Little Iowa Præstegaard,
1ste November, 1858

Min kjære Broder Stin!Stin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189)

Naar jeg nu skriver lidt til dig, tror du da det er fordi jeg «føler mig forpligtet til at svare dig», siden du nu har været saa snild at skrive et langt Brev til mig? Aa nei, kjære Stin, saa galt er det da nu heller ikke, havde jeg ingen bedre Grund til at skrive, kunde jeg saa men gjørne lade det være; dette troer du da nu heller ikke om du end yttrer noget saadant i dit Brev. For dette Brev takker jeg dig hjertelig, det er rigtig snildt af dig at skrive saa langt og udførlig til mig og det uden engang at vænte noget Svar, saa uegennyttige er nu ikke mange. Jeg var saa langt fra at vænte Brev fra dig og kjændte ikke strax din Haand,Haand] håndskrift saa jeg blev siddende (for saa dumme pleie Folk gjørne være) og studere paa hvem det kunde være fra, istedenfor at skynde mig og aabne det.

Gudske Tak, for de gode Efterretninger, vi altid faa fra dig kjære Stin. Hvor glædeligt det er for os Alle og allermest glæder jeg mig for Faders Skyld, mere endogsaa end for din. Og deraf har du sikkert ogsaa din største Glæde og bedste Løn, af at kunne glæde vor kjære Fader ved din gode Fremgang. –

Mon du faaer disse Linier i Herregaarden? Det skulde rigtig glæde mig meget om du kunde tilbringe Julen der. Du finder dig vel godt fornøiet i Arendal nu, boer du i selve Byen? Dog det er sandt, du har jo ikke noget blivende Sted. Efter hvad de skriver hjemmefra lader det til at du kommer til Forskjællige, Fader fortæller mig at du er begyndt at befatte dig med Træskjærerkunsten, det liker jeg godt og du maa vist have læt derfor. Du kan tro, du staaer som noget Stort i HenriettesHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter Øine; jeg har fortalt hende om din Kunstfærdighed. Du kan tro hun gjorde store Øine da hun hørte at du kan gjøre baade Knive, Gafler og Skeer, smaa Strygejærn og «Hallingmænd». Det sidste var det gjæveste, jeg ved forresten ikke hvad Idee hun gjør sig om Hallingmænd. Hun har seet en i Andersens Eventyrbog, som er hendes stadige Fornøielse, det er Alt.

Hun har ofte forlangt at Onkel Stin skal komme til migElisabeth har strøket over «mig», uten å sette inn nytt pronomen.: «Kan ikke du gjøre et lidet Lam til mig, Mamma?» «Nei, det kan jeg da ikke». «Kan Onkel Stin gjøre det da?» «Ja, det tænker jeg nok». «Kan du ikke bede ham komme til os og gjøre det, da Mamma»? Naar hun saa hører at hun maa reise baade med Dampskib og med Jernbane over et stort Vand, saa seer hun meget betænkt ud. Hun spurgte engang om ikke Gud kunde lade hende komme til Norge og tage hende over alt det Vand, saa fort, saa fort, hvis han vilde. Ja, var du her saa fik de nok Legetøi og det baade varigere og bedre end det vi kan forskaffe dem og kanske saa ogsaa nogle bedre Dyr, end mine ulykkelige blaa Papir-Dyr, som har saa vondt for at staa paa sine Been. Det blev nok ikke alene dine smaa Niecer, men det hele Huus der vilde faa godt af din Nethændthed og Praktiskhed.

Det er meget ofte at jeg ønsker at du var her for at faa dit og dat udrettet, bare derfor kan du vide. Henriette og LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter har faaet laane dit sidste Brev, i Haab om at faa dem til at være stille derved, dette sidder de nu og synger i; Henriette digter en hel Vise om «Onkel Stin er i Arendal, han kunne gjøre saa meget rart, Kuer og Griser, smaa Lam og Hallingmænd», osv. Lina lytter opmærksomt til og opfatter af og til lidt af Henriettes Sang og stemmer i med af al Magt: «Onkel Tin aa Gisen». Jeg skal hilse dig fra dem og bede dig gjøre noget pent for dem. Henriette vilde have en Hallingmand og Lina vilde have «et lite Lam og lille Fulgen». Denne Blækklat faar du undskylde,Det er en tydelig blekkflekk nederst på arket. det er en Hilsen fra Lina, hun krøb op bag ved Stolen min og kastede sig om min Hals med sin sædvanlige Hurtighed.

Hører du noget fra dine gode Venner paa Stabæk? Du savner vel fremdeles dit kjære Stabek; jeg synes det var fortræffelig at du kom til at bo der og lærte at sætte Priis paa Familieliv og huuslig Hygge. Jeg synes jeg har bedre Haab om dig nu, før var jeg altid bange for at du skulde komme til at blive en gammel Pebersvend, og det duer slet ikke, det forsikrer jeg dig; vi har to gode Exempler her i Nærheden, i vore to Nabopræster, de ønsker nok ogsaa meget de vare giftebæggeto, lader det til. Nu har jeg godt Haab om at du engang skaffer os en tækkelig Svigerinde; jeg stoler paa dit Løfte, at jeg nok skal faa vide hvordan du og Amor kommer overeens. Har du fundet nogen Familie hvor du hygger dig ved at komme? Er der voxne Døttre nogensteds der? Naar du igjen er saa snild at skrive til mig, saa fortæl mig derom er du snild. Kjænder du Ole Schrøders kjæreste og hvad synes du om hende?

Nei, de Barna. Nu har de siddet en Stund saa stille og snakket sammen og jeg følgelig skrevet i god Ro, og veed du saa hvad de har taget sig for? Trukket af sine Strømper og Støvler og kom saa meget frydefulde hoppende hen til mig for at vise mig denne Bedrift. Jeg troer Lina har faaet endnu mere Quiksølv i seg end hun pleier, idag, hun kan ikke være i Ro, høit og lavt bestandig, saa sidder hun paa Bordet, saa paa Sengen, og med Alt dette er hun baade sød og skalkagtig,skalkagtig] spøkefull saa det ikke er godt at skjønde paa hende. Du læser vel jævnlig Breve fra mig til Hjemmet, tænker jeg, saa du har god Besked nu hvad der vedkommer os og nu kan du saa vide, hvad der er at vide af de andres Breve, saa jeg slipper at gjentage det. Carl Ohlsen er jo ogssaa nu kommen hjem, der er vel fleer og flere der vilde blive Polytechnikere nu, saa du er maaske begyndt paa en heldig Tid.

Jeg synes ellers det er rimeligt at du ønsker at komme til Jernbanen, nar du der vilde kunne faa en roligere Post, et saadant omflakkende Liv kunde dog blive for trættende med Tiden, nu synes jeg det maa være interessant nok at reise saa meget om, især da det jo lader til at din Helbred har godt deraf. Vilde du ellers kunde trives ved et stille, ikke reisende Liv troer du? Dog saa ganske stille blev vel den Post ved Jernbanen, nu vel heller ikke. Jeg troer slet ikke Vilhelm kunde finde sig vel nu, uden at reise eller ialfald uden nogen Bevægelse, og dertil er der da altid Anledning nok for en Præst, enten han har Reiser eller ei, der er nok af dem han skulde see til.

Du har vel af Aviserne seet den store Ulykke der rammede New York idet Chrystalpaladset med alt dets værdifulde Indhold opbrændte.Chrystalpaladset … opbrændte] New York Crystal Palace ble reist til verdensutstillingen i New York i 1853. Bygningen ble ødelagt av brann den 5. oktober 1858. Det var et uhyre Tab, uden at tale om det store Pengetab, især al den Mængde uerstattelige Modeller og Maskiner af alle Slags; mange nye Opfindelser, lange Aars Arbeide, Møie og Studium. Det var den Slags Bygninger af Jern og Glas, som man troede ikke, ialfald meget vanskelig kunde brænde, nu har man faaet anden Mening, det brændte jo hurtigere end om det skulde været af Træ. Da vi kom til New York, var Chrystalpaladset, om jeg husker ret, nylig aabnet. Noget af hvad jeg bedst husker var den lille Afdeling med Thorvaldsens Apostelgruppe, der var saa smukt arrangeret. Du veed vel at den Americanske Industri Forening, eller hvad den heder, netop havde sin store Udstilling der, da Branden opstod.

Synes du ikke vi kommer os godt her, idet mindste hvad Communikationsmidler angaar? For 4 Aar siden tog det os 4 Dage at komme til den nærmeste Præst i Wisconsin, nu kan det hele Præsteskab være samlet paa et Sted i 24 Timer, saa bekvemt er der nu med Jernbaner og nu siges der for vist at man i Mai Maaned skal begynde at arbeide paa den Jernbane, som Vilhelm kalder «sin»; den er nu ogsaa, som bygget expres for ham. Den skal gaa fra Missisippi igjennem Decorah ogsaa videre til St. Paul i Minnesota, den kommer følgelig tæt forbi oss, saa vi i et Nu kan komme til Missisippi og derfra videre. Den vil vel føre mange Forandringer med sig naar den engang kommer istand. De flæste Præster i Wisconsin har den kun et Par Miil fra deres Præstegaarde.

Ja nu, kjære Stin, faaer jeg ikke skrevet mere dennegang, Gud give du maa være frisk og veltilmode, naar denne Hilsen naar frem til dig. Vilhelm og Henriette og Line sender dig mange Hilsner. Gud velsigne dig min kjære Broder. Level.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Hils meget til Schrøders fra mig, du besøger dem maaske undertiden. Jeg har skrevet lidt til allesammen dennegang, undtagen til Tom,Tom] Thomas Fasting Hysing (1838–1922), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 189) da jeg er bange at hans svage mave ligesaalidt taaler at læse Breve, som at skrive dem. Det kan du hilse ham og sige.

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook