde regne. De faar skynde sig. Nu skal vi snart have den Fornøielse at have Murer til at rappe mellem Bjælkerne igjen, det er et græsseligt Søl og for galt at det maa gjøres hvert Aar, med Tiden haaber vi skal slippe derfor; Vilhelm vilde rappet hele Værelset i Sommer for at faa det varmt, men hvor skulde vi saa opholdt os? Desuden er det best de bygger til først, da bliver saa Rapningen banket ud alligevel.
Jeg haaber Mureren kommer medens Vilhelm er paa Reiser; Muren rundt Huuset skal stelles paa, et Tag drives sammen, Gulve kittes, kort sagt her skal «fixes» til Vinteren saa vi kan faa det lidt varmere. Gid vi maatte slippe for en saa kold Vinter som ifjor. Vi vænter Daglig paa en Mand der skal mine Brønden førdig, vi kjærer fremdeles Vand. Trods al Efterspørgsel lykkedes først nu Vilhelm at faa Fat paa denne da han var i Minnesota, maatte han nu bare komme. Ja, det faaer da blive ved disse Linier, jeg vilde kun sænde dig en kjærlig Hilsen og Gud give at du maa være nogenlunde frisk naar den naar dig, kjære Moder. Maatte saa ogsaa Marie, Stakkel, blive rask i Vinter og de andre friske, saa I kunde have det saa godt, som jeg saa inderlig ønsker det. Mon du beholder Emilie i Vinter ogsaa? Mange Hilsener til hende. Hvordan staar det til i Langesund, gid alt var vel der. Mon mit Brev til Cathrine Backer adresseret til hendes Fader er naaet frem? Mange Hilsner til alle sammen! Lev vel kjære Moder og modtag mange kjærlige Hilsner fra os alle.
Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.
Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.
Elisabeth Korens brev utgjør en viktig del av det vi betegner som «Amerikabrev». Det er den største enkeltsamling av slike brev vi har etter en norsk innvandrer i USA.
Elisabeth Koren er i dag mest kjent for sin dagbok, som hun skrev fra utreisen og de første årene i USA. Hun var en flittig brevskriver og brevene hennes er en viktig kilde til immigrantliv og kvinneliv fra 1850-tallet og framover, men også til norsk-amerikansk kirkehistorie.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.