Little Iowa Præstegaard,
Den 9de September, 1855

Min kjære, kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Nu er vi da hjemme igjen, lykkelig og vel vændt tilbage fra vor Udflugt til Cederriver;Cederriver] Cedar River forrige Fredag Aften kom vi, netop tidsnok til at komme i Ly for det stærke Tordenveir der brød løs. Hvor deilig det var at komme hjem igjen, til sit eget kjære, fredelige Hjem; det var første gang jeg havde været borte herfra i flere Dage; jeg tænkte paa ifjor – da vi nærmede os Præstegaarden hin Fredag aften – da vændte vi tilbage fra Wisconsin, ogsaa en Aftenstund omtrent paa samme Tid – men hvor forskjellig den gang fra nu – da fandt vi enda ikke noget Huus førdig, reiste atter en 14 Dage, og hvor godt jeg husker den Aften da vi saa igjen kom tilbage, hvor spændt jeg var efter at see, hvorvidt det nu var kommen, og min Skuffelse ved næppe at finde eet Værelse beboeligt og over atter at maatte drage afsted hen til Egge – slikt har man godt af for at lære at blive lidt taknemmelig for alt det gode man har, og jeg var ogsaa taknemmelig kan Du tro kjære Fader, da vi nu den Aften kom kjærende hjem friske og fornøiide og jeg sad der med lille Tuppen min paa Skjødet.

Vi havde faaet næsten uspiselig Mad paa det Tavern, hvor vi hvilede om Middagen, saa vi kom hjem med en glimrende Apetit, men havde naturligviis ikke en Bid Brød i Huset; det var for seent at gaa ned til Sørland og laane noget; heldigvis var Gudbrand, der var kommen Dagen før, faaet Koen hjem, saa Melk havde vi og kogte os en Middlingsgrød. Næste Morgen havde vi en prægtig Frokost bestaaende af varme Bisquits, hot Corn og ypperlig Knaost, en Forræring af Fru Clausen. Det er sandt, «hot Corn» er en Ret, som du vist ikke kjænder, det er Mais, førend Axet endu er modent, tager man det, koger det heelt og spiser det varmt, med Smør paa. Det er en Ret som baade Vilhelm og jeg ynder, men som man vel snart kunde blive kjed af, hvis det ikke var saa kort Tid af Aaret den var at erholde.

Vi havde været borte 8 Dage, noget længere end vi havde tænkt hvilket kom af at den ene Hest slog sit Been saa vi maatte vente paa den. Det var ogsaa paa høi Tid vi kom, da Vilhelm havde tilsagt Medhjælperne et Møde her Lørdag, Søndag skulde han prædike her og Mandag have Menighedsmøde. Lørdag fik jeg det da travelt med at faa Mad i stand til Middag, men først maatte jeg dog ud og see mig om, og fandt til min Trøst at hværken Hønsene vare tagne af Høgen, Melonerne af Grisene, eller Havre og Hvedestakkene nedrevne af Kreaturer, for alt dette havde jeg næret en vis Frygt, Da der ingen Mennesker var paa Gaarden, kom en Nabogut der var oppe en Gang om Dagen og madede Kyllingerne. Til Middag fik de stegt Flesk naturligviis, hot Corn, Lapper – disse bruges meget her, enten med Smør paa eller Sirup, der ogsaa er meget brugt; i Begynndelsen havde jeg Flødelapper, som vi jo ellers altid bruge, men da jeg saa at de ogsaa smurte Smør paa dem, sparede jeg min Fløde – Græskar, Agurker og Tykmelksuppe, det var mit Traktement den Dag.

Paa Menighedsmødet blev det bestemt at vort Huus skal Bordklædes og hvitmales, udvændig da, hvilket vi er meget tilfreds med kan du tænke, ellers maatte her rappes mellem Bjælkerne hvert Aar, hvis Vandet skulde holdes nogenlunde ude. Det skal skee i Høst idetmindste saa langt, de rækker med de Materialier, de kunne erholde; jeg tænker der med det samme vil blive bygget til paa Nordsiden, der hvor nu Indgangen er, saaledes at vi faaer et Værelse i Flugt med Dagligstuen, dette skulde da blive Studerværelse, det andet Rum tænker jeg at faa deelt af, saa jeg der faaer et Kledeskammer, den anden Halvdel bliver da Gang, en Bekvæmmelighed vi meget ønske os. Saaledes formoder jeg, det bliver, egentlig havde vi tænkt det ganske annerledes, saaledes at vi fik baade et rommeligere Soveværelse og Studerkammer, og kun et lidet Udskut foran Kjøkkendøren for at forhindre Regn og Snee fra at drive ind; dette vilde dog blive meget kostbarere og saaledes tage længere Tid inden det kunde skee, saa jeg troer, vi gjør klogest i at forandre denne Plan.

Iaar bliver der dog ikke gjort andet ved denne Tilbyggning end at reise Framen og Bordklæde den. Naar nu, som jeg haaber, Brøndgraverne snart kommer, thi nu maa vel Veiret snart blive kjøligt nok til at tillade at være i Brønden. Snedkerne og Ivar, denne Hardangergutten, som skal være her i Vinter, kommer, saa faaer jeg da Folk nok; det er godt, jeg har en god Stund inden jeg naar bunden paa Flesketønden min. Tirsdag efter vi var komne hjem, kom Vilhelm ud og sagde imorgen kommer Træskermaskinen her, ja jeg gik da ud og bad OlineOline] tjenestejente hos Korens at sætte Brød, og Dagen efter havde vi 12 Mand til bords; men heldigvis var de her ikke Alle om Natten, da en Deel af dem var vore nærmeste Naboer, der kom for at hjælpe af egen gode Vilie.

Vore Naboer har virkelig vist sig meget venlige og opmærksomme, ved alle Anledninger! Og nu har vi mer Hvede end vi behøver til at brødføde os troer jeg og henimod en 60 Tønder Havre. Nu skal vel snart Potetene tages op og saa skal Maisen skjæres og haskes,haskes] fra engelsk «the cutting and husking of corn» saaledes benævnes her den Operation at tage den ud af Hylsteret. Blant dem der var her med Maskinen, var der en Frankianer og en Metodist, forleden Aften var her ogsaa en ung Frankianer, søn af en Farmer her tæt ved, der er ved et Universitet i det nordlige Ilinois for at forberede sig til at blive Præst. Vilhelm havde bedet ham komme herhen da han havde Lyst til at tale med ham. Det var en tekkelig Gut. Den Benævnelse «Frankianer» vilde han ikke vedkjende sig. De høre til Synoden i det nordlige Ilinois.Synoden i det nordlige Ilinois] The Frankean Synod (stifta i 1837) og Nordre Illinois synoden (stifta i 1851) sto utenfor Den norske synoden. Begge disse var mer pietistisk orienterte og mer åpne for bruk av engelsk om kirkespråk. Blant de Indretninger ved dette Universitet er det ogsaa den, at de Studerende maa arbeide, forrette legemlig Arbeide, for at leve. Saaledes arbeide denne unge Mand som Snedker i et Huus hele Lørdagen og ellers Morgen og Aften. Der var en 5–6 Norske sagde han. En Vanskelighed maa det være for dem synes jeg, at de kun læse og tale engelsk, naar de nu siden skulde virke i deres Modersmaal saa kunne de næppe udtrykke sig tydelig heri; saaledes var det med denne; han havde meget ondt for at gjøre sig forstaaelig paa Norsk.

I sidste Menighedsmøde erklærede Menigheden at det ogsaa var deres ønske at faa Kaldet deelt og at de vare villige at forhøie Lønnen til det dobbelte; det samme bliver vel ogsaa Tilfelde i de andre Settlementer hvor Vilhelm nu er. Det vanskeligste bliver formodentlig at faa nogen Præst fra Norge. Hvor glad jeg skulde være om denne Deling snart maatte kunde iværksættes. Ligeledes er det bestemt at her i Little Iowa alene bliver der 5 Kirker. 3 var der fra først af paatænkt men naa var Folk saa gjenstridige og vilde ikke føie sig efter hinanden, heller bygge for sig selv, hvoraf ogsaa Følgen bliver at de der boer paa Østprairien omtrent 1 norsk Miil, men slem Vei, herfra, selv bygger sig istedenfor at forene sig med dem her, og heraf følger igjen at der formodentlig kun bliver 2 ordentlige Kirker, hvoraf den ene her, og de 3 store Forsamlingshuuse. Den her kommer til at ligge paa Præstelandet, ikke saa langt fra Huuset; jeg troer dog ikke vi kommer til at see den før vi kommer ud paa Bakken; der tales om at den skal bygges af Træ, (Frame) med Taarn, de har vanskelig for at skaffe Steen her. Og nu skal Vilhelm snart ned til Synoden, idag 14 Dage til, vænter vi Præsten Clausen, saa reiser de sammen Mandag Morgen, til lands. Vilhelm spørger om ikke jeg vil være med, men det vil jeg ikke, det er for seent paa Aaret at reise med Henriette.Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter Nei, vi to vil være hjemme og passe paa Huset og Kyllingerne.

Vilhelm skal have ikke mindre end 7 Repræsentanter med sig til Synoden. Ja, virkelig er jeg heelt paa den 4de Side uden at have fortalt Dig noget om den lille Skatten vaares, det var flinkt gjort, synes jeg. Hun er sød og frisk og flink i alle Maader, og bliver sødere og morsommere med hver Dag; nu er hun alt 9 Maaneder tænk og har faaet 4 Tænder; Hun siger da da, ba ba og pa pa, men ikke ma ma endu; forresten pludrer hun en heel Deel og skriger i vilden Sky af Glæde og jo gladere hun er, jo mer skriger hun. Hun er saa forskrækkelig glad i Pappa at jeg er nær ved at blive jaloux. Ja naar Vilhelm sætter hende paa sin Skulder og jeg gaaer bag efter hende da kan Du tro hun er frydefuld. Som jeg sidder forleden Dag og syr i god Ro og troer at Vilhelm er langt paa Veien til det Sted hvor han skulde ride hen og at Oline kjærer Barnet, hører jeg nogen kalde paa mig, saa er det Vilhelm der rider omkring med Henriette foran sig. Tuppen lo og fandt dette meget behageligt.

Veed du hvad Vilhelm kalder hende? «Harlekin» og dette Navn kjænder hun sandelig bedst af alle sine Navne. Nei, gid du kunde see alle de søde og alle de pudsige Ansigter hun kan sætte op. Saa kan hun «klappe Kage søde»; naar vi synger det for hende, saa klapper hun med de smaa Henderne sine; «Husk op i Ovnen» sagde jeg forleden, hun sad paa Gulvet – og rakte Armene i Veiret, Henriette gjorde ligesaa og dump, der laa hun med Nakken i Gulvet, dette betog hende Lysten, saa nu leer hun bare naar jeg gjør denne Gesten for hende. Hun er ikke begyndt at krybe endu, naar hun sidder paa Gulvet og kaster noget af sit Legetøi fra sig, saa strækker hun sig efter det saa langt hun kan; men mere bliver det ikke; jeg har prøvet paa at lade hende sidde uden at give hende det, om hun ikke saa vilde prøve at krybe, men nei hun bliver bare siddende og græde, saa det faar jeg overlade hende selv, hun begynder vel naar hun er stærk nok dertil; men jeg tør ikke mere have hende paa Bordet for da ager hun sig hen til Kanten og vil tage op hvad hun kaster ned; men nu faaer jeg holde op at skrive mer om den lille søde Ungen min, det er godt jeg vet at du ikke bliver kjed af mig kjære Fader, jeg vil saa gjørne du skal faa rigtig god Besked om hende, ak hvor glad jeg vilde være om jeg kunde see dig holde hende paa Armen og lege med hende!

Vilhelm er i P.C.P.C.] Paint Creek og bliver endnu en Søndag borte. Han reiser en Rundtour nu førend han drager til Wisconsin hvor han mener at maatte blive 3 Uger – ja, Reisen iberegnet da. Det bliver skjønt naar Jernbanen kommer til Prairie du Chien, som vel skeer om 2 Aar, den er alt et Stykke paa Veien, da behøver vi neppe 2 Dage for at komme til Preuses, istedenfor nu 4–5. Og nu maa jeg alt slutte for ogsaa at skrive lidt til Mo’erMo’er] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. og Christiane;Christiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) maaske jeg faaer Brev hjemmefra førend dette kommer afsted. Vi er jo alt i September: hvor Tiden gaaer. I Onsdags var Det din Fødselsdag, min kjære dyrebare Fader – Gud gjøre det saa godt, saa godt for dig i dette Aar! – Det var da ogsaa 2 Aar siden vi forlod det kjære Hjem, Gud give alt maa staa vel til der!

27de. Jeg fik da Brev hjemmefra, men dennegang faaer jeg kun Tid til at takke dig derfor min kjære Fader! Jeg maa sænde Brevet nu at I ikke skulde komme til at vænte, igaaer morges reiste Vilhelm til Wisconsin. Tusender Hilsner – og saa faaer jeg kun tilføie kjærlige Hilsner til min elskede Fader og alle. Gud lade Eder alle være friske og vel. Hils Stiin kjærligt. Jeg er saa glad fordi han har det godt. Gud velsigne min kjære gode Fader.

Din hengivende datter LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Henriette sidder og raaber papa og idag er hun for første Gang begyndt at sige Mama. Jeg er lei for jeg har saadant blankt Papir, jeg er bange det vil genere dine Øine, men hvad skal jeg gjøre? Jeg maa tage det tyndeste jeg kan faa. Kjærlige Hilsner til Stin,Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) Marie,Marie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) TomTom] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) og Lina.Lina] Caroline Mathilde Hysing (1840–1923), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 189)

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook