Brev 48: 25. juli 1858

«Her sat vi os ned paa Kornsækkene og lo af hverandre»

Little Iowa Præstegaard,
den 25de Juli, 1858

Dette brevet er enkelte steder nesten uleselig fordi skrifta er så svak, særlig på den første sida.

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Gid du nu ikke engster dig og troer at det er noget galt paafærde fordi det varer så længe inden der kommer Brev. Sagen er at jeg, i det sidste 2 Dage vi var paa Coon Prairie, fik ondt i mit venstre Øie, det har vært meget inflammeret, men er nu meget bedre igjen, men svagt, saa jeg maa være forsigtig, derfor skriver jeg ogsaa som du ser; det er kjedeligt at jeg ikke er rigtig skrivedygtig dennegang, som jeg har saa meget at berette om vor Reise og om alle mine Gjæster, en kortfattet Beretning skal du faa og saa mere næste Gang, haaber jeg, men først hjertelig Tak for dit sidste Brev. Det kom et Par Dage før vi reiste til Stubs.Stubs] Hans Andreas Stub (1822–1907) var prest i Coon Prairie fra 1855 til 1861. Han var en av de seks som stifta Den norske synode i 1853. Han ble seinere prest i Big Canoe menighet i Iowa (fra 1865 til 1891). Gud ske Lov, det staar da nok saa vel til hjemme; er StinStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) fremdeles i Hardanger? Thom som sov under Branden, det var mærkværdig!

Nu vil jeg gaa tilbage til den Tid da Præsten A. Preus,Præsten] Adolph C. Preus (1814–1878), prest for norske immigranter i Koshkonong til 1860, så i Coon Valley. Leder for Den norske synoden fra 1853 til 1862. Reiste hjem til Norge i 1872 (Norlie 1914, 97). med sin Kone og sin lille Søn, Nordahl, paa HenriettesHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter Alder kom hid; det var et Par Dage efter Pintse, de var her Trinitatis Søndag, Visitats og nogle Dage med Skolelærere, Trustees, etc, saa reiste Preus til St. Ansgar og Minnesota. Koren drog afsted paa sine Reiser ‹…›. Fru Preus skulde fulgt med til sin Søster i St. Ansgar, men det regnede saa Veiene næsten blev ufremkommelige og Henriette var desuden ikke riktig frisk, saa hun og Nordahl blev her, til megen Hygge for mig og ikke mindre for Henriette og Lina,Lina] Caroline Mathilde Koren, gift Naeseth, (1857–1945), Elisabeth og Vilhelms nesteldste datter der kom udmærket vel overens med Nordahl. Den 22. Juni kom Preus og Præsten ClausenPræsten Clausen] Fredrik Christian Clausen (1810–1870) hadde vært lærer i Skien før han kom til Spring Grove, Minnesota, som prest i 1857 (Norlie 1915: 102). fra Minnesota hid, og om Morgenen den 25 drog Preus og Clausen i en lukket Vogn og Koren, Børnepigen, Anders og jeg i en ditto, samt en skolelærer (der skulde ogsaa være Skolelærer møde på Coon Praire), med en Mand til at tage Hestene tilbage i en Buggy, afsted til Lansing.

Veiret saa noksaa smilende ud, men saa, ikke langt fra Missisippi, hvor vi havde tænkt at spise Middag, fik vi den største Regnbyge, som nogen af os havde seet; vi var lige ved et Huus, men det var ikke at tænke paa at komme af Vognene, Hestene bleve sændte, og der sad vi og saa paa hverandre, de eneste som fandt dette morsomt var Børnene der morede sig kosterligt baade over Regnet og alle Grisungerne. Vi havde jo lukkede Vogner, saa med Undtagelse af Vilhelm, slap vi med at blive sølede. Regnen sagtnede da tilsidst og vi kom frem til Tavernet og slap for synderlig Regn den øvrige Tour.

Du kan tro Henriette og Lina gjorde store Øine da vi kom til Lansing, de smaa Stakler, som aldrig har seet noget, ikke engang Decorah! Henriette stod hele tiden i Vinduet og saa paa Dampskibene der kom og gik og saa den store Bækken! (Missisippi). Det saa meget smugt ud om Aftenen naar disse store 3 Etages Dampbaade kommer fuldt oplyste. –

Vi møtte saa mange norske Emigranter paa Veien og i Lansing. Det gjør et trist Indtryk at see dem, ikke alene fordi det er leit at være reist hjemmefra, men de seer for det meste kleinmodige og daarlige ud efter den lange Reise, og saa deres tykke Vadmels Klæder i den stegende Hede! Neste Formiddag Kl. 12 skulde Dampbaaden komme fra Prairie du Chien med de øvrige Præster om bord og bringe os til Desoto.Desoto] De Soto, liten by på østsida av Mississippi (i Wisconsin) Regnen strømmede ned Kl. 12, saa vi var glad ved at der ingen Damper viste sig før en Time senere, da skinnede Solen nok saa deiligt. Om Bord traf vi H. PreusH. Preus] Herman Amberg Preus (1825–1894), utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synoden. Da Vilhelm og Elisabeth kom til Wisconsin i 1853, var han prest i Spring Prairie. Leder for synoden fra 1862 til han døde i 1894. med Kone og Barn, BrandtsBrandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. med KoneKone] Linka Preus (1829–1880) og Barn, DietrichsonDietrichson] Gustav Fredrik Dietrichson (1813–1886) var prest i Luther Valley, Wisconsin, 1851–1859. Han reiste tilbake til Norge i 1859 (Norlie 1914: 98). med 3 Smaagutter, BrodahlsPeter Marius Brodahl (1823–1906) utvandra i 1856 og ble prest for flere menigheter i Perry, Wisconsin. Han og familien dro tilbake til Norge i 1868 (Norlie 1815, 101). og Ottesen.Ottesen] Jacob Aall Ottesen (1825–1904) var prest i Manitowoc, Wisconsin fra 1852 til 1860. Fru OttesenFru Ottesen] Cathinka Ottesen, f. Tank Døderlein hadde nylig faaet sig en Søn, Fru MunchFru Munch] Kaia Munch, f. Falch (1830–1898) en Datter, derfor komderfor kom] rettet fra: derfor hverken de eller Munch;Munch] Johan Storm Munch (1827–1908), prest i Wiota og Dodgeville, Wisconsin, 1855–1859. Reiste tilbake til Norge i 1859. og DuusDuus] Olaus Fredrik Duus (1824–1893) fra Kragerø, prest i Waupaca, Wisconsin fra 1854 til 1857 ikke heller fordi hans Kone længe har været syg. Dette var nu et meget morsomt Møde; vi spiste Middag ombord og havde det meget hyggeligt de Par Timer inden vi naaede Desoto. Du kan tro det er elegant paa mange af disse Missisippi-steamere, men saa tage de sig ogsaa Betalt, man har jo rigtignok Kahyt, Maaltiderne og alting frit. Vi var heldige nok til at komme ombord medens det var Opholdsveir, men aldrig før var Dampskibet stanset ved Desoto, saa begyndte det igjen at styrte ned. Det skulde været morsomt at have staaet i et Vindu og seet os komme i Land.

Alt skulde gaa in en frygtelig Fart; jeg fik netop Tid at lægge min og Børnenes Hatte ned og tage Havehatte paa os og saa en af Vilhelms Frakker kastet paa mig saa maatte vi afsted over et Bræt, op ad en bratleenet Bakke og ind i et Varehuus som heldigviis var tæt ved Haanden; her sat vi os ned paa Kornsækkene og lo af hverandre. Børnene skreg fordi Kragerne var blevne vaade og saa blev det da en Snakken frem og tilbage om hvad vi nu skulde gjøre. Heste og Folk ventede paa os for at kjære os 15 Miil til Vestprairie Kirke der Dagen etter skulde indvies, det regnede endnu, Veiene var slemme og det var kun én lukket Vogn. Der blev saa vidt Opholdsveir at vi kjørte op til Hotellet, hvor vi traf Fru Larsen, Præsten LarsenLarsen] (Peter) Laur(entius) Larsen (1833–1915), som ble den første rektor for Luther College i Decorah. Han var først prest i Rush River, Wisconsin og fra 1859 til 1861 var han professor i teologi ved Concordia Seminary i St. Louis, Missouri. møtte os i Varehuset, og her bestemte de sig da til at reise Allesammen, undtagen H. Preuses og vi, der besluttede at blive til næste Morgen, og det angrede vi heller ikke. De havde næppe reist et Par Miil før der kom en stærk Byge, saa de Fleste bleve gjennemvaade, ikke alene de, men ogsaa meget af Tøiet.

Kl. 4 næste Morgen bleve vi vækkede med at der var kommen Vogne efter os, vi skyndte da os afsted i Haab om at naa frem til Kirketid. Slige Veie har jeg aldrig før reist paa, det var forunderligt at vi ikke væltede, det var paa Nippet flere Gange, men nu havde vi da godt Veir. – Da vi kom frem, var alle Folk i Kirken og vaade Klæder der hang for at tørres mødte os hvor vi saa hen. Preus og Vilhelm gik da og saa hen i Kirken og vi blev hos Børnene, vi spiste Middag hos den Farmer hvor vi var, og saa gik Toget til Præstegaarden. Vi var et underligt Følge kan du Tro, vi havde en 18 Miile at kjære og kom først til Præstegaarden da det var mørkt, og da smagte Fru Stubs Ørret os fortræffeligt. Saa mange Norske Præster har da ikke før været samlede i Amerika, der var 10 Præster, 6 Fruer og 12 Børn samlet, Stubs Præstegaard var vel den rummeligste her er, vi laa alle der. – Kirken der er nok ogsaa den peneste her er, den er virkelig smagfuld. Den blev da indviet Søndag. Mandag Predikede Ottesen, og Torsdag Vilhelm. Det er vakkert paa Coonprairie, Præstegaarden ligger nok saa hyggelig lige ved en liden Aspelund hvor vi drak Kaffe sedvanlig; saa pent som her, er det ikke paa nogen af de nuværende Præstegaarde, siges der, ikke engang i Waupaca som jeg troede vandt Prisen.

Alle ere indtagende i dette Sted og jeg synes her er baade saa smugt og hyggeligt at bo, synes du ikke det er morsomt at høre? Det var meget hyggeligt hos Stubs og morsomt at være sammen med saa mange, men det var gruelig varmt i de Dage, hvilket gjorde Børnene enda mere urolige, de fik ikke Ro om Natten, Lina var heller ikke ganske frisk af og til, hun fik den første Øientand paa Touren. Børn har vist udmærket godt af at komme ud til Fremmede, men den første Gang er det sandelig slemt nok. Jeg var ganske forskrækket over dem ofte, men fik den Trøst at de der havde mere Erfaring, at akkurat saaledes havde deres Børn været, da de første Gang var i Besøg. De sidste Par Dage fik jeg da vondt i Øiet og morede mig med spansk Flueplaster.

Fredag Morgen reiste vi efterat have været 5 Dage hos Stubs. Dennegang reiste vi til La Crosse hvor Veien var bedre, og der skildtes vi, Wisconsin Folkene reiste til Prairie du Chien, Larsens med et Dampskib til St. Paul, hvor han blev sændt paasændt paa] rettet fra: sændt en Missionstour og H. Preuses, Brandts og vi til Lansing – hvor Anders væntede med Heste og Vogne, og seent Lørdag Aften kom vi da her hjem. Der var ingen Gudstjæneste tilsagt, men Folk havde det paa Følelsen, thi istedenfor kun at finde Folk fra Nabolaget som havde faaet Bud i Kirken var de der fra Decorah og alle Kanter. Jeg havde nu ondt i Øiet og kunde ikke gaa ud, men saa var det ogsaa saa meget hyggeligere at have Selskab, saa blev jeg bedre og bedre, saa jeg kunde være i Haven med de Andre. – Vi har faaet det saa hyggeligt nu ved at Vinduet i vort gamle Soveværelse er bleven til en Glasdør, saa nu har vi en liden Havestue, der er en stor Forbedring.

Nu har du faaet en slags Beskrivelse over vor Reise, kjære Fader. Nu skal jeg fortælle ChristianeChristiane] Christiane Koren Hysing (1826–1880), Elisabeths eldste søster (Johnson 1941, I, 188) lidt om mine Gjæster her hjemme. Mon det ogsaa regner saa hjemme i Sommer som her? Her har denne Regn paa mange Steder gjort megen Skade, hos Brandt har de for Exempel maatte ro, hvor de skulde hen og Ager og Eng stod under Vand. Her troer jeg ikke det har taget synderlig Skade, men hvilket Aaar for Ugræsset! Det faaer jeg mærke i Haven, Blomster i Haven var et Vildnids da jeg kom hjem, jeg kunde ikke lade dem luge der da Plantene var saa smaa, da vi reiste saa var vi ude og lugede alle sammen, alle Præsterne ogsaa, de slap nok ikke. Levkøier og Gyldenlakker staar godt, Nemophila blomstrer smukt og saa har vi smukke Petunia og Balsaminer, Viinrankerne mine voxer prægtigt. Idag spidste vi første gang Agurksalad. Paa denne Tid pleier Melonene snart være modne, nu blomstrer de først.Resten av brevet er skrevet i margene. Mange Ting er saa langt tilbage iaar. Jeg lovede et Rids af hele Præstegaardens Grund, det skal nok komme naar Øiet bliver ganske godt igjen. Mange Hilsner til Bedstepappa fra Henriette og Lina, Lina er saa blid og sød og begyndt at snakke saa meget; de leger saa godt sammen, nu har hun havet en Øientand til. Gud ske Lov hun ikke er mere syg. Jeg sænder dig en af de smaa gule Lokkene hendes, den er saa liden for hun har ikke stort at afsee. Mange hilsner fra Vilhelm. I morgen skal han begynde en Tour til Minnesota.

Kjærlige Hilsner til ‹…› mine Sødskende, Gud bevare dig, kjære Fader. Lev vel,
din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.