Brev 45: 14. mars 1858

«Smukt, siger jeg, men hvor lidet det dog taaler at sammenlignes med hjemme»

Little Iowa Præstegaard,
den 14de Marts 1858

Kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Tak for det sidste Brev fra Januar! Det var en behagelig Overraskelse at faa det, en Uges Tid før var nemlig Gutten i Byen efter Posten og kom tilbage med en heel Deel Aviser og den Beskeed at han ogsaa havde faaet et Brev fra Norge, men mistet det, tilligemed Tegnebogen hvori det laa. Han havde opdaget dette da han var halvveis paa Hjemveien, men var ikke klog nok til strax at vænde tilbage. Han blev da strax sændt afsted for at søge efter det, men forgjæves, vi har ikke kunnet faa det opspurgt. En maa dog vist have funnet den store Tegnebog, den indeholdt ikke andet. Nu troede vi da det var et Brev hjemmefra, da det var paa den Tid det pleiede at komme, saa jeg blev dobbelt glad ved at see det dennegang; for et Par Dage siden fik vi ogsaa Brev fra Bergen; hvorfra mon det tabte kunde være? Det er rigtigt leit.

Maatte det nu staae godt til hjemme. Du og de andre levde jo Gudske Tak godt, men Marie stakkels var igjen syg; jeg glædede mig og haabede at hun herefter skulde blive friskere og friskere, men Gud vilde det annerledes; stakkels kjære Marie, hun bliver stærkt prøvet, Gud skjønke hende Styrke til med Taalmodighed at bære det Han finder tjenligt for hende! Gud styrke ogsaa deg, min kjære Fader! Jeg kan vide hvor ondt det er for dig at see hende være saa syg. –

Her leve vi godt. Det er Søndag idag og Vilhelm hjemme, i Thorsdag kom han fra Paint Creek, og var bleven saa forkjølet paa Touren og saa hæs at han ikke kunde reise til Sydsetlementerne, hvor han skulde været idag. Nu gikk han op paa sit Værelse for at skrive til en af Præsterne,bæggeBørnene er ude med Pigerne saa jeg sidder her alene i usedvanlig god Ro. Det er saa mildt idag at vi ikke har havt i Ovnen, det seer ud til en tidlig Vaar, der er næsten ingen Tæle i Jorden. Hjemme har I da ogsaa havt den samme forunderlige milde Vinter, som her har været; vi have ogsaa kun havt meget lidet Føre og har nu for Tiden den frygteligste Søle. Vilhelm kommer ikke frem paa anden Maade end ved at ride, jeg kan næsten ingen Vei kunnet komme naar jeg har vildet spadsere, har maattet gaaet rundt og rundt, hvor der er Græs, og Børnene de holde sig nede ved Staldene, der løber de – det vil sige Henriette,Henriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter sidder og seer paa og hujer og raaber som hun hører Henriette gjør – og morer sig med at made Hønsene og blæse Sæbebobler. –

Mange Tak for Blomsterfrøet, jeg haaber det vil komme op og trives, naar du skriver igjen, saa vær saa snild og sig mig hvorledes skal jeg bære mig ad for at faa dobbelte Levkøier. Skal dette Veir vare ved, saa kan jeg snart begynde i Haven, vi har de sidste Dage havt 15 Varme om Dagen og stærkt Tordenveir, et Veir som vist er alt andet end sundt,bæggeBørnene har ogsaa følt dets Indflydelse, først fikk Henriette og saa Lina det med vondt i Hovudet og Feber, men det varede kun en Dag saa gik det over igjen. Toppene af Skovene begynde allerede at blive saa tætte, Duer og Blackbirds begynde at komme og hver Aften lyser det paa alle Kanter af Prairiebrand. Nu skal vel Vilhelm snart ud og more sig en Aften, tænker jeg. –

Det er saa morsomt naar Vaararbeidet begynder, Gutten lægger op Gjærde nu, Menigheden har været flink til at bringe «rails» i Vinter, skjøndt det har været slemt nok i sligt Uføre som det den meste Tid har været, saa nu bliver alt gammelt taget bort og Landet godt indgjærdet; her er en Mand i disse Dage for at arbeide flere Grinde og Langer og igaar gik Vilhelm med Gutten og stak ud en ny Vei, der skal gaa tværs over en Haug bevoxet med Nøddekrat, vilde Blommer, Brombær, Hæg, Bringebær, Jordbær osv. samt unge Ege, hen til Kirken og derfra ud til Landeveien; den gamle Vei laa saa ubekvemt til saaledes som det nu er, Haven og Gaardspladsen bliver indgjærdet under et, saaledes at Udhuse og sligt bliver udenfor, saa tænker jeg at faa Fat i Zuckow og faa plantet ind flere vilde Frugttræer og Humle. Havde kun Vilhelm bedre Tid, saa skulde vi faa nogle tamme Frugttræer og Blomsterbuske – nu er det ikke saa let en Sag – alle mine Havesager har holdt sig udmærkede i Vinter, jeg fik det Raad at lægge Rødderne ned i tør Sagmug og det var godt. Ja jeg glæder mig rigtig til Vaar og Sommer, da er det dog hyggeligt her ogsaa, trods Varme, Fluer og Muskitter. Denne Vinter har jo ellers været deilig, vel har det ofte været slemt for dem der som, for Exempel Vilhelm, idelig maa ud og reise, paa Grund af Føret, men naar jeg tænker mig hvordan det var især sidste Vinter, da det ofte var næsten en Umulighed at komme efter Veed og Vand, saa kan vi ikke være taknemmelige nok for saa godt som vi have havt det i Vinter, med Huus, Plads, Veed, Vand, og alting. –

Du taler i et af dine Breve om at have faaet 2 Værelser til, men det var vel bare en Skrivefeil. Vi har jo nu 6 Værelser foruden Kjøkken, ja det er sant, det gamle Sovekammer vilde du vel ikke regne for andet end en Gang, men det er os dog meget nyttigt og behagelig at have som Spisestue, 6 Mennesker kan til Nød spise der og endnu hyggeligere vilde det blive at have om vi, som vi havde tænkt, faaer Vinduet forandret til en Dør ut til Haven; og det er ogsaa tænkt at et af disse 6 Værelser er Pigekammer, men skulde vi om Sommeren faa saa mange Fremmede at vi blive forlegne for Plads, saa kan vi tage det ibrug og Pigerne ligge paa det indre Loft saalænge. Vores Præstegaard rangerer høit blant de Øvrige her med Hensyn til Bekvemmelighed og jeg troer næsten den staaer øverst med Hensyn til Beliggenheden, ja der hvor LarsenLarsen] (Peter) Laur(entius) Larsen (1833–1915), som ble den første rektor for Luther College i Decorah. Han var først prest i Rush River, Wisconsin og fra 1859 til 1861 var han professor i teologi ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri. boer skal der være smukt, ligesaa i WaupacaWaupaca] i Wisconsin, hvor DuusDuus] Olaus Fredrik Duus (1824–1893) fra Kragerø, prest i Waupaca, Wisconsin fra 1854 til 1857 før var.

Smukt, siger jeg, men hvorlidet det dog taaler at sammenlignes med hjemme – naar jeg undertiden (det er ikke ofte jeg tør gjøre det) tænker mig rigtig tilbake i Naturen hjemme og saa seer mig om her, saa synes jeg dette er dog ingenting, men saa skammer jeg mig ogsaa lit bagefter. Vorherre har dog skabt saa meget smugt ogsaa her og hvor finnes der ikke noget saafremt man vil see det? Pastor Duus flytter nu til en ny Menighed, jeg troer i Nærheden af Milwaukee,i Nærheden af Milwaukee] til Whitewater der hvor han før var, var det meget afsides og besværligt, slemme Reiser troer jeg ogsaa der var, den Menighed han nu kommer til, er ganske liden, men han har nok lidt Formue selv. Det er nok noget af hvad Vilhelm mest tænker paa og arbeider for at faa mange Præster og smaa Menigheder, han har snakket saa smaat til sine Menigheder herom at naar der kom Præst til Paint Creek, saa skal Little Iowa igjen deles i to, de see noget betænkelige ud da – og der maa nok ogsaa gaa en Deel Aar hen inden det kan skee.

Jeg kan slet ikke huske hvad jeg skrev hjem sidst, men jeg fortalte sikkert om Professorposten og at det gik godt med Subskribtionen til Universitetssagen. 41 Mand her i Menigheden har tegnet sig for $2100, deraf de 6 for 100 Dollar. Dette er vistnok mest blandt de mest Velstaaende, men Vilhelm har dog al Grund til at være tilfreds dermed. Bliver de ved i Forhold hertil saa kommer der en peen Sum ind, alene her i Menigheden. Penge, Penge! Jeg frygter det er meget slemt for Dig kjære Fader at Vilhelm ingen kan sænde. Vilhelm faar ingen Præsteløn ind, alt hvad han faar er for en og anden minesteriel Forretning. Folk har ingen, saa de kan med deres bedste Villie ingen skaffe. Der er jo vist mange, som ikke har betalt, men om de havde været mere punktlige, kunde gjort det for nogen Tid siden, men nu er Penge næsten en ukjændt Ting her, de har kunnet faaet solgt deres Hvede for 40 cent Bushelen (1 Bushel er 2 Skjepper) naar de vilde tage Varer derfor, men det er meget længe siden de kunde faa contant Betaling for sine Varer om de end solgte nok saa ringe og nu er der flere Slags Varer, for Exempel Kaffe der ikke er til at faa, uden for Penge.

Det er ikke længere siden igaar, at her var en Kone, Manden er en velstaaende Farmer, hun sagde at de ikke i lang Tid havde havt Kaffe eller Sukker, de havde ikke kunnet faa det for deres Producter og Penge havde de ikke. Men her er dog, sa vidt jeg veed, ingen der lider Nød, har de end ikke deres sedvanlige Luxusartikler. Flere af dem betaler Vilhelm hans Løn i Madvarer, for Exempel Smør og Æg, den Mand her er nu, betaler saa ved sit Arbeide, altsammen vel, men derved faar du ingen Penge. Mad har vi nok af; naar jeg undtager en Deel Smør og saa naturligviis om vi vil have Kjød eller noget saadan, forsyner Gaarden os med hvad vi behøve. Jeg vilde ønske jeg kunde sænde hjem en Deel Æg, Hønserne mine er saa flinke nu, iaar har vi heller ikke mistet nogen. Denne Vinter har jeg ikke seet Vildt af nogen Slags, ikke siden Synoden, jeg talede med en gammel Jæger fra Norge som ogsaa her gaaer flittig paa Jagt, han havde heller ingenting seet i Vinter.–

Vilhelm havde nylig Brev fra Præsten A. Preus der skriver at han sidst i Mai og først i Juni kommer her for at visitere. Foruden Vilhelms Menigheder skal han ogsaa til St. Ansgar, Clausens forhenværende Menighed og rundt om i Minnesota. Imidlertid bliver hans Kone og Børn hos os, saa vi faaer et langt Besøg af dem, saa skulde vi da til St. Hans reise sammen til Præsten Stubs, om alt er vel. Til Vaaren reiser Pastor Unonius tilbage til Sverige. Du ved han var Præst for en episkopal svensk og norsk Menighed i Chicago. Jeg troer der nu blive ordnet en Menighed i Chicago hørende til vores Kirkesamfund, saa der skulde ogsaa en Præst.

Det er forskrekkelig hvor mange, mest religiøse, Aviser og Smaaskrifter her kommer. Ikke før hører de Navnet paa en Præst før de ogsaa strax maa sende ham deres Blad og mange religiøse Aviser holder ogsaa Vilhelm, han maa have dem for at følge med, det er sandelig ikke fordi de er Værd at læses alle, som for Exempel en ny norsk Kirketidende, udgivet af to norske Præster (ordinerede her) der høre til Generalsynoden og en engelsk udgivet af en Professor ved Illinois Universitet; ja den samme Dr. Harkey,Generalsynoden … Harkey] The Northern Illinois Synod ble starta i 1851. Presten Paul Anderson (1821–1891) var medlem fra starten av og var i en periode leder av denne synoden (Nelson og Fevold,138). Dr. S. W. Harkey var professor ved Illinois State University. Han hadde telogisk grad fra Gettysburg Seminary i 1834 og han skal ha «prided himself on being a freeborn American» (Schneider, 375). til hvem Vilhelm skrev et meget langt Brev paa tydsk angaaende de saakaldte Frankianere her, der høre til deres Synode, hvorpaa har han aldrig svaret; men Præsten Anderson i Chicago (hørende til den Synode) fortalde Vilhelm da han var der i Sommer for at møde Mens,Mens] Mens Blix Paasche Koren (1836–1901), bror til Vilhelm (Johnson 1941, I, 71–72). at Professoren havde sagt offentlig at han havde modtaget Brev fra Pastor Koren paa elegant tydsk, at han tog Feil i nogle Stykker og at han saae sig nødsaget til at svare paa engelsk. Dette har han imidlertig ikke gjort. Her høre vi ikke noget til Frankianerne, undtagen da Embret SørlandEmbret Sørland] familien Korens nærmeste nabo var fra Forstanden, da fortalte de, at han var bleven gal fordi Præsten ikke vilde lade ham blive Frankianer,Resten av brevet er skrevet i margene. noget som Manden aldrig har tænkt paa, ikke engang noget som han talte om i sin Galskab.

Henriette og Lina hilser Bedstepappa. Henriette kan ikke faae i sit Hove, hvorledes Bedstepappa kan være i Norge og dog hænge paa Væggen. «Ja der er han», siger hun altid og peger paa Væggen. Før gik hun undertiden hen og talte til dit Portrait og sagde saa ganske slukøret: «Han kan ikke nakke,» men dertil er hun da for stor nu. Lina er en fuldkommen «Hysingsunge», siger Vilhelm. Jeg troer nok ogsaa hun ligner mere Hysingslægten og Henriette Korenslægten.

Den lange historie om Dr. Harkey og Vilhelms Brev har jeg maaske engang før opvartet med, jeg ved heller ikke hvorfor jeg falt paa at skrive derom, lidet interessant som det er. Vilhelm hilser dig kjærligt. Gud velsigne dig min kjære Fader! Lev vel.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.