Little Iowa Præstegaard
Skjærtorsdag 1857

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Budet som bragte mit sidste Brev til Byen, kom tilbage med de kjære Breve hjemmefra, fra 16de Februar. Vi havde flere Gange havt Bud efter Posten, men den var ikke kommet frem, sa jeg havde ogsaa den Gang kun lidt Haab om at faa Brev, og blev defor saa meget gladere da HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter kom løbende ind med et i Haanden og fortalte at hun havde faaet Brev fra Bestepappa i Norge. «Jeg læse jeg», sagde hun og gik hen efter sin Stol. Den Herlighed varede nu ikke længe, men ConvolutenConvoluten] Ingen konvolutter fra denne korrespondansen er tilsynelatende bevart. I dag ville slike konvolutter med frimerker fra 1850-tallet, fra USA og Norge, være verd tusenvis av kroner. maatte jeg lade hende beholde; at ikke Sorgen skulde blive for stor. Saa sad hun da og læste og converserede mig: «Du læse? Har du ogsaa B’ev, Du glad i Besteppappa, Mamma?», men snart maa hun afsted ud til Johanne og fortælle hende det samme: «Jeg læse B’ev», «Bestepappa glad i Etta», «Heniette snille Pigen hun».

Tak for det Brev, kjære Fader og Gud ske Lov for de gode Efterretninger det indeholdt – Hvor glad jeg er fordi Marie kommer sig godt. Moder nævner intet om sin Helbred, men hun skriver langt, og det haaber jeg er godt Tegn. – Naar dette Brev naaer dig er LinaLina] Caroline Mathilde Hysing (1840–1923), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 189) vel ogsaa Confirmeret, og saa er vi da alle «Voxne» som man siger, Gud bevare Lina! og give Dig Glæde af hende min kjære Fader! Og til Sommeren kommer ogsaa StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) hejm, det bliver en Glæde – hils og tak han meget for Brevet, dennegang bliver det vel næppe besvaret; hvilken vigtig Person har kun Hr. Broder ikke været! Hvor glad jeg skulde være om nu Stin maatte faa sig en god Ansættelse og finde sig tilfreds, hvor hyggeligt det kunde blive for Dig og for Alle.

Hvordan mon I nu have det hjemme denne Paaske? Behagligere Veir end her, haaber jeg; for et Par Dage siden saae det ud til at man ganske snart kunde begynde med Vaaraanen, men nu er det surt og koldt, sneer og stormer fælt. Vi havde ifjor paa denne Tid sat tidlige Poteter og flere Havesager. Blomstrer Anemoner, Crocus og de søde Sneeklokker uden for Vinduerne nu mon? Hvor ofte jeg i Tankene vandrer omkring i Haven hjemme og seer til alle Blomsterne; jeg husker saa godt hvor du pleide at have de forskjellige Slags og naar du gjør nogle Forandringer i Haven, saa vær saa snild og fortæl mig det. Trives Caprifolierne og de andre Slyngplanter i Hjørnet fremdeles godt? Ak, den deilige Vaar hjemme, saaledes er den ikke noget andet Sted; nei hvor vi mangen Gang kunne længes efter en norsk Sommeraften, naar efter disse brændende hede Dage her, enten den stærke Dug eller Kjølighed, jager os ind igjen, eller det ogsaa er saa lummert at Aftenen ingen Lise giver en.

Jeg undres om «Krafts» Haandbog over Norge«Krafts» Haandbog over Norge] Historisk-Topografisk Haandbog Over Kogeriget Norge av Jens Edvard Kraft (1784–1853). Det var et stort verk på seks bind. Koren har nok hatt med seg den ett-bindsutgava som kom ut som hefter i 1845–1848. har forskaffet nogen saa megen Underholdning som Vilhelm? Jeg har ikke rigtig kundet forstaa hva Fornøielse det kunde være at sidde og læse i «Kraft», som han ofte gjør, naar han har en Stund til overs efter Middagen eller saa. Jo, Kraft er just fortræffelig, siger Vilhelm, den hjælper saa prægtig til at friske Erindringen og sætte ham tilbage i Norge, og saa søger han sig ogsaa ud de Præstekald, som det kunde være godt at faa, kort sagt, det var rigtig godt at vi fik Kraft med.

Ja, Præstekald i Norge! Dermed er jeg bange det har lange Udsigter. Saalænge her seer saaledes ud, som nu, kan Vilhelm jo ikke med god Samvittighed forlade sin Menighed. Hvad du skriver om MunchMunch] Johan Storm Munch (1827–1908), prest i Wiota og Dodgeville, Wisconsin, 1855–1859. Reiste tilbake til Norge i 1859. undrer os. Jeg havde hørt at han klager over sin fortrykte økonomiske Omstændigheder og af den Grund, samt fordi han frygter at vække Splid formedels sine Meninger angaaende Deligatsagen, vilde reise hjem, men hvorledes tør han saaledes fraraade Enhver at komme hertil, da han dog kjænder den Trang her er efter Præster og veed at om nu end ikke han kan finde sig i at være her, saa er her dog andre, som leve vel og tilfredse og slet ikke fortryde at være kommen hertil. –

Hvem kommer nu til Skolen i Falkenbergs Sted mon? Hvad bestiller Præsten i Sætersdalen om Sommeren, siden der da aldrig er Gudstjeneste? Sees han omkring i Sæterne? Jeg hører Folk fra alle Kanter i Norge, men der er ingen Dialect saa vanskelig at forstaa, som Sæterdølenes, synes jeg. Du finder det tager vel lang Tid her inden de tagne Beslutninger bringes i Udførelse. Ja, det er vist, det tager Tid! Jeg vil give Dig nogle af Grundene til denne Træghed hos en Deel af Folk.

For det første er jo Settlementet temmelig nyt, saa de næsten Alle selv trænger til Pænge for at faa mere Jord oppløiet, indgjærdet osv. De aller fleste trænger høilig til at faa sig bedre Huse selv. Heller ikke har de haft saa gode Prise paa sine Varer de sidste Aar, især iaar, saa jeg troer det er smaat med Pænge blandt Folk. Man tager 20 til 24 % Rente for Tiden. – Desuden har de ikke saa faa Udgifter paa engang, foruden deres Skatte, som heller ikke er saa smaa; Kirkebygninger, Præstebolig, Skoleløn etc. Imidlertid er de nok alle villige til at bidrage sit til denne Tilbygning, et Par som satte sig imod fordi de vare misfornøide med et eller andet, have betænkt sig og betalt sine Penge, hørte jeg igaar. Her har været Licitation over Bygningen, som en af vore Naboer, Magnus Snedker, har paataget sig at opføre for 620 Dollar. Han har kjørt Steen og tinget Materialier, saa jeg haaber næste Gang at kunde fortælle at Arbeidet er i fuld Gang. Det skal være en Framebygning fyldt med Murstein og rappet, 2 Værelser under, 2 ovenpaa, samt Gang, hvorhen Trappen skal flyttes ud fra Kjøkkenet. Naar jeg seer de virkelig er begyndt, skal du faa nøieagtig Beskrivelse. Til 15de September skulde det være førdig, men saa maa der gjøres noget ved dette gamle Huus, vi kan ikke bo i det som det nu er en Vinter til. Dertil skal ogsaa Penge. Først i October samles Synoden; jeg vilde næsten ønske at det var næste Gang istedenfor iaar at den skulde afholdes her, saa blev Kirkene mere istand, vort Huus ligeledes; dog hvem veed hvorledes alt da seer ud.

St. Hans Dag skal der være Kirkeindvidelse og Præstemøde paa Koskonong; Vilhelm vilde gjørne see at komme derned, kan han kun faa Tid; hele Sommeren bliver som en Reise for ham iaar, efter den lange Hvile i Vinter. Nu gaar det hurtigere at komme ned til Wisconsin. Jernbanen gaar nu lige til Prairie du chien, saa Vilhelm kan tage sin Hest og Buggy og reise herfra den ene Morgen til McGregors Landing, sætte over Missisippi med Dampfærge til Prairie du chien, tage derfra med Aften Trainet og være i Madison den følgende Middag, derfra er kun et Par Timers Kjørsel til Springprairie, hvor hen jeg og Børnene er inviterede at være medens Præsterne er paa Koskonong; det skulde være morsomt, og Vilhelm vil saa gjørne jeg skal komme ut og reise i Sommer, men jeg frygter det ikke vil lade sig gjøre at reise fra Huset i Sommer medens her bliver bygget; desuden skal jeg reise, saa maabæggeBørnene være med og Børnepigen med, om jeg skulde faa godt af Touren og det vilde vel blive kostbart.

Naar Huset bliver utvidet og Synoden skal holdes her, vil der Penge til, og det ikke faae, for kun at faa det aller nødvendigste; hvor lidet Værdi her er i Pengene, 1 Dollar er her kun som i det Høieste ½ Dollar hjemme. Det vare vist ikke længe før vi har Jernbanen her ogsaa, men Spørgsmaalet er om den skal gaa igjennem Decorah, hvilket nok vil være det bekvemmeste og af stor Gevinst for Byen naturligviis, men der skal være en riig Mand noget sydligere, der skal ville tage saa mange Actier for at faa den hvor han boer. Kommer den gjennem Decorah, vil den visselig gaa over vaare Naboers Land, ½ engelsk Miil fra os. –

Vilhelm er i Settlementerne ved Turkey river i Paasken; dennegang er han til Hest, vel altid bedre end at kjære i dette Føre, bliver han kun ikke for træt. Da han sidst kom fra Painted Creek var Føre gruligt. Han maatte gaa og hjælpe Hesten at faa Buggien heel frem størsteparten af Veien, og saa kaldt og suurt som det var. Paa Painted Creek var de bogstavelig indestængte af Snee i Vinter, de kunde kun komme fra Gaard til Gaard ved at gaa paa Ski, paa anden Maade kom heller ikke Vilhelm frem dernede – de kunde ikke komme til Møllen og faa male, men maatte laane af dem der boede ved Landeveien og trække det paa Kjælke. Nu skal Vilhelm ogsaa betjene den lille Menighed ved Little Turkey river omtrent Midtveis mellem Clausen og os – saa ofte han kan. Desuden boer der et Par Miil fra Calmar 25 Familier tydske Lutheranere der ogsaa har anmodet han om at være deres Præst, disse søge ellers at faa en tydsk Præst, men lykkes det ikke, saa kommer Vilhelm vist til at betjene dem, idetmindste at forrette Sacramenterne for dem, han havde nylig Barnedaap paa tydsk for en af dem. Hvorledes kan han paatage sig dette, siger du vel, han som har saa meget før, og saa Minnesota; – derfra kommer der nu igjen den ene Skrivelse om at besøge dem efter den anden – hvad skal han vel gjøre, der er ingen anden. –

1ste Søndag efter Paaske er der Confirmation her i Kirken. 26 Confirmander, men ikke Een af Vilhelms Menigheder, dem lader han gaa til Høsten, disse derimod blive confirmerede nu for alle de er saa langveisfraa og vanskelig kunne undværes, de er fra Minnesota, Little Turkey og flere Steder. Mandag efter skal der være Altergang og Barnedaab, og saa haaber vi at faa lille Barnet døbt; havde jeg været friskere var hun bleven døbt før. Hun skal hede Karoline Mathilde.Karoline Mathilde] Caroline Mathilde ble født 21. januar 1854 på Washington Prairie (Johnson 1941, I: 67). Vilhelm proponerede at tagebæggeNavnes første Stavelse og kalde hende Kamma, jeg troer nesten vi gjør det – du kan tro det er et lidet sødt blidt Barn, hun er spædlemmet og liden ved Siden af de Børn jeg seer her, men feed og udmærket frisk har hun hele Tiden været. Du undrer deg over Henriettes høide, det er muligt jeg har brugt engelsk Maal, som jo er ¾ Tomme mindre; jeg har ingen Alen, men Linealen skulde holde dette Maal, naar nu Magnus kommer med Tømmerstokken sin, saa skal jeg undersøge det. Forresten er Henriette høi og tyk og feed ogsaa, dog heldigviis ingen Firkant som Vilhelm engang befrygtede. Det er en ‹Galsiands›.

Jeg er ogsaa nok saa frisk nu, ja ganske frisk, men Kræfterne er ikke ganske gjenvundne endnu og Benet er svakt, saa jeg kun maa gaa lidet, men jeg har ikke ondt i det; det tager lang Tid, hvilket Doktoren ogsaa sagde; men Gud ske Tak som lod alt gaa saa vel. Vilhelm er meget frisk, de Smaa ligesaa, saa det er gode Efterretninger jeg kan bringe dig, min kjære Fader. Give Gud, jeg maatte faa ligesaa gode fra Dig og mine andre kjære hjemme. Naar disse Linier naar dig er Du i fuldt Arbeide i Din Have, ak, den der kunde gaa derud til Dig med Henriette i Haanden og den Lille paa Armen, da vilde du ikke være seen om at kaste Blomster og Plantepinden fra dig, kjære Fader, og sætte dig hen i Hjørnet med en liden paa hvert Knæ – ak ja – nu kan jeg kun sænde dig Kys fra dembæggeog kjærlige Hilsner fra Vilhelm og din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Gud give os den Glæde at sees igjen.

Leis

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook