Brev hjem 1853–1858

av Elisabeth Koren

Forrige Neste

Brev 47: 11.–25. april 1858

«Jeg kan længes saa efter Blomsterne hjemme, Syringer, Caprifolier, Epheu»

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Idag er det netop en Dag, hvor det er behageligt at sidde inde i en luun hyggelig Stue og skrive til sine Kjære. Det tordner og lyner, blæser, regner og hagler og dertil er det et næsten Ægyptisk Mørke. – Kunde du see ind til os kjære Fader, saa vilde du glæde dig og synes, at vi havde det godt og hyggeligt, det mangler kun at Vilhelm skulde være hjemme, men desværre, han er paa sin lange Anexreise og kommer næppe hjem før om en Uge. Det brenner lystigt i Ovnen, LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter sidder paa Gulvet og tracterer Lilliken med Pandekager, HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter staaer ved Vinduet og ynkes over de vaade Høns; nu har hun opdaget nogle smaa Fugle som hun staaer og rober paa og beer mig saa vakkert om at lukke Vinduet op saa de kan komme ind til hende. –

Da jeg skrev sidst troede jeg at vi ganske snart skulde faa Vaar, men deraf blev ikke noget, det seer ikke mer Vaarligt ud endnu, kun nede ved Bækken er det lidt Grønt at see og Pilene begynde at springe ud; Solbær og Stikkelsbærbuskene i Hagen var ogsaa grønne, men frøs igjen, der var flere som havde saaet en Deel før Paaske, men senere har det ikke været at tænke paa noget Vaararbeide. Vilhelm har rigtig havt et frygtelig Veir pa denne Reise og Mage til Omslag i Veiret, troer jeg ikke, jeg har erfaret før. Skjærtorsdag var her Gudstjeneste, da var det et deiligt, mildt Veir, saa vi sad længe ude i Haven efter at Klokkeren og en Nabofamilie, som havde spist Middag her, var gaaet – Saa mange Folk, som her var den Onsdag før har her aldrig været; naar Vilhelm Prediker her, kommer nemlig de der ville gaa til Alters hid Dagen før, saa han kan faa tale med dem, og saa mange Comunikanter som da, har ikke før været. Døren stod ikke den hele Dag. Da fik jeg rigtig prøve hvor godt det er at have dette Studereværelse og slippe at have Alle gaaende gjennom Kjøkkenet; ja uden dette kunde det heller ikke gaa an at have det paa denne Maade; det var noget af det Værste før, da vi boede saa inskrænket, at Vilhelm næppe kunde faa tale i Enerum med Nogen. –

Dog, jeg skulde berette om Veiret; Langfredag reiste Vilhelm til Østprærien (og derfra lige til Paint Creek, hvor han var Paaskedagene), det var ikke koldt den Dag, men blæste, saa det næsten var umuligt at være ude. Paaskeaften var det 20 Grader i Skyggen og stærk Vind, Paaskedagsmorgen var Marken tildækket med Snee, det var et Par Graders Kulde og Storm, Snee og Slud den hele Dag, den følgende ligesaa, saa var det en snild Regnveirsdag, men nu igaar saa koldt at Vilhelm havde Pelts paa, da han reiste til Turkeyriver; han kom hjemom en Dag fra Paint Creek, saa han fik lit godt af Fuglestegen og Kalvedandsen som jeg havde sørget over at maatte spise alene. Er det nu vel noget rart at vi ere forkjølede allesammen, baade Store og Smaa? Lina har sluppet bedst hittil, men Henriette hoster og spiser Lakrits og siger at hun vist maatte have lidt Eggeblomme og Sukker, saa hun kunde blive frisk igjen. –

Herr Westergaard har nylig sændt mig en Æske med Blomsterfrø fra New York, det var rigtig snildt og opmærksomt af ham, han hørte jeg var glad i Blomster. Det er altsammen Sommerblomster, noget kjænder jeg, noget ikke. Der er ogsaa Nemophila, nu skal vi see hvordan det vil gaa med den. – Det seer ud til at jeg faaer Blomster nok i Sommer, nu skal saa snart det kan gaa an, en af de store Kasser flyttes ud i Haven, saa vil jeg prøve at saa en Deel deri, dække den med Hestedækkener om Natten og pleie det saa godt jeg kan. Jeg mangler nu pereneredeperenerede] varige Blomster, dem kan jeg ogsaa faae fra samme Sted i New York, men det sælges i Partiviis, saa for et Par Dollar faaer jeg en 50 forskjællige Sorter hvoraf jeg maaske ikke bryder mig om de Halve. –

Af Aviserne har du vist seet omtale den store religiøse Rørelse der nu gaaer over Amerika. Jeg vil oversætte et lidet stykke fra en Artikel i Times, maaske det kunde interessere dig:

«Den store religiøse Vækkelse der nu gaaer over Nationen, er en af de mærkværdigste Bevægelser der har funnet sted siden Reformationen. Fra enhver Flekke, By og Stad, fra Maines Skove, fra de tætbefolkede Søhavne, Manufacturstæderne, de nye Byer i Vesten, fra Landsbyerne i Sydvest og selv fra Californiens Miner og Bjærge har vi stadige Efterretninger om Folkets dybe religiøse Følelse og Interesse for denne vigtige Gjenstand. Reisende fortæller at de i Jernbanevognene og paa Dampbaadene, i Bankerne og paa Torvene, overalt i det indre er denne Sag ett optagende Thema. Kirkerne ere overfyldte, Bank-Directørernes Contoirer, blive til Bedehuse; Skolehusene forvandles til Capeller. Her i Staden (N.Y.) have vi været Vidne til, hvad ikke den mest enthusiastiske Fanatiker for «church-observance», nogensinde kunde haabet at see: vi have seet i et Forretnings Quarter af Byen, i de travleste Timer, Forsamlinger af Kjøbmænd, Handelsbetjente og Arbeidsfolk til et Antal af 5000 samles Dag efter Dag til en enfoldig og høitidelig Gudstjeneste. Lignende Forsamlinger finde Sted i andre Dele af Byen, et Theater er forandret til et Capel, Kirker af alle Secter ere aabne og fulde Dag og Nat. Denne store Bevægelse foregaaer desuden ganske stille og der er saavidt vi have hørt, kun liden nervøs Pirrelighed eller Overdrivelse tilstæde. Det Opvækkelses Maskineri, som understøttede de tidligere Bevægelser – Opvækkelses Prædikanter – have endnu ikke vist sig og vi haabe vil det ikke heller.» Som en af Aarsagerne til denne Bevægelse nævnes naturligviis Pengekrisen.

Den 25de April. Idag er Vilhelm i Vestre Kirke, jeg vænter ham hjem iaften, i morgen har han Confirmander og Tirsdag reiser han til Minnesota, der kom Forhindringer for denne Reise, saa den først nu bliver af. Nu bliver han i Minnesota i 14 Dage, det er ikke andet end idelig Reisen, hvor glad jeg vilde blive om der snart maatte blive en Forandring i denne Henseende. I sidste Medhjælpermøde blev det bestemt at Paint Creek og Little Iowa Menigheder skal adskilles fra Nytaar af, enten der til den Tid kommer Præst eller ei, saa Vilhelm under alle Omstændigheder ikke bliver Præst paa Paint Creek længere end til Nytaar. Efter den Tid bliver det vel kun at besøge dem engang imellem. – Hvor ganske anderledes meget da vilde blive hvis denne Forandring engang skeer! Paasken var en travl Tid for Vilhelm, han prækede 7 Gange i 8 Dage, havde en Mængde minesterielle Forretninger og reiste – ja, jeg ved ikke hvor mange hundrede Miil. –

Det gaaer fremdeles godt med Subscribtionen til Universitetet.Universitetet] Det som seinere ble Luther College i Decorah. Her var nylig en Mand, slet ikke blant de mest bemidlede og tegnede sig for 150 Dollar. Gaar det andre Steder, som her, saa bliver der da vist ialfald ikke Mangel paa Penge. Universitætet i Missouri har nylig lidt et stort Tab ved Professor Biewends Død,Professor Biewends Død] Teologen Adolph F. T. Biewend (1816–1859) reiste til USA i 1847. Han underviste ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri fra 1850 til 1859. Han døde av tyfus feber. Se «The Biewind Family Collection», Concordia Historical Institute. han skal have været en meget afholdt, kunskabsrig og dygtig Mand; han talte og forstod de fleste Sprog, ogsaa Norsk, hvorved hans Død endnu mere vil føles af vor Kirke. Han var en af dem der skulde være tilstede ved vor næste Synode. –

Tak for dit Brev fra Marts, min kjære Fader! Gud ske Lov at det stod vel til hjemme, men hvilken sørgelig Efterretning det indeholdt at Antonette er Død. Det bedrøvede mig meget og saa kom det saa gruligt uvæntet, Gud trøste hendes Mand og alle dem der vist sørger over hendes Tab – Stakkels Tante, hvor meget Sorg hun har.

Mange Hilsner fra Henriette og Lina. Du kan tro Fortællingen om den Kikkert som du har, gjorde Indtryk paa Henriette. Da jeg fortalde hende derom, sagde hun, efter at hun først som sædvanlig havde forvisset sig om, at det ikke var den Bedstepappa paa Væggen, men Bedstepappa i Herregaarden, som kan snakke, der havde Kikkerten. «Du maatte sie til Bestepappa, at han skulde ikke græde, for saa maatte Henriette ogsaa græde, ogsaa græder allesammen». Henriette vilde nok være «nild». Og midt i sin Leeg kommer hun og siger, «Naa græder ikke Bedstepappa, Mamma, Henriette er ‘nild Pige naa».

Lina gik jo da jeg skrev sidst! Nu er hun da ogsaa tilnoget mere Selskab for Henriette og langtfra ikke saa brysom for mig, men hun er lige hurtig til alt hvad hun foretager sig, uforsigtig og flink til at finde paa gale Streger; nu har hun fundet paa at putte alting i Ovnen, igaar fandt jeg midt Fingerbøl der, og idag Henriettes Støvler. Du kan tro det er morsomt at see Henriette og Lina lege sammen og høre dem snakke, Lina kan ikke sige stort endnu, men vil gruelig gjørne og pludrer forskrækkelig, det lader til at Henriette forstaaer hende godt, hun kommer ofte hen til mig og siger at Lina sagde det og det. –

Nu er det dog blevet lidt mere vaarlig, skjøndt vi have havt i Ovnen hver Dag, lige til de sidste Dage. Vaaraannen er forbi hos os, Hvede, Havre og Thimothei er saaet og tillige Poteter sat, vi vilde gjørne have sat i noget Rug, men det er ikke saa let at faa. Til Høsten skal vi faa. Det skulde smake godt at faa Rugbrød igjen. Jeg skulde have Lyst at sænde hjem en Prøve af det Brød vi har nu, for det er extra, vi har saa godt Meel. Det er morsomt at have dette lide Jordbrug, synes vi nu, det bliver mindre og mindre Bryderi dermed. En Gut maa vi have Aaret rundt, en af Naboene kommer op og saaer, det Øvrige gjør Gutten; naar Vilhelm ikke er hjemme maa vi leie Oxer eller Heste, men forresten koster det intet før Kornet skal skjæres. Anders (Gutten her) har nu været her 1½ Aar, men jeg er bange han vil til Nebraska og tage sig Land nu. Til Haven maa vi have en Arbeider til Vaaraannen er over.

Vi har faaet indplantet mange flere vilde Frugttrær og 11 tamme Æbletrær, andre tamme Frugttræer kan jeg ikke faae her. Det skulde undre mig om der ikke snart vilde nedsætte sig en Gartner i Decorah. Tusind Tak for Stokroserne, Vilhelm er glad i dem, kunde jeg nu faa Aurikler, der ogsaa er en af hans Yndlingsblomster; fra en af de større Byer maa de vel kunde faaes. Jeg haaber vi slipper for Nector Musæus, skjøndt maaske en af disse hurtigt opblomstrede her i Vesten netop er passe for ham. Den arme Familie. Har det staaet godt i din Have i Vinter, den kjære gamle Have, hvor jeg holder af den; den seer vel ud som da jeg var hjemme, det vilde jeg helst. Staaer det godt i Hjørnet? Jeg kan længes saa efter Blomsterne hjemme, Syringer, Caprifolier, Epheu. Den violette Slyngplante, og Slyngrosene i Hjørnet. Og nei, jeg kan ikke nevne dem alle.

Blomstrer Syringene i min Have fremdeles smukt? Ser det virkelig ud i Laurvig som da jeg var hjemme? Kan jeg gaa de vandte Toure ud over Moen, nei der er det jo forandret, men Fredriksvernsveien, Bøgelien opover til Nansæt, uden at finde synderlige Forandringer? Den Vei StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) var med at udstikke efter Juul, maatte da bleven udmærket ‹…› om den var hevet op. Kjærlige Hilsner til Stin, han er vel forhaabentlig i fuld Activitæt, gid han ikke kom længere bort, end at han kunde faa besøge dig. Kjærlige Hilsener fra Vilhelm og Børnene, gid du nu frisk og vel maa kunde stelle i din Have, kjære Fader. Gud velsigne dig. Lev vel,

din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Kjære Moder, jeg faae kun sænde dig Hilsner her dennegang – af Grunde som Vilhelms Brev vil vise, mange Tak for dit Brev og for Nættet. Vil du strikke Skjærf til Vilhelm, det vilde være prægtigt at faa. Jeg har længe ønsket at gjøre det, men det er ikke saa let.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Elisabeth Korens brev utgjør en viktig del av det vi betegner som «Amerikabrev». Det er den største enkeltsamling av slike brev vi har etter en norsk innvandrer i USA.

Les mer..

Om Elisabeth Koren

Elisabeth Koren er i dag mest kjent for sin dagbok, som hun skrev fra utreisen og de første årene i USA. Hun var en flittig brevskriver og brevene hennes er en viktig kilde til immigrantliv og kvinneliv fra 1850-tallet og framover, men også til norsk-amerikansk kirkehistorie.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.