Little Iowa Præstegaard,
den 1ste October 1856

Min kjære Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Denne Aftenstund seer ud til at blive baade lang og rolig, saa jeg vil benytte den til at skrive lidt til min kjære Fader.

HenrietteHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter sover for længe siden; da det begynte at blive mørkt gik hun hen til Vilhelm og bad: «Sitte i Fang Pappa», da han saa tog hende op, sagde hun: «Sove» og lagde det lille Hoved paa hans Arm, og da jeg saa et Øieblik efter kom ind fra Kjøkkenet efter at have ristet Brød til Theen, fandt jeg hende i dyb Søvn og Vilhelm i Færd med at klæde hende af. Naar hun først sover, er det saa stille og roligt i Huset. Sven Skolemester, som kom her i Aften, sidder i en krog og læser, Vilhelm der i morgen vil holde en Høstprædiken her i Kirken, sidder henne ved sit Bord, og her sidder nu jeg ved StinsStin] Johan Augustinus Hysing (1834–1888), Elisabeths bror (Johnson 1941, I, 188–189) Pult for at fortælle dig hvorledes vi har havt det i den Maaned der er gaaet siden jeg sidst skrev. Gid jeg nu vidste hvorledes det stod til i mit kjære, gamle Hjem, maatte Alt der være ligesaa vel som hos os!

Jeg har ikke kundet faa Bud efter Posten endnu i denne Uge, maaske er der Brev. – Vilhelm har reist uafladelig i den sidste Tid, og Tup og jeg imidlertid levet rolig og godt her hjemme og ikke seet et fremmed Menneske, uden en og anden af vore Naboer en sjælden Gang. Tager jeg ikke Feil, saa var Vilhelm i Minnesota da jeg sidst skrev hjem; der var han da i 3 Uger og havde det meget anstrængende i alle Maader. Han var meget længere omkring end han før havde været, reiste paa nye, ukjændte og ofte meget slætte Veie og havde, kan du tro, prøvet noget av hvert med Hønsyn til Mad og Bopæl, især have han været hos nogle Sætersdøler, hvor han formodentlig holdt Faste, siden en Gudbrandsdøl, der var med ham, forsikrede at Maden sat ham i Halsen; for saadane Ubehageligheder er han dog nu fri i sin egne Menigheder.

Du kan tænke hvor mange Forretninger der maa være i disse store idelig voxende Settlementer hvor de ikke engang altid har Præst en gang om Aaret. Tre Dage efter hinanden reiste Vilhelm for Ex. fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 2 Middag, saa var det strax uden Spise eller Hvile at tage Præsteklæderne paa og holde Gudstjeneste med alle Slags minesterielle Forretninger til Kl. 6. Han var dog, Gudske Lov, frisk paa denne Reise, og hyggeligt maatte det ogsaa være for ham at reise der og overalt blive modtaget med saa megen Glæde og Taknemmelighed. Han ordnede en Menighed til deroppe, saa nu er der, hvis Clausen ogsaa har afsændt et, 3 Kaldsbreve fraa Minnesota i Norge og snart bliver det vist flere. Vilhelm var ogsaa saa hældig at faa samlet 250 Dollar til Reisebidrag til den Præst der vil komme, maaske faar han endnu mere. Mon nu det vil hjælpe til at der kommer nogen? Jeg var glad da jeg havde Vilhelm frisk her hjemme igjen, jeg var lidt ængstelig for denne Reise, Henriette var ikke mindre fornøiet, hun vilde ikke fra ham, og begyndte at græde hvergang han gik ud af Værelset, og endnu større blev hendes Glæde da hun fik sig et Par nye blanke «Blæker»; hele Huset fik hver sin Present og mit engelske Bibliothek blev forøget med Morse’s Irish melodies and sacred songsMorse’s Irish melodies and sacred songs] Thomas Moore (1779–1852), irsk dikter. Hans samling med irske sanger ble gitt ut i perioden fra 1808 til 1834. og Burn’s Poetical works.Burn’s Poetical works] Robert Burns (1759–1796), skotsk dikter. Mandag kom Vilhelm hjem, Fredag maatte han atter afsted paa sin sædvanlige 10 til 14 Dages Anexreise.

Jeg troede næsten at alle de Breve fra forskjællige af Præsterne med indstændige Anmodninger om at komme til Præstemøde i Manitowoc, som han fandt ved sin Hjemkomst, vilde forandret hans Beslutning ikke at reise did, men det lod sig ikke gjøre, han reiste til Painted Creek isteden og Tup og jeg, som havde faaet Invitation fra Fru Linka PreusFru Linka Preus] Linka Preus (1829–1880), gift med presten Herman Amberg Preus (1825–1894). Linka ble en av Elisabeths beste venninner, mye av brevvkslinga mellom dem er arkivert ved Luther College. om imidlertid at besøge hende, blev ogsaa smukt hjemme og passer paa Hus og Gaard. Reisen til Ohio bliver da, som jeg hele Tiden troede, heller ikke af. Vilhelm havde saa megen Lyst til at komme der saa jeg vilde ønske han kunde reist, saa lidet som han har været hjemme de sidste Maaneder.

Nu har Vilhelm delt sit Kald, da han kom fra sin Anexreise nu sidst, bragte han Kaldsbrev med fra Painted Creek og de Sydlige Settlementer. Maatte kun nu Præsten komme. Disse Menigheder sænder ikke Præsten Penge til Reisen som Gave, men derimod faaer han et Laan paa meget fordelagtige Betingelser. De mene som saa, at de maaske kan beholde denne Præst et Par Aar, saa skulde de da atter hjælpe en anden til dem, og dette synes de kunde let blive for meget. Det er nok heller ikke Meningen, at de vilde have deres Pænge personlig tilbage, de skal nok anvændes til en Kasse til dette Brug, troer jeg. Dersom Præstegaarden ikke er førdig naar Præsten kommer, saa faaer han eget Logis bestaaende af 2 Værelser og Kjøkken hos en Farmer. Han faaer det bedre end Vilhelm, godt Logis, førdig Kirke og alt i Orden.

Ja, maatte han nu bare komme! Hos den samme Mand, hvor Præsten skal bo, har Vilhelm nu faaet fast Bopæl og faaer et eget Værelse; det er jeg saa glad for. Denne Thomas Andersen er en brav meget velstaaende Mand med en fortræffelig Kone og 3 smaa Børn; det er hos dem jeg mest har været naar jeg har været paa Painted Creek; nu har han bygget sig et stort godt Huus og jeg er rolig for at Vilhelm faaer det godt der. Nu skal her strax holdes Menighedsmøde her, hvor der da skal bestemmes alt angaaende Vilhelms Intægter, etc. her. Naar han da nu, som vi haabe, faaer Little Iowa alene, kommer han ogsaa til at reise meget, vel hver Uge, her er det jo 6 Kirker – men saa er han ikke længere borte end at han, om det var nødvendigt, kunde komme hjem samme Aften. De vilde nu havt Vilhelm til sin Præst paa Painted Creek, men vi bliver her, jeg haaber saa længe vi skal blive her i Landet, jeg liger ikke at flytte, allerminst at en Præst flytter naar han kan undgaa det.

Nu staar Skoven i sin fulde Høstpragt saa her er saa smukt, en saadan Farvepragt! For ikke mange Dage siden stod den ganske frisk og grøn, men dette kolde Veir har hurtigt givet den et andet Udseende. Varer det længere ved, saa staaer Sort-Egen snart alene med sit brune Løv. Du ved den beholder sine visne Blade til Foraarsstormene blæser dem af. Træerne her udenfor Vinduerne er alt bladløse. De siste 14 Dage har vi stadig lagt i Ovnen om Morgenen, den sidste Tid hele Dagen; det blev saa koldt og blæsende med engang saa vi skyndte os at faa Kjøkken-Stoven flyttet ind og Henriette maatte opgive sin daglige Fornøielse at plukke Egenødder og made Kyllinger og lade sig nøie med at kjære lit i sin Vogn.

Sven holder paa at tage op Potetes, som iaar er udmærket friske og gode, med Havesagerne har det ingen Hast, vi faaer det nok snart varmt igjen, og da staaer de bedre ude. Min Asters har blomstret saa smukt; jeg husker ikke før at have seet saa store Planter, med saa mange Blomster paa hver, de trivedes anderledes godt end de stakkels smaa Nemophila, der næsten brændte op, endnu blomstrer de, og jeg er meget glad ved at have faaet mig noget Frø af dem, jeg var bange de skulde fryse bort forinden, da jeg jo saaede dem sent. En Olielilie er kommen op, men ingen af de andre endnu.

Den 7de. Siden jeg sist skrev har jeg været ude og reist; det var lenge siden jeg havde været et Par Dage hjemmefra; men jeg vil gaa tilbage til den Tid, jeg holdt op. Fredag var en hyggelig Dag; jeg var i Kirken om Formiddagen. Vor Klokker, hans Moder (gamle Thrond Lommens Enke) og Søstre, spiste her til Middag; da de havde drukket Kaffe, reiste de, og netop da vi havde drukket The, fik vi Posten, der bragte de kjære Breve hjemmefra og desuden nok af baade norske og engelske Aviser, saa vi havde rigtig en hyggelig Aften. Mange, mange Tak for Dit Brev kjære Fader, Gud ske Lov at det dog bragte mig saa vidt gode Efterretninger fra mit kjære Hjem. Det glædede mig meget at see at du havde været ude og reise, det var vist en hyggelig Tour, den til Hitterdalen. Nei, hvor Stin reiser, han benytter rigtig sin Tid godt, og klog er han; hils ham meget og bed ham skrive paa tyndere Papir, saa det ogsaa undertiden kan komme mig til gode. –

At TreschowTreschow] familien Treschow var omgangsvenner med familien Hysing/Koren i Larvik er flyttet fra Byen gjør mig rigtig ondt, jeg vilde helst tænke mig dem paa de gamle kjendte Steder og for dig og alle hjemme maa det da være et stort Savn. Gid de nu maatte finde sig tilfrædse med Forandringen. – Er da Udsikterne til Præster her, hjemmefra saa ringe? Til Wisconsin kommer de da, de vil vel sagtens nødigere herhen, hvor alt er mere nyt og besværligt, men jeg haabede at det vilde blive bedre naar de nu see hvor mange Præstekald her er i Nærheden af hinanden og saa fik Hjælp til at komme over. Jeg ved ikke hvorfor de ikke henvænde sig til Dannemark eller Sverig. Vilhelm siger at han har talt med flere af Præsterne derom, men de er meget derimod, enten de nu mene at de ikke vilde passe for eller forstaa at omgaaes de Norske her, eller hvad Grunden er. –

Det er kjedeligt at mine Breve gaaer saa langsomt, men lægger du mærke til hvad Tid de er sluttet? Jeg begynder ofte meget længe i Forveien paa dem. Brevene hjemmefra er næsten altid kun en Maaned gamle, dette siste fra 31te August havde jeg her 3de October; i Wisconsin faaer de dem 3 Uger gamle, fra Wisconsin og hertil tager det vistlængstTid. Det er saa forskjellig, vi har meget ofte Aviser fra New York kun 6 Dage gamle, det siste Brev havde ogsaa været 6 Dage underveis fra New York, medens et andet havde været 16 Dage. I Decorah faar vi vore Breve meget ordentlig, især siden Vilhelm leiede en Box, nu ligger alt meget ordentlig i Box 24 og det er vel Værd at give en ½ Dollar om Aaret for. Posten kommer og reiser hver Dag i Decorah.

Gid vi nu snart maatte faa høre at disse Penge var kommen sikkert frem. Jeg skulde vel ogsaa fortælle Dig lidt om Henriettes og min lille Udflugt, det er en hel Begivenhed for os. Veiret var bleven godt og mildt igjen, og Vilhelm skulde reise Vester i Lørdags, hvor ogsaa KirkenKirken] Kirken i Madison, like vest for Decorah. Menigheten her var en del av Little Iowa menighet med Koren som prest fra 1853 til 1866 (Norlie 1918: 324). skulde tages i Brug for første Gang. Jeg har kund været der en Gang for 2 aar siden og i hele Sommer tænkt paa at følge med derhen, men Vilhelm har altid havt saamange Forretninger paa andre Kanter med det samme, saa det ikke er blevet noget af. Nu i Lørdags skulde vi da være med, gjorde os førdige, og spiste tidlig til Middag for at reise saa betids at vi kunde komme til Iver Lommen, der er gift med den Anne, som var her for 2 Aar siden, om Aftenen. Imidlertid trak det op til Uveir og saa saa truende ud, saa vi var nær bleven hjemme; heldigvis lod vi os ikke skræmme, men reiste kun senere, saa vi kun kom til Thrond LommensThrond Lommen] Trond Lommen (1792–1856), innvandrer fra Valdres (Nelson 1955, 99) Familie den Aften, fik bare et Par store Regndraaber paa os og havde siden deiligt Veir. Tidlig Søndags Morgen kjørte vi da ligetil Kirken, hvor Forretningerne varede næsten til Kl. 4.

Jeg, som de fleste andre Koner med smaa Børn, maatte sidde ude med Henriette den meste Tid, hvordan kan slige smaa være rolige saa længe? Henriette er ogsaa i den værste Alder nu, baade for stor og for liden saa jeg aldri tager hende med til Kirken her hjemme. Saa spidste vi da Middag hos Annes Svigersøn, Evensen, og var om Aftenen hos Ivers, hvor vi havde det meget godt i alle Henseende. Det er ganske anerledes nu for mig at reise end i Begyndelsen da jeg saa ofte fulgte med Vilhelm. Folkene ere de samme, ligesaa vanlige og forekommende da, som nu, men mange af dem har faaet sig nye, romsligere Huse og kommer sig jo ellers i Velstand Aar for Aar, saa hvor jeg nu i den senere Tid har reist, faaer vi eget Værelse og Alt saa peent som vi kunde ønske det. Jeg kan ikke sige at jeg nu havde synderlig Lyst til at reise paa den Maade som i Begyndelsen, vi var her. Disse Evensens og Brandts SøstreBrandts Søstre] Anne og Elisabeth, søstre til Nils Olsen Brandt (1824–1921) er nu ogsaa blant dem der har det bedst og penest hos sig.

Mandag skulde Vilhelm have flere Jordfæstelser, imidlertid var Tup og jeg hos Forældre til Gudbrand som var her, der boer tæt ved Kirken; da vi saa havde spist lidt der (vi slipper aldrig uden at spise) begav vi os paa Hjemreisen, derefter sittende hos Brandt anden Søster, der er gift med Ivers Broder, her spiste vi da Middag og kom hjem netop som det blev mørkt. –

Det var saa morsomt at see paa Henriette da hun kom Hjem, hun havde saa travlt, først var det om Lilliken,Lilliken] katten saa skulde hun søge Kattepusen, saa sidde i sin Stol med Dukken, saa fortælle Anne om Kone og Gaas og alle de Mærkværdigheder, hun have oplevet. Hun fant sig forresten udmærket ved at kjære og være i Besøg og faa Kage, saa det var morsomt at have hende med; med Konerne er hun altid gode Venner, men om Smaabørn bryder hun sig ikke, hun seer saa sjælden nogen. Tidlig næste Morgen maatte Vilhelm reise igjen, egentlig skulde han reist Mandag, men han maatte nu først bringe os hjem, da kan du tro Henriette græd over at hun ikke fik lov til at reise med Pappa og Proa, hun kan ikke sige «r» naar det begynder et Ord; «S» derimod siger hun og taler nu alt hvad hun vil til vores store Fornøielse; saa er hun begyndt at sige «no» istedenfor «nei» bestandig, det maa være Anne hun har det af, Anne taler ofte engelsk til hende, men det tager Henriette meget ilde op og svarer aldrig.

Det traf sig saa morsomt netop din Geburtsdag kom Henriette hen til mig og sagde «Bestepappa» for første Gang. Hun sagde det først saa utydelig at jeg ikke forstod hende før hun pegede paa din Dageuerrotyp, saa maatte jeg da tage den ned for at hun skulde «susse Bedstepappa». Et Par Dage efter begyndte hun at sige «Bestemamma», hun kjender allesammen nu og siger Onkel og Tante, men ingen andre Navne end «Maja». Vilhelm beder mig hilse meget og takke for Brevet. Han siger ofte «jeg skulde rigtig have lyst til at skrive et langt Brev til din Fader». Gid det blot blev noget af, men i Sommer og Høst har han flere Reiser og Forretninger end nogensinde og er, naar han saa kommer Hjem, træt og lidet oplagt til at skrive Breve. Jeg undres om det vil blive saa meget bedre om han faaer Little Iowa alene, i mange Henseender vel, han vil faa det meget hyggeligere og kunne virke mere for sin Menighed; det kommer nu an paa ham selv, hvorledes han vil tage det, her kan blive nok at bestille; deiligt bliver det at slippe disse lange, leie Anexreiser og istedenfor kunde reise til Painted Creek og besøge sin Nabopræst.

Vilde det ikke glæde dig at vide 2 hyggelige Familier i vor Nærhed? Dog jeg burde vænte med at tale saameget derom, til jeg seer om det blir som jeg haaber. Nu er vel Kaaber og TulupperTulupper] tykk kappe eller en pels, ofte brukt under kjæreturer tagen i Brug hjemme, medens vi her har 24 grader Varme. Gud give den maatte gaa godt og hyggelig for Dig, denne Vinter, min kjære Fader, at du selv maa blive frisk og ModerModer] stemora Elisabeth Frechland (1810–1897). Mor til Elisabeth, Caroline Mathilde Koren (1801–1840), døde i 1840, da Elisabeth var åtte år. og MarieMarie] Christine Marie Cappelen Hysing (1836–1867), Elisabeths søster (Johnson 1941, I, 188–189) blive raskere, ak om jeg viste at Alt var vel i mit kjære Hjem. Gud ske Tak for de gode Efterretninger vi stadig hører fra Stin. Herfra har jeg ogsaa kun gode Efterretninger at bringe dig, vi har det saa godt. Lev vel min kjære, kjære Fader. Gud velsigne Dig. Tusinde kjærlige Hilsner fra Alle.

Din Leis –Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Om Brev hjem 1853–1858

Elisabeth Koren (1832–1918) utvandret til USA med sin mann Vilhelm Koren (1826–1910) høsten 1853. Vilhelm skulle være prest i Iowa for et stort antall norske innvandrere som hadde etablert seg som bønder vest for Mississippi.

Denne samlingen inneholder de 53 bevarte brevene som Elisabeth Koren sendte hjem til familien i Larvik i årene 1853–1858. I brevene skildrer hun reisen fra Norge til USA, området de kom til og det nye livet som immigrant, prestefrue og etter hvert mor.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook