Brev 26: 23. mars 1856

«Kaffe og Flesk og Flesk og Kaffe»

Little Iowa Præstegaard,
Paaskedag 1856

Min kjære gode Fader!Fader] Ahlert Hysing (1793–1879)

Gid nu denne Paaskefest maatte være ligesaa glædelig for dig og alle min Kjære som den er det for os! Vilhelm er jo ikke hjemme, men han var dog, Gud være lovet, frisk da han reiste, det er første Gang han reiser nogen længere Tour siden Nytaar, saa jeg længes meget efter at vide hvordan det er gaaet; paa Tirsdag haaber jeg ogsaa at han kommer, ialfald paa Onsdag, da Confirmanterne er tilsagde til den Dag. Jeg undres hvordan det er gaaet ham paa Veien, han var saa i Beraad om han skulde tage Slæde eller Vogn, det blev ved det Sidste af Frygt for at Bækkene skulde blive for store og Solen tære bort det Føre, der var til overs inden han kom tilbage. Det er en langvarig Vinter denne, de ældste Settlere have ikke før prøvet en saadan Kulde her og vi er mindst 3 Uger længere tilbage end ifjor. Saa naar det nu for Alvor begynder, saa tænker jeg det skeer med Kraft; og begyndt er det vel nu, vi har den yndigste Vaarsøle, igaar sneede det rigtignok og det ikke sa lidet, idag er den ganske forsvunden, Solen staar nu saa høist som den hjemme gjorde i Mai, saa Sneen skal have vanskelig for at ligge længe. Men du skulde see for en masse Snee der endu ligger i Skovene og paa mange Steder. Siden December Maaned har vi uafbrudt havt Føre, jeg saa der stod i et Nummer af Times forleden at i de sidste 10 Aar havde Snemassen ikke været saa stor som i Vinter, hvorfor man tænker at alle Elve og Floder vil svulme overordentlig.

Den 12de Marts havde vi 16 Graders Kulde. Jeg undres hvordan Sommer vi faar efter dette? Vi vænter saa paa at det skal blive bart saa vi kan faa lagt Gjærde op. Et Par Folk er leiet og naar Helligdagene er forbi, kan vi vel begynde. Meget Nyt skal indgjærdes og gammelt Gjærde flyttes. Ifjor var Ageren indgjærdet for sig selv, ogsaa et stort Gjærde om Huset; dette skal nu flyttes saaledes at den gamle Ager tilligemed et nyt Stykke, der skal oppløies i Sommer (jeg haaber saa tidlig, sidst i Mai er tidsnok, at det kan blive beplantet med Mais, der som jeg vel før har fortalt godt kan plantes paa Nypløiet Land) og Husene; Alt, kommer til at ligge indenfor eet Gjærde. Og saa skal der indgjærdes et stykke til Have; jeg tænker omtrent saa stort som dine 3 til sammen.

Til næste Aar haaber vi at faa et Stakit om Haven, det vilde ogsaa være saa meget bedre til at holde Høns etc. ude, vi havde kjørt nogle Bjælker paa Sagen, bestemte til det Brug, men saa gik Sagen i Stykker, saa det bliver for seent; for iaar maa vi nøies med det her brugelige rails, Gjærde; der skal ogsaa indgjærdes til Gaardsplads og en liden Indhegning hvor Kreaturene kunne være om Sommeren, uden at behøve at komme ind paa Gaarden. Naar de vil ud om Vinteren og de er ude næsten hver Dag her, naar Veiret ikke er for slemt, blive de lukkede ud af en Bagluuge. Men jeg frygter at det er uforstaaelig for dig, alt hvad jeg har skrevet; ja naar det bliver nogenledes ordnet, skal jeg give dig et Grundrids af Præstegaarden, Jorder, tillige med Huus, Udhuset og øvrige Herligheders Beliggenhed. Jeg gleder mig til at kunne begynde at stelle med Haven, især haaber jeg at komme tidligere til dermed og faa alt bedre tilstelt end ifjor, som det var nypløiet. Jeg tænker at saa en liden Aager med Ærter inde i Haven til Vinterbrug, ligeledes Næper og Turnips til baade Menneske og Kreaturføde (Turnips dyrkes meget til Kreaturfoder her) thi ude paa Aageren faaer jeg ikke Lov at have det iaar, da der ikke er mere gamelt Land end fornødent til Hvede og Havre, og alt hvad der hører til Koens Føde; det hører nu til mit Departement.

Paa Rum i Haven skal det vel ikke heller mangle mig, da Blomsterne vist ikke skal tage for stor Plads. Det er saa vanskeligt at faae noget Blomsterfrø udenfor Solsik, Valmue og Convolvolus; det er dumt af mig at jeg ikke tidligere har faldt paa at forskrive fra Dubuque; i Mangel af anden Leilighed kunde jeg maaske faa en Kjøbmand i Decorah til at forskrive mig noget Blomsterfrø, naar de faaer al Slags Havefrø, maaske kunde det endu lade sig gjøre. Vilhelm bragte en heel Deel Frø med sig fra Decorah forleden; heriblandt Sweet corn, en Slags Mais der mest bruges saaledes varmt med Smør til som jeg har fortalt; det skal ogsaa plantes i Haven. Iaar maa jeg plante ud al slags Rødder og see at faa Frø selv til næste Aar; jeg troer ikke det Frø man faaer kjøbt altid er saa sikkert. Hvor gjørne jeg vilde faa Fat paa nogle Frugttræer – og et Lysthuus af Acazia – Bare jeg nu maatte faa Frøet hjemmefra tidsnok. Du kan ikke tro hvor jeg glæder mig til at faa det, bare det ikke maa komme for seent. Det er rigtig saa leit med de Sager hjemmefra saa som vi længes efter dem. Jeg er bange du er træt af alt mit Havesnak, nu har jeg snart fyldt to Sider dermed. Gud give Du selv maa gaa rask og vel tilmode og stelle i din Have i Sommer, min kjære Fader; gid ogsaa alt havde staaet seg godt i den, nu begynder vel snart de søde Sneeklokker og Crocus at titte frem under Dagligstuevinduerne.

Nu vil jeg fortelle dig litt om lille Skatten vores. Gid du selv kunde see hende gaa omkring paa Gulvet, og see hvor frisk og sund og glad hun seer ud, gid jeg kunde faa hende Daguerreotypieret og sænde dig det; hun er nok nu saa stor at hun ikke ganske blev til en Kladt. Hun bliver en stor flink Pige nu, som kan gaae (det er saa morsomt at høre det lille Trip) og begynder at blive forstandig og snakke saa smaat. For Øieblikket ligger hun paa Gulvet og støier dygtigt med Gunhild, der sidder og blæser «For Norges Kjæmpers Fødeland»«For Norges Kjæmpers Fødeland»] Første linje i diktet/visa «Norges Skaal» av Johan Nordahl Bruns (1745–1816), skrevet i 1771, men først utgitt i 1782. Den ble stundom brukt som uoffisiell nasjonalsang. for hende paa den Trompet, hun fik til Juul. Den er hun fremdeles bange for selv at blæse i og kaster den langt bort naar hun uforvarende kommer dertil. Undertiden kommer hun hen og stiller seg bag min Stol for at lege «Kig, Kig», naar jeg saa ikke strags er førdig, saa napper hun mig i Ærmet, derfor kommer den Blækkladt paa første Side. Du maa undskylde os, søde Bestepapa!

Hun har en liden hvid Kat, som hun er meget glad i, alt hvad der er laadent kalder hun Puus, hun klapper mig paa Haaret og siger «Puus, Puus». Her er saa fult af Muus, dog troer jeg ikke vort Huus er blant de værste, heller ikke kan jeg sige at de gjør mig nogen Fortrød, hvilket jeg tilskriver alt det løse Papir der ligger oppe paa Loftet, derefter er de slemmest. Rotter er her ikke endu, men det varer vel ikke længe førend vi faar disse uhyggelige Gjæster. Blant HenriettesHenriette] Henriette Koren (1854–1939), Elisabeth og Vilhelms eldste datter mange Kunster hører med ogsaa at kunde fortælle hvad Hunden, Koen, Grisen og Katten siger og saa kan hun gaa smaa Ærender, hændte Pappas Lommebog, Lommetørklæde eller hvad det nu kan være, og gaa hen til ham med.

Det var en lang Stands, inden jeg kom til at skrive til Dig igjen, kjære Fader! Idag har vi alt den 6de April, nu maa jeg skrive flittig og faa dette paa Poshuset imorgen, at I ikke skulde vænte forlænge. Siden jeg sad her og skrev sidst har her været mere Uro og Afvæxling end jeg kan mindest paa lang Tid, nu skal du høreæ: Tirsdag kom da Vilhelm fra Painted Creek træt og sulten efter at have siddet i Buggien siden Kl. 7 om Morgenen, ikke spist noget, besøgt et Par Syge og kjørt Skridt for Skridt i en frygtelig Søle; efter en saadan Reise, smager det godt at komme hjem og faae sig en Kop The og Aftensmad i sit eget Huus. Henriette er saa stor nu saa hun kjender Vilhelm naar han kommer tilbage efter en 8 Dagers Reise. Vilhelm havde Gud ske Lov været frisk paa denne Tour, skjønt dygtig træt ofte. Sidst Søndag var her Confirmation; tidlig om Morgenen reiste vi, Vilhelm, Henriette og jeg hen til Thore Skotland, hvor den blev holdt, ikke som jeg sagde 1, men 2 norske Miil herfra, godt Veir og stygt Føre var det. Den dag tænker jeg der var den største Forsamling af Norske, som det nogensinde har været vestenfor Missisippi, 4 – 500 Mennesker, saa Thores Huus blev ogsaa altfor lidet. Henriette var snild længe, men tilsidst blev det hende for langvarig, saa jeg, heller end at hun skulde begynde at græde, gik ned med hende til Ingeborg, som vederkvægede os med Melk og Kage.

Den Dag traf vi ogsaa Anne, BrandtsBrandt] Nils Olsen Brandt (1824–1921), fra Valdres, var den første norske presten vestafor Mississippi. Han utvandra i 1851 og var en av de seks prestene som stifta Den norske synode. Han ble seinere (fra 1865 til 1882) lærer ved Luther College i Decorah. Sødster, som var hos mig; siden den Tid har hun mistet sidt yngste Barn og selv været syg, hvorfor hun ikke har været her og saaledes ikke seet Henriette, siden hun var 9 Dage gammel. Det var derfor stor Stads for Anne at for see hende og hun fant hende naturligviis fortræffelig i enhver Henseende. Om hun var aldrig saa styg, sagde de vel at hun var deilig. Det var snilde Folk og peent Stel der hvor vi var; jeg vilde ønske Vilhelm vilde altid tage ind til dem og enkelte andre Familier hvor der ogsaa er saa peent og propert, paa sinde Reiser saa vidste jeg han havde det godt, men det vil han ikke, han er snart hos den ene, snart hos den anden, der er mange som gjørne vil Præsten skal komme til dem og paa den maade lærer han dem jo ogsaa bedst at kjende.

Nu skal Du høre hvorledes Ingeborg berættede os, saa du kan vide hvordan man spiser her, naar det skal være lidt bedre end det daglige Stel: Der var altsaa til Middag: Ribbensteg, Fugleragout, Pai, Sukkerbrød og en 3–4 anden Slags Smaakage, hertil The, Kaffe eller The faaet man næsten altid om Middagen her, men da nu Thores drikker Kaffe om Eftermiddagen fik vi The. Til Aften ogsaa The; Smør og Brød og Kage. Om Morgenen Kaffe, Blødkogte Æg, Pai og jeg hved ikke hvor mange Slags Kage, Du seer vi lider ingen Nød, hvor vi kommer; men det er nu ikke alle som steller saa godt og har sit Linned saa Sneehvidt som Ingeborg Skotland. Vilhelm lever oftest med Kaffe og Flesk og Flesk og Kaffe til alle Maaltider.

Mandag Formiddag reiste vi derfra og hen til Ola Bakken, som Vilhelm skulde tale med, det er en af mine Yndlinger, det er to af Menigheden, som er mine særdeles Yndlinger, Ola er den ene og den anden en af Medhjælpere, Hans Aakre. Her maatte vi nu spise Middag, Aase vilde ikke høre sligt Snak at vi skulde reise fra hende uden at faa Mad, og saa havde hun saa meget at snakke og spørge om. Vi kom først hjem langt ud paa Eftermiddagen og da kan du tro Henriette var glad ved atter at kunne faa bruge sine Been, hun bestilte ikke andet end at gaa frem og tilbage, til hun skulde lægge sig. Tirsdag kom og gik her Folk hele Dagen. Onsdag var der Altergang og Barnedaab i et Huus her i Nærheden. Det er hyggeligt at see, hvor megen Umage de gjør, der hvor Gudstjenesten holdes, for at indsette alt peent. Saaledes havde de hos Thores, ladet gjøre et Alterbord, der var saa peent tilstelt saa det gjørne kunde staaet i en Kirke, ligeledes nede hos Thorgrim, hvor det var i Onsdags, var alt ogsaa saa peent at det var en Lyst. Jeg bar Eli Sørlands lille Søn til Daaben den Dag og hos dem var vi til Middag og blev beværtet med Kalvesteg, stegt Flesk, Paier, Kager og Tilbehør. Der var Henriette ogsaa med, jeg synes det er saa morsomt at have hende med især, hvor der er smaa Børn, naar disse er saa store som hun, saa snakker hun til dem, men dem hun mest kjender er slige Smaa, som min lille Gudsøn, dem klapper hun og har meget travelt med.

Den morgen var Henriette ellers saa uartig, virkelig uskikkelig, det var første Gang, hun har været saaledes, hun var saa vred og skreg saa fordi hun ikke fik sin Villie frem; jeg var ganske bedrøvet og maatte give hende alvorlig Dask over Fingrene, hun forstaar det godt nok; jeg kunde først ikke tro at det var af bare Vrede hun skreg, jeg troede hun var forliden til at være saa uartig. Stakkers Liten, bagefter tager hun mig om Halsen, kysser og klapper. Hvor ondt det er at maatte tugte – Gud give hun maatte blive et godt Barn! Maatte jeg bare forstaa at omgaes hende rigtig! – Hun sidder her ved Siden af mig nu det lille Nar, og steller med sit Legetøi og forstyrrer mig i et Væk, det er jeg ogsaa bange mit Brev tydelig nok viser at jeg har en saadan liden urolig Krabat at tage vare paa, jeg har ingen der kan see til hende nu, saa vi faaer stelle os saa godt vi kan, naar hun er kjed af at gaa paa Gulvet, sætter jeg hende paa en Stol ved min Side, nu faaer vi vel see hvor længe hun bliver rolig der, hun er slem nu, finner hun Kjøkkendøren paa Klem, saa er hun øieblikkelig derude og med begge arme i Vandballien. Du skulde see mig hvor peen jeg er, Bestepappa, i min nye Ginghams KjoleGinghams Kjole] Ginghamskjole, kjolestoff av indisk bomull og klart hvidt Forklæde. –

Dagen efter vi var paa Sørland, var her Confirmandindskrivning og atter to Brudevielser. Dette var usædvanlig megen Afbræk paa vort sædvanlige rolige Liv – Idag er Vilhelm paa Østprairien, egentlig skulde han været ved Turkeyriver, men Føret er ufremkommeligt; i denne Uge reiser vel han derned tænker jeg og snart skal han vel en Tour til Minnesota; de stakkels Folk der – der er saadan Jammer efter Præst og flere Secteer Prædikanter, som reiser omkring deroppe. Da Vilhelm var i Painted Creek sidst, talte han med en Mand, som strax Isen gaaer op i Missisippi, og det væntedes daglig – skulde reise til Rockprairie og strax komme tilbage igjen med Dampskib – han har lovet at tage Sagerne hjemmefra med sig, gid han snart kom og bragte dem. Vilhelm skaffede mig lidt Blomsterfrø fra Decorah forleden, men jeg kjænder ikke de Navne.

Første April regnede det for første Gang i 4 Maaneder, det er en Sjældenhed her, som det i det hele har været en mærkværdig kold Vinter dette. Vaaraannen er intet Sted begyndt, men her i Haven skal de nu til at pløie og Harve saa Sven itide kan begynde at spade. Gjødsel slipper man her i Wisconsin troer jeg, dog de Norske paa flere Steder nu har brugt deres Land saa længe, at de maa begynde dermed. Endnu har jeg ingen Blackbirds seet, det pleier at være de første Fugle om Vaaren. Times har indfundet sig igjen til vores Tilfredshed, ved en Feiltagelse var den bleven sændt til Decorah i Wisconsin istedenfor Iowa. Jeg haaber der ogsaa snart kommer en Pakke Aftenbladet. Nu siger snart baade Papir og Henriette Stop. Hun har været nede og oppe mange Gange medens jeg har skrevet dette og nu faaer jeg ikke Fred længere. Gud give du maatte være frisk og have det godt min kjære, kjære Fader, at Moer maatte være flink og Alt vel, ja Gud give gode Efterretninger fra mit kjære Hjem næste Gang. Tusinde Hilsner til Sødskende og Venner. Vilhelm er ikke hjemme, saa jeg ved ikke om han har nogen speciel Hilsen, dog det faaer jeg vide i morgen nar han forhaabentlig kommer. Og nu faaer jeg bare sænde dig et Kys fra Henriette og tusinde kjærlige ønsker fra

din Leis.Leis] Elisabeths kallenavn i familien

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.