Brev 53: 7. november 1858

«Du taler om vor Hjemkomst, ja naar skal den blive?»

Little Iowa Præstegaard,
Allehelgensdag 1858

Kjære Moder!Moder] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år.

Tak for dit Brev fra 9de September og fordi du er saa snild at skrive enten jeg har svaret dig eller ei! Gudske Lov! Det var gode Breve jeg fik fra mit kjære Hjem dennegang, naar jeg undtager at LinaLina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter ikke var frisk, det gjorde mig meget ondt og jeg haaber inderlig det kun maa være forbigaaende og at hendes Hørelse ogsaa maa blive bedre. Hvor taknemmelig jeg er for at min Hørelse idetmidste ikke er bleven værre, jeg troer heller bedre. Gud give nu at Lina ikke ogsaa maa blive sygelig. Mon jeg skal være den eneste rigtig friske af os Alle? Thom troer jeg dog ikke er sygelig, jeg hører aldrig at han feiler noget og nu er jo Gud ske Tak baade Stines og ChristianesChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) Helbred saa meget bedre, Marie lød ogsaa flinkere, maatte det kun vare ved. Du selv gaaer da ogsaa snarere frem, er det ikke saa kjære Moder.

Ak det er saa deilig at faa saa godt Brev, som jeg gjorde sidst; maatte det nu fremdeles staa saa vel til naar du faaer disse Linier, da er det vel snart den kjære Juletid, Gud give dig Glæde og Velsignelse af den, maatte I saa kunne glæde Eder ved at have Stin hjemme og over at det var gaaet Thom godt! Jeg haaber dette Brev kun skal bringe gode Efterretninger fra os; vi baade er og har været meget friske den hele Tid, hvor meget bedre Vilhelms Helbred har været siden han gjenvandt sine Kræfter, efter den Nervefeber. Før var han ofte saa træt og mat og det var vanskelig nok for ham at reise mangen Gang, kan Du tro, Gud give det maatte vare ved og at Vinteren ikke maa blive for stræng, i en Henseende bliver den dog idetmindste bedre end de foregaaende, deri at Vilhelm nemlig bliver fri for de besværlige Anexreiser, det kan Du tro jeg er glad for!

Du som har et prægtigt Schærf førdig til Vilhelm! Tusind, tusind Tak derfor, ja det skulde rigtig været prægtigt at faaet det i Vinter, men derfor er der ikke Raad, vi troede saavidst at Jensen kom i Høst, det gjør han da desværre ikke; tak fordi du vil sende mig den Saltebog, den bliver meget velkommen. Gid jeg ogsaa kunde sænde eder noget der kunde være til Glæde! Der er en Ting, jeg stunder saa efter at faa hjem,hjem] til Larvik men nu er jeg bange at Ditrichsons ikke kommer til at reise til Vaaren; det var jo vel det bedste om de blive her, naar kun jeg kunde faa mig en annen Leilighed.en annen Leilighed] anledning til å sende gaver med en annen

Du taler om vor Hjemkomst, ja naar skal den blive? At det bliver saa snart seer det efter Omstændighederne her, ikke ud til, dog hvem ved hvor snart meget kan forandres og ikke sandt? Vi ville takke den kjære Herre Gud, som hele Tiden har ladet os have det saa godt og roligt overlade det til Ham naar han vil forunde os at sees igjen. Ak ja, Gud give, der ikke maatte hengaa for lang Tid og ikke indtræffe for mange Forandringer! Vilhelm har oftere talt om dersom vi saa at si kom til at blive her en Deel Aar endnu, at vi da burde reise hjem for et Aars tid, om muligt, hertil har jeg sagt nei, fordi jeg mente at det vilde være saa fælt at reise herover igjen, og at Tanken om Adskillelsen vilde formørke Samværet med vore Kjære, saa for min egen Skyld gjorde jeg det næppe, men vi kunde maaske glæde vore kjære Forældre og Sødskende derved og da var det en anden Sag. Gud give os til at være tilfredse og fornøiede med hvad der er hans Villie. Provst Bugge, Jensens Svigerfader, opfordrede ham til at reise hertil, skriver Jensen,Jensen] trolig Nils Edward Schancke Jensen (1824–1875) som ble prest i Rushford, Minnesota, året etter og var der fram til 1868 (Norlie 1915, 104). og hans Datterhans Datter] trolig Prost Bugges datter, Jensens kone er et meget ungt ganske uerfarent Barn; nu det er let at slutte sig til de Grunde der bevægede ham dertil, men tænk saa paa den anden Side at betro sit Barn og lade hende reise saa langt bort med En der har ført et Liv, som J

Det maa dog være ængsteligt, eller er det dog om en heel anden Sag at komme hertil, end det var endogsaa da vi reiste. De som nu komme, vil ikke finde alt saa ufærdigt og uciviliseret, som dengang. Vi komme jo nu snart til at bo i Midten af alle Præsterne og der er ingen Sammenligning hvormeget lettere vi har det i enhver Henseende, baade for at faa hvad vi behøve og med at reise, hvor vi ville hen. Du seer, eller vil af sidste Brev kunne see, hvor selskabelig vi nu leve, vi som før ikke saa et dannet Menneske fra Aarets Begyndelse til dets Ende.

I overmorgen venter jeg Vilhelm tilbage og rimeligviis kommer Preus ogsaa den Dag, imorgen skal jeg lage ‹Mærgelkringler› til dem og haaber saa at Anders skaffer mig lidt Vildt, vi har havet godt dermed i den sidste Tid, Fuglesteg, Fugleragout og de smaa delicate Quails. Gid jeg kunde sænde det hjem. Saa skal vi hænge op Gardin og faa Huset i Orden efter Malingen igjen, imorgen. Børnene skal blive glade ved at komme ind i Stuen igjen, de har gaaet og kiget saa ind ad Døren og bedet om at komme derind. Lina er flinkere idag, hun har været lidt medtaget af Forkjølelse, men er nu i fuld Activitet igjen og det syns ogsaa herinde. Du skulde see hvorledes her seer ud i dette Øieblik, hele Gulvet overstrøet med Mais og Pinder, foruden diverse andet Legetøi; de har kogt Grød til Dukkene og saa har Lina væltet altsammen; jeg undres hvor ofte jeg rydder op i Stuen om Dagen. HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter hjælper nok, men jeg synes ikke, jeg kan forlange endnu, at hun altid skal rydde op efter Lina, og med dennes Rydden bliver det ikke stort, det er en liden flygtig Ting endnu. Idag tog jeg ind, jeg formoder den sidste Blomstebouket for iaar: Levkøier, Reseda, Nemophila og Flox.

Du raader mig til at bruge Grønsæbe for Øiet, naar jeg mærker noget, ja gid jeg kunde, men Grønsæbe er saa vidt jeg ved ikke at faa her i Landet, i alfald ikke i denne Deel af det; jeg hørte fru Brandt havde lidt med hjemmefra for Ansigtssmerter. Jeg har ellers ikke havt ondt i Øiet siden og er i det Hele meget frisk. Gud ske Tak.

Resten av brevet er skrevet i margene.

Jeg maa nøies med kun at skrive saa lidet til dig dennegang kjære Moder! Jeg vil ønske, det ikke maa falde dig for besværlig at læse. Vilhelm maa have faaet Pænnekniven med sig, og jeg kunde ikke opsætte Skrivningen. Gud give dig nu en glad velsignet Juletid, kjære Moder! Vilhelm og Børnene sænder mange Hilsner og ønsker om en glædelig Juul.

Din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.