Little Iowa Præstegaard
den 5de September 1858

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Idag er det din Fødselsdag! Gud velsigne dig, min kjære Fader, og lade denne Dagen mange Gange vænde tilbage med Glæde for os! Imorgen er det 5 aar siden vi forlod Norge, det er som en heel Evighed siden vi var hjemme og dog hvor uhyre hurtig disse Aar ere gaaede jeg kan næppe troe at vi alt har været her 5 Aar. Og vel maa Tiden gaa hurtig for En, der har det saa godt, som den gode Gud har ladet mig have det, et saa lykkeligt Hjem og saa meget at holde af og leve for. Gud hjælpe mig at skjønne rigtig derpaa.

Hvordan mon I har det Hjemme idag? En ligesaa smuk Dag som her, haaber jeg, saa du kan glæde dig ved at være ude i Haven. Hvor jeg længtede efter at see Haven og alt hjemme, da jeg læste din Beskrivelse over hvor deiligt det var. Det skulde være morsomt om jeg kunde sænde dig en Blomsterbouket fra min Have, jeg kunde nok bringe en smuk en iaar. Du skulde see hvilket smukt Blomsterfad jeg har staaende for mig. Men jeg har nok bedre Blomster end dem i Haven, som du heller vilde see, ja kunde jeg kun sænde dig dem!

Tak for dit Brev fra Juli, kjære Fader, hvor glad jeg er hver Gang jeg seer Brev fra dig. – Hvilket sørgeligt Budskab det bragte dennegang, og ikke minst ondt gjorde det mig for din Skyld kjære Fader, at Præsten CastbergPræsten Castberg] Peter Castberg (1794–1858) døde i København. Han var sogneprest i Larvik fra 1833 til 1846, og Larviks første ordfører. Farfar til Johan Castberg (1862–1926). var død! Stakkels Sofie, hun faaer prøve meget, Gud hjælpe og styrke hænde! Hvor godt det maatte være at være rig for at kunde hjælpe dem der saaledes trænger, naar man kun ikke tabte Lysten til at gjøre godt, naar Rigdommen først var der, saaledes gaaer det vel for det mæste, frygter jeg, ellers kunde der ikke være saa mange Nødlidende. Af Aviserne her har du maaske allerede seet et Dødsfald, der har gjort mig meget ondt, mere enddogsaa end Castbergs, skjøndt jeg ikke kjente hende, men det gjør dog et langt smerteligere indtryk naar en Moder døer fra sine spæde smaa Børn, og hun maatte gaa bort fra 3 Smaa; den ældste kun lidt over 3 Aar og den yngste kun 1 Aar. Hvad maa dette ikke være for Præsten Duus!Presten Duus] Olaus Fredrik Duus (1824–1893) fra Kragerø, prest i Waupaca, Wisconsin fra 1854 til 1857 Gud trøste ham og mildne det tunge Savn for ham og de stakkels moderløse Smaabørn. – At han maatte begrave hende der, i det ensomme Waupaca! I Høst skulde de flytte derfra til nogle mindre Menigheder i nærheden af Milwaukee; i Waupaca er der foruden meget besværlige, kostbare Reiser, saa ensformig og afsondret, nu skulde de faa det mindre besværligt og hyggeligere og nu er Fru Duus død. –Fru Duus død] Både Norlie 1915 (100) og Blegen 1979 (viii) har oppgitt 1859 som Sophie Duus’ dødsår, men det må være feil.

Da BrandtsBrandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. kom hjem efter at have været her blev han hæntet lige derop til Begravelsen. Fru Duus havde i længere Tid været syg og døde af Mavebetændelse efter at have lidt meget. Duus var rolig skrev Fru Preus til mig. – Preus havde besøgt ham – han skulde reise til sin nye Menighed og leie sig Huus for Vinteren og synes nu fastere i America end før.synes nu fastere i America end før] Duus reiste likevel heim til Norge i 1859 (Norlie 1914, 100). Til Vaaren drager Præsten Dietrichson hjem til Norge igjen – han bliver da den første der vænder hjem igjen.Til Vaaren drager Præsten Dietrichson … hjem igjen] Gustav Fredrik Dietrichson (1813–1886) var prest i Luther Valley, Wisconsin, 1851–1859. Han reiste tilbake til Norge i 1859 (Norlie 1914: 98). Han var likevel ikke den første prest som flytta tilbake til Norge, slik Elisabeth nevner. Det var Johannes Dietrichson, prest i Koshkonong, Wisconsin fra 1846 til han reiste tilbake til Norge for godt i 1850 (Norlie 1815, 96). Præsten A. PreusPræsten A. Preus] Adolph C. Preus (1814–1878), prest for norske immigranter i Koshkonong til 1860, så i Coon Valley. Leder for Den norske synoden fra 1853 til 1862. Reiste hjem til Norge i 1872 (Norlie 1914, 97). har ogsaa talt meget om at reise paa samme Tid, men nu bliver det ikke af, ialfald ikke i to første Aar. Han skal istedet for flytte til St. Ansgar og overtage Claussens forrige Menighed. Der trængtest der haardt til Præst. Nu kommer enten Brandt eller OttesenOttosen] Jacob Aall Ottesen (1825–1904) var prest i Manitowoc, Wisconsin fra 1852 til 1860. til at overtage Kosconong. Deres, især Brandts Menigheder er mindre og kan lettere betjenes af de nærmest boende Præster. Vi troede at MunchMunch] Johan Storm Munch (1827–1908), prest i Wiota og Dodgeville, Wisconsin, 1855–1859. Reiste tilbake til Norge i 1859. skulde overtage Dietrichsons Menigheder, men nu skrev Dietrichson at der var gaaet Fuldmagt til Norge; man vænter at Candidat Muus Kirketidenes Redaktør skal blive Dietrichsons Eftermand.Bernt Julius Muus utvandra i 1859 og ble prest i Holden, Goodhue County, Minnesota fra 1859 til 1899. Han grunnla St. Olaf College i 1876. Det er det ældste, bedst ordnede og vel ogsaa det rigeste Kald her er. Nu skal Vilhelm reise derned, den 30de September begynder Præstemødet, der skal afholdes hos Dietrichson.

Dette er nok et Møde af megen Vigtighed for dem, man vænter ogsaa en Deel tydske Præster af Missourisynoden til Mødet og Præsten Rasmussen med hvem en Deel Sager skal afgjøres. Derfra reiser de til Kosconong til Kirkeindvielse, en 10 Dage bliver vel Vilhelm hjemmefra; ikke længere, takket være Jernbanen. Jeg reiser ikke med, jeg har havt Selskab nok i Sommer og vil heller have Reisen til gode til næste Sommer, om alt da er vel. Desuden koster en slig Reise, ikke saa lidet, især naar Børnene skulde være med, og det maatte de. –

Vi har da havt Fremmede siden vort store Selskab reiste ogsaa, for en 3–4 Uger siden, medens Vilhelm var i Paint Creek kom her en Candidat Fredricksen, søn af Præsten Fredricksen i Moland, hid. Han kom ligefra Texas og agtede sig til Minnesotah hvor nogle mindre Menigheder have kaldet han til Præst. Han blev meget skuffet over ikke at træffe Vilhelm og tog gjørne imod at blive her til han kom, som var en 5 Dage. Han var her en 8 Dage og er nu i Wisconsin for at henvænde sig til Kirkeraadet om at faa Ordination. Siden har vi intet hørt om ham, saa jeg ved ikke hvordan det gaaer, ialle Tilfælder kommer han vel her tilbage efter sin Bagage – kommer nu han til Minnesota, saa faar vi alle Ungkarene paa vor Kant, det er ikke noget morsomt. Jeg foretrækker dog langt Claussen.Claussen] Fredrik Christian Clausen (1810–1870) hadde vært lærer i Skien før han kom til Spring Grove, Minnesota, som prest i 1857 (Norlie 1915: 102). Han har det vist ensomt og trist Stakkel og er nok næppe synderlig skikket til at være Præst her i Landet.

Du kan tro, at min Have vækker alminderlig Beundring iaar, der er og har ogsaa været mange smukke Blomster, nu er der en deilig Levkøie og Astersflor. Nemophila har blomstret rigt iaar og blomstrer fremdeles, ligesaa LavateraLavatera] stokkrose, af Kaskia er der kun en eneste Plante, men saa uhyre stor og frodig, 2 Lupiner kom op, den ene blomstrer, men den anden er beskadiget af Insecter. Jeg har aldrig seet saadanne Balsaminer, som iaar. Saa frodige, de var virkelig smukke især nogle hvide og blegrøde, de lignede paa Oliander mere end Balsamine. Skabiosa begynder nu. Reseda begynder at blomstre for anden Gang og af dem er der en Mængde, saa her er saadan en Duft. Viinranken har snart naaet det øverste af Vinduet. Petunia Flax, alting blomstrer uhyre rigt. Et prægtigt Blomsteraar har det været iaar, skjøndt ellers næsten alting har slaaet Feil; det er rart nok da Begyndelsen af Sommeren var saa vaad og kold at meget af mit Newyorkerfrø ikke kom op. Hvad skal jeg nu gjøre med mine Gyldenlakker? Flytte hele Planten i Urtepotte og have dem inde i Vinter? Gaaer det ikke and at flytte Levkøiplanterne ind? Stokroserne behøver jeg ikke at gjøre noget ved uden maaske beskytte dem mod Kulden?

Vilhelm har en vild Blomst i Haven, som han fant i Skoven og flyttede ind medens den blomstrede, det gik godt og nu gaaer han og passer paa om der ikke vil blive Frø for at kunde sænde dig, men jeg frygter der vil ikke komme noget. Den sætter vist Løg. Den har Blade som en Lillie, en høy Stængel, hvor Blomstene, der er temmelig smaa hvide og velluktende, sidder i en Klase. Dette har været en kjølig meget fugtig Sommer; naar jeg undtager de Dage paa Coonprairie, har det ikke været over 26 Grader; ialmindelighed 19–20–22 Grader. Høres det ikke rart at fryse med 19 Varme? Det gjør vi her, naar det efter en heed Dag om Aftenen synker ned til 19 saa synes vi det er koldt. Den siste Halvdeel af August har været saa suur og kold at vi har maattet koge inde i Kjøkkenet og gjørne kunde lagt i Stuen ogsaa, havde vi ikke været bange for Forkjølelse. Nu seer det ud til at blive bedre, igaar var det 14½, idag 20. Det har været et Uaar iaar, Hveden har været ussel, paa mange Steder saaledes at man ikke har Høstet den, vores stod paa nypløiet Land og var derfor blant den bedre.

Haven er saa ilde medfarend af Storm og Regn, saa den giver lidet Udbytte. Poteterne raadne overalt, Maisen stod godt, men nu har denne Kulde gjort at den paa flere Steder har frusset. Maatte vi nu faa lidt godt Veir saa den kunde blive moden; jeg er bange for ikke at faa Frø af mine Blomster ogsaa, hvis September skal blive som August, der har flere Morgener lagt tykt Riim paa Marken. Af Hø bliver der en Mængde. – Kaalen løber ud i uhyre Blade, men der bliver næppe 3 Hoveder paa hele mit Kaalstykke. Paa Gullerødderne tørres ogsaa Græsset og de visne. Ærter faar vi mange af. Af Meloner er der nogle faa, men de ville ikke modnes.

Dette er det første Uaar man har erfaret her i Iowa og saaledes er det de fleste Steder. Gudskelov, her er næsten ikke Fattigdom, og Mad nok faaer vist alle, dette skal vi være glade for og for alle de gode Aar vi har havt. Jeg undres hvordan det vil blive med Penge, – det har længe været en næsten ukjændt Artikel her, nu begynder dog Trusteesen at faa lidt Præsteløn sammen. –

Aftenen er saa deilig, nu maa jeg ud i Haven og faa Vilhelm ogsaa ud, han er hjemme idag, han har været en Stund her i Settlementet, reiser omtrent hveranden Dag og har meget at bestille før han reiser til Wisconsin. Børnene gaar i Haven og plukker Egenødder. De er raske og flinke. LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter er en liden pudsig Ting, hun taler omtrent hvad hun vil og er saa flink til at tale i Sammenhæng. Hun kan godt sige Lina, men naar vi spørger hende hvad hun heder, svarer hun «Jeg heder Lalla, ‘øte Lalla, Barn Pappas», hun kaller sig altid Lalla. HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter pleier at læse sin Bordbøn høit ved Maaltiderne, saa vil Lina læse efter hende, nu er hun altid saa hurtig af sig, saa før vi faar sat os til Bords har Lina lagt de smaa Hændene sine sammen og begyndt «Spise og dikke paa dit». Der kommer Vilhelm med Henriette paa Ryggen, jeg sændte hende op for å spørge om han ikke vilde gaa lidt ud og nu skal vi ud og vandre lidt omkring og jeg faaer holde op og fortsætte imorgen til en af de andre. Mange kjærlige Hilsener fra Vilhelm og Børnene, Henriette husker nok din Kikkert. Gud velsigne dig, min kjære kjære Fader.

Din LeisLeis] Elisabeths kallenavn i familien

Er det ikke rart at de Blomster der først er saaet i Kasse og senere udplantede ikke blomstre saa frodig, som de der ere saaet paa Stedet. Det nytter maaske lidet at saa i Kasse naar man ikke har Midtbænk?

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook