Little Iowa Præstegaard,
den 4de September, 1857

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Nu er det igjen en Maaned siden jeg sændte mit sidste Brev. Tiden løber for mig, saa trods mine gode Forsætter om at have næste Brev tidlig førdig til at sændes, er jeg ofte lidt seent ude, jeg længes saa efter Brev hjemmefra og vilde ønske, jeg havde det førend dette bliver sændt. Det kan jeg imidlertid ikke vændte, især da I formodentlig bier til Artium er over – ak, Gud give et godt Udfald for Tom.Tom] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189)

Her leve vi Gud ske Tak godt; Hele Huset fra den Største til den Mindste har været dygtig forkjølet, siden jeg sidst skrev, men nu er det over og Vilhelm, som var den sidste, igjen frisk. Lille Tullen slap heller ikke fri og HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter var ganske medtaget et Par Dage, hun faaer det saa heftigt naar hun feiler noget, nu er hun lige lystig igjen og gaaer her paa Gulvet og morer sig med at trille en stor Vandmelon. LinasLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter Øine følger med megen Opmærksomhed.

Vi har kørt os en liden Kjæretour i Formiddag, Henriette, Lina og jeg. Da Vilhelm gik i Kirken for at læse med Confirmanderne, kjørte vi hen til Egges for at see til vor gamle Vertinde, Helene, der har været syg. Da er Henriette glad kan du tro, naar hun skal ud at kjære. Vilhelm skulde egentlig reise et Stykke paa Veien i Eftermiddag, men det øsregnet nu, saa han bier til morgentidlig og dette haaber vi skal være hans sidste Reise til Painted Creek og Turkey River, førend han kan følge Lange derhen. At der virkelig kommer Præst til Painted Creek og til det sydlige Minnesota, det var mere end vi turde haabe, et af alle de ledige Kald i Wisconsin og her netop disse to skulde blive besatte – Gud ske Tak! Maatte de nu komme lykkelig hertil; reiser de med Dampskib, saa kommer de maaske til Synoden. Jeg troer ikke vi vidste at ClausenClausen] Fredrik Christian Clausen (1810–1870) hadde vært lærer i Skien før han kom til Spring Grove, Minnesota, som prest i 1857 (Norlie 1915: 102). skulde til Minnesota, da jeg sidst skrev; da vi hørte det, kunde vi først være rigtig glade fordi Lange kom til Painted Creek,Lange kom til Painted Creek] Lange ombestemte seg og kom likevel ikke til Paint Creek. ellers havde vel Vilhelm kommen til at reise ligesaa meget til Minnesota, som før til Painted Creek.

Jeg synest vi faaer det saa godt nu, med Huus og med Præstehjælp og mere at – ja, Gud give jeg maatte skjønne rigtig paa og være rigtig taknemmelig for alle de Goder, jeg har – jeg er ogsaa bleven saa meget friskere og stærkere, jeg kan mærke saa stor Forskjæl siden jeg sidst skrev hjem. – Nei, de støier saa begge Børnene, det er virkelig en heel Kunst at skrive sammenhængende, Vilhelm erklærede for et Øieblik siden at det var en Umulighed, men jeg vil dog forsøge, jeg er mere vant til slig Støi. Lina er Mæsteren for Øieblikket, hun hyler og skriger, blæser paa sin Rangle og dunker i Bordet, jo du kan tro det er En som kan støie, det er morsomt at hun er saa livlig. – Henriette sidder med sine Billedbøger og vil at Marit skal fortælle hende, men det gaaer ikke rigtig godt; de er aldrig enige om hva der er Gut og hvad Pige, og saa kjender Henriette mange Dyr, som Marit ikke kan fortælle hende noget om, saa hun kommer til mig og siger «Ma’it kan ikke, Du maatte fortælle mig, Mamma». Jeg vilde ønske jeg kunde sænde dem lidt ud, saa Vilhelm kunde faa Ro, men hvorhend? Ude regner det, i Sovekammeret er alt flyttet ud, da der er bleven hugget ud og sat Dør ind til det nye Huus og der er desuden opfyldt med førdig arbeidede Døre o.s.v.; i Kjøkkenet, som næsten er ganske mørkt, da Vinduet endnu ikke er flyttet, er Magnus beskjæftiget med at tage ned Loftstrappen, saa vi nu er inskrænket til Dagligstuen, forhaabentlig for ikke for lang Tid.

Jeg sænder et Rids af Tilbygningen med, naar vi faaer indrættet os der, skal Du faa et nyt der er afdeelt ligedan ovenpaa som nedenunder, der er kun den Forskæl at der ovenpaa i det lille Værelse er to Vinduer, et paa hver Væg, ligeledes et paa hver Væg i det store; det have vi ogsaa helst havt nedenunder, især for Varmen om Sommeren, men der vilde da bleven saa liden Plads. Panelet mellom Kjøkkenet og det nuværende Sovekammer bliver flyttet ud, saa dette nu kun bliver en smal Gang til at forbinde Dagligstuen og Sovekammeret, og det er Vilhelms Hensigt naar han faaer Leilighed at forandre Vinduet til en Glasdør ud til Haven, hvilket jo vilde være udmærket hyggeligt. Den nuværende Kjøkkendør lader vi ogsaa staa, baade for at faa friskere Luft om Sommeren og fordi det er saa meget bekvemmere naar vi maa have Stoven ude, den bliver da lukket af om Vinteren. Den deel af Loftet som er over Dagligstuen og er skildt fra det Øvrige ved en Tømmervæg, der gaar halvt op, tænker vi at faa panelet førdig og Dør der og saa bruge det til Klædeskammer etc. Faaer vi nu ikke god Plads? Det bliver underlig at have saa mange Værelser og jeg haaber meget behageligt. Dagligstuen bliver der ikke gjort noget med i Høst; undtagen at faa Væggene hvidtet, der vilde ikke engang være Tid dertil, bliver det saa for koldt, saa faaer vi lade være at bruge det og det kan vi jo godt nu, især naar Vilhelm faaer Studereværelse, det bliver det bedste af altsammen. –

Den 6te September, Søndag Aften. Igaar var det din Fødselsdag, min kjære dyrebare Fader. Maatte Du have det saa godt som jeg ønsker – ak, Gud bevare dig for os! – Og igaar var det 4 Aar siden vi reiste hjemmefra – alt 4 Aar. Og hvormange inden vi, om det er Guds Vilde, atter sees? Gud ved det og hvad der er bedst for os. – At du ikke kan faa see Børnene, det – ja det er et stort Skaar i min Glæde.

Denne Sommer kan vi ikke klage over Varmen, det er den koldeste vi har oplevet her; i Juni og Juli havde vi jævnlig 24–25 grader, men heller ikke mere, medens August fordetmeste var meget kjølig, undertiden saa koldt at vi havde lagt i Ovnen, havde vi ikke frygtet derved kun at blive endnu mere forkjølede, 24 grader den ene Dag, den følgende kun 14 grader, maa vi ikke være glade, som ikke blive syge? Det har været et udmærket Aar dette i alle Maader og skøndt Veiret var meget regnfuldt og ustadigt under Indhøstningen, saa hører jeg dog ikke at nogen kom til Skade, Maisen staar deiligt, Potetes ligesaa, Hø faaer man meget af. – Kort sagt, her er et velsignet Aar, gid det samme var Tilfældet hjemme. Vi fik næsten en halv Tønde Erter, det skal blive godt til Vinteren og Kaalen staaer deiligt, hvis nu kun ikke Gopheren, dette lille Ugangsdyr, gjør mig det Puds at gnave Hovederne af Stilkene.

Gid du nu kunde see den deilige Floor her er af Levkøier og Asters. Jeg skrev sidst at der var saa faae Blomster paa hver Stilk af Levkøierne, men nu kan jeg sige at jeg har aldrig seet dem saa frodige, men hvorledes faaer jeg Frø? Jeg undersøger paa alle Kanter, men kan ikke opdage Tegn til Frø, faaer man ikke Frø af dobbelte Levkøier, eller hvordan? Jeg blev narret med Gyldenlakkerne; i den Tro at det var vellugtende Nelliker med smale blege Blade, satte jeg ikke Mærke ved Frøet, vis paa at kjænde det; nu, Nellikerne kom op og jeg indbildte mig det var Gyldenlakker i lang Tid; nu blomstrer en smuk mærkerød af Nellikkerne. Nei, en saadan Residaflor har jeg ikke seet mage til, nu blomstrer de anden Gang, næsten ligesaa stærk som første. Og saa disse smaa «Mixed Portulak», de er de første om Vaaren og de sidste om Høsten, mon du kjænder dem? De pynte saa smukt, men er slemme til at sprede sig, jeg vil sænde dig lidt Frø om du skulde have lyst til at have dem; Blomster som for Ex. Slyngekonvolvolus, der kun er udsprugne om Morgenen, lukke sig ikke før ud paa Eftermiddagen paa denne Tid. Er det maaske altid tilfælde naar det bliver mindre varmt? Vil du sænde mig lidt Blomsterfrø naar der er Anledning til at faa det i Brevene, kjære Fader? Saa vilde du gjøre mig en stor Glæde, det er saa godt at see de hjemlige Blomster igjen. Mon Du nu har faaet det Brev fra Mens, som han lovede mig at skrive? Vi lenges efter at høre om han kom hjem til Bergen fra Engelland eller om han reiste videre. Jeg har en Bog nu som jeg glæder mig til at læse, da den vist er meget interessant, det er Dr. Kane’s Arctic ExplorationsDr. Kane’s Arctic Explorations] Fra 1853 til 1855 leda Elisha Kent Kane (1820–1857) en amerikansk ekspedisjon mot Nordpolen. Hans Arctic Explorations kom ut i to bind i 1857. som Vilhelm nylig har givet mig. Kjænder du den? Den er maaske ikke oversat.

Den 10de. For et Øieblik siden reiste Vilhelm igjen, han kom hjemom igaar og bliver over i Sydsettlementerne til Torsdag. I denne Uge har vi havt Tærskemaskinen, saa nu er det forbi og dermed er jeg vel fornøiet. Vi fik meget god Avling iaar, havde jo ogsaa meget mere nyt Land tilsaaet og har ikke havt nogen Fortræd, hværken af Svin eller Køer iaar. Og nu er der sat Gjærde omkring Maisen, og Heste, Køer og Grise sluppet ind fra Ageren, saa Henriette har den Fornøielse at kunde see «Kobbelen» (Kalven) den hele Dag. Der gaaer en Mængde Korn tilspilde her, de rager og binder saa skjødesløst. –

Telegraphtraaden som sprang. – Du kan nok tænke vi med megen Interæsse væntede udfaldet af dette Foretagende og ganske spændt aabnede Times dennegang. Deres Spalter har ogsaa været saa opfyldte med meget interessante Efterretninger og Beskrivelser af alt angaaende denne Telegraf, som de jo fremdelses har godt haab om at faa nedlagt om saa skal være. – Aviser har jeg lært at skjønne paa siden vi kom hid, uden dem vilde vi følt os dobbelt ensomme og udenfor alt, det er store Ting, saa langt inde i Landet som vi leve, hver Uge at faae en 6–8 Dage gammel Avis fraa New York (om Vinteren tager det ofte længere Tid), og det et saa stort Blad som Times med Corespondenter fra Alle Kanter.

Nu er der muret op Muursteen hele Veien indvændig i det nye Huus, naar det nu bliver rappet, saa haaber jeg det bliver godt og varmt, for at vi har faaet dette gjort kan vi takke vores gode Ven Thore Skotland, han er altid saa opofrende og tjenstvillig, vi kunde ingen faa til at mure, saa kom han, var her flere Dage og lærte og Gutten her i Murekunsten. Det er saa suurt og koldt nu, saa jeg haaber vi faar en smuk Eftersommer iaar, det pleier være Tilfælde naar vi paa denne Tid har saadan Regn og Slud; vi trænger til godt Veir for at Rapningene kan blive tør i tide. Det seer heller ikke ud til at blive tidlig høstligt. Træer og Krat staaer endnu saa friskt og grønt og det er jeg glad for, den sidste Tid før Løvet falder af er her saa smukt og det vilde jeg det skulde være naar alle de Fremmede kommer.

Du skulde høre hvor Henriette converserer Snedkerne ude i Kjøkkenet, nu til megen gjensidig Fornøielse lader det. Hun kom halvgrædende ind den Dag Loftstrappen blev taget ned og spurgte «Henne er Lofte, har Mangus ta’t de? Jeg kunne ikke finne det». – Naar her bliver roligt igjen, efter alle Præsterne har været her, saa haaber jeg at kunne faa skrive langt og ordentlig, det var ordentlig vanskeligt dennegang, her er saa mange Folk og saadan Forstyrrelse i Huset. –

Vilhelm bad mig hilse dig da han reiste og sige at han vilde skrive til dig med det første. Henriette og Lina sænder mange Hilsen og Kys til Bestepapa. Lina kjænder Vilhelm nu naar han har været borte en 6–8 Dage. Maatte nu alt staa vel til hjemme. Gud velsigne dig, min kjære Fader, Lev vel

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Jeg sænder kjærlige Hilsener til ModerModer] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. her dennegang; jeg vil heller vænte med at skrive da jeg har saa liden Tid nu.

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook