Den 10 Juli 1857.
Tak for Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. – det glædede mig at jeg dog engang fik høre lidt fra Dig. Det var saa vidt at jeg kunde faa loddet sammen de Smaaestumper af Beretninger jeg af og til har faaet gjennem Andre. AvancementetAvancementet] Oscar Wergeland ble i 1857 oberstløytnant og sjef for Telemarks nasjonale musketerkorps. er jo meget glædeligt, Du faaer vel et betydeligt Tillæg? men strax jeg hørte at Du skulde rykke op fra Dit yndige Huus i Christiania, fandt jeg det, især for BørnenesBørnenes] Alette Wilhelmine (1845–1910), Ragnhild (1847–1922) og Ebba (1852–1907) Skyld haardt. De søde, yndige Unger! at de skulle voxe op uden Moder,Moder] Søster Truine Catharina Alette Wergeland (1824–53), født Sem, døde 5. januar 1853, var gift med Oscar Wergeland uden ‹Go›uvernante henne i en Smaaeby eller værre endnu paa Landet – nei Smaaebyen er værst! – men jeg tænker nok Du selv bliver kjed af det. Paa Landet kan man leve godt naar man er en stor, lykkelig Familie, men ingenlunde alene – Man kan sige om Christiania hvad man vil, og Gud veed jeg kjender selv Mislighederne – men det er dog det eneste Sted hvor jeg vilde bo og opdrage mine Børn. paa Man kan godt undgaae det Du frygter for, naar man vil. Oberstlieutnant Sørensens Døttre,Oberstlieutnant Sørensens Døttre] Fredrik Moltke Sørensen (1800–81), generalmajor, hadde fire døtre: Antoinette Wilhelmine Vedastine Almee (1829–54), Kaja Louise Andrea (1830–1913), Johanne Fredrikke Sophie (1833–1913) og Hanna Didrike (1841–1932) Sørensen som man neppe havde seet ude, førend de bleve gifte og forlovede og flere Andre jeg kunde nævne, bevise dette. I dette Stykke giver jeg Dig fuldkommen Ret. Havde jeg Døttre, vilde jeg før offre dem paa et Alter end op at see dem jadske fra Bal til Bal, Aar ud og Aar ind, for at lade sig beklusse og oversnakke af enhver fadfad] banal, åndløs Dumrian, enhver Laps, som har lyst til et Øieblik Men jeg vilde dog opdrage dem i Christiania, fordi jeg erkjender det for det eneste christne – ikke christelige Sted – nei bevares! Skien er vist meget christeligere, men i den Forstand at Chr. maa anerkjendes for det eneste Sted 2Kulturen har gjennemtrængt Livet. Alleandresteder viser den sig sporadisk og stykkeviis. Dog dette maa ikke blive nogen Afhandling om Opdragelse –. Jeg er vist lidet skikket til at skrive Afhandlinger i denne Tid, hvor jeg i Maaneder ikke har holdt en Pen. Enig med mig vil Du dog ikke blive. maaskee vi med mere Nytte kunde tale derom som om saa meget andet. Kom herned! Gjør en lille Sviptour herned i denne deilige Sommer. Du har vel altid lidt Ferie! Det vilde oplive Dig, her er adskillige Norske hernede, de 2 smukke Frøk Manthei,2 smukke Frøk Manthei] Marie Antonette (1837–1920) og Sophie Magdalene (1839–1908) Manthey Fru Munch med DøttreFru Munch med Døttre] Nathalie Charlotte (1812–1900), født Linaae, og døtrene Johanne Nathalie (1836–1905), Sophie (1840–1915), Karen Juliane (1843–1928) og Laura (1845–1913) Munch – Kaltenborns,Kaltenborns] Friedrich (Fredrik) Gustav Maximilian Kaltenborn (1782-1859) og hans datter Caroline Sigfridia Adolphine (1812-85) som jeg idetmindste blev glad i at see. Du kunde da med mig følge med ud til LundbygaardLundbygaard] Gods på Sjælland som Peter Jonas Colletts slektning Bernt Anker Collet (1803–57) overtok i 1848. hvor jeg agter at tage hen med Børnene,Børnene] Alf (1844–1919) og Emil (1848–1904) naar Ferierne indtreffer, den 21de. Du vilde være yderlig velkommen, Fru Emilie,Fru Emilie] Emilie Henriette Christence Collet (1805–68), født Rørbye, enke etter Bernt Anker Collet (1803–57) der nylig var herinde spurgte efter Dig, og Du erindrer nok at QvæstorenQvæstoren] dvs. Bernt Anker Collet inviterede Dig. Fra det deilige Lundbygaard gjøre vi Toure i Omegnen og besøge Familie‹rne› der næsten Alle ere adelige Godseiere. At besee Gavnøe Slot,Gavnøe Slot] ligger på Sjælland Thotternes Herresæde, er alene en Reise til Danmark værd. Fra øverst til nederst, Værelser, Gange Koridorer opfyldt med Malerier, lige fra de ældste Slægter. – NicolaysenNicolaysen] Vilhelm Bernhoft Nicolaysen (1829–92), gift i København 13. juli 1857 med Marie Jørgine Petronelle Cappelen (1821–75) er nu hernede for at holde Bryllup. – Maaskee Du ved samme Leilighed kunde opdrive en elskværdig, riig Godseierdatter, det var ikke saa galt. – Jeg talte for nylig med en lille forvoxen Dame Frøken Wulff,Frøken Wulff] Hanna Henriette Friedrich Wulff (1804–58), ugift der tilligemed sin BroderBroder] Peter Wulff (1808–81), sjøoffiser havde truffet Dig i Italien. Hun er Søster til en Konferenzraadinde Koch,Konferenzraadinde Koch] Ida Koch (1806–76), født Wulff, gift med Jørgen Hansen Koch hvis Bekjendtskab jeg gjorde i Sandefjord. De boe deiligt ved Philosophgangen og jeg besøger dem, de ere meget elskværdige at komme til.
Om mit eget Opholdmit eget Ophold] Collett bodde i København fra oktober 1856 til november 1857. er der forresten 3ikke noget at fortælle, der kan interessere nogen. At man har havt det Ondt, kan er ikke meget interessant. og at jeg maa have det Ondt, naar man er fattig og staaer ene i en fremmed By, er heller ikke meget ubegribeligt. Lidt mindre Ondt havde jeg dog i min[e]min[e]] Ordet står helt ut i høyre marg, siste bokstav mangler på kopien. stille Forventninger gjort Regning paa. Min stadige Trøst har været at jeg neppe vilde havt det Bedre, jo maaskee Værre hjemme. Naar man har Børn at varetage, for hvem man skal være baade Fader og Moder og Tjenestepige, saa kan enhver sige sig Resten. Det vil sige at der er ikke Tale om nogen Frihed, Nydelse eller Glæde. Jeg har ikke havt Raad til at løskjøbe mig fra endog de simpleste, mig væmmeligste Forretninger. I disse elendigt indrettede Huse hernede, hvor ¼ af en Tjenestepige skal fordeles – undertiden paa 10-12 Personer ligesom her i Huset, (det bedste forresten jeg har havt) er der ikke Tale om Opvartning. En Moder, der virkelig skal være Moder for sine Børn, bør efter mine Tanker ikke have med deres Tøi at bestille, lad hende give Ordre og see til at de blive udførte, men skal hun selv stoppe Strømper, gnide Leer og Smuds af Buxer, ærgre sig over skjæve og nedtraadte Skoe, løbe sig leed og kjed til Skomagere og Konsorter,Konsorter] folk av samme (dårlige) slag saa bliver man en slet Opdragerinde, og man spilder sine bedste, ædleste Kræfter paa det Laveste. Helbreden har jeg dog saa taalelig – og mærkelig nok beholdt – men aandlig er jeg gaaet tilbage, ja desværre uoprettelig, frygter jeg. Jeg har ikke skrevet en Linie siden af nogetslags siden jeg forlod Norge. Siden Juul ikke et Brev, jeg har ikke kunnet, jeg er saa slap i Aanden, klage vil jeg ikke, og jeg har intet interessant at sige nogen.
Skriver du da addresseer det til, Bredgade 186 (186)(186)] hun har gjentatt ordet fordi det først skrevne ble utydelig på grunn av blekk-kluss. Her boer jeg nu hos en gammel Kammerraad Villemøes,Kammerraad Villemøes] Niels Willemoes (1792–1860) Broder til «Søekrigeren Villemoes.» 4Her har jeg det taalelig godt. Her er flere Pensionairer, men jeg spiser ikke inde. Nu Sommeren er der og bringer en Smule HussvalelseHussvalelse] feil for ‘Husvalelse’ over de som lide, og saaledes er jeg ogsaa bleven roligere, og kan naar der kommer et lille Glædesdryp, nyde det unbefangen,unbefangen] tysk: troskyldig, frimodig og glemme de Rædsler jeg har gjennemgaaet. – Jeg har kuns boet i det Hotel hvori jeg steg af, Løven – men har senere boet i samme Huus som Hotel Skandinavie, og det vidste jeg vilde blive udlagt til at jeg boede i Hotellet selv. Denne Feiltagelse har kostet mig et mig overordentlig dyrebart Brev fra Fru Colb.Fru Colb.] Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter et Brev der feilagtig addresseret til Hotellet, og formodentlig afleveret i dette grisede Sodoma, aldrig naaede mig siden.
Gutterne ere raske, og det gaaer dem særdeles vel i Skolen,Skolen] Borgerdydsskolen i Christianshavn navnlig Alf, der begyndte som den sidste i Klassen og har arbeidet sig op til No 3. Han viser en langt større Lyst og Iver end hjemme. Her blive de altid hørte, det bleve de alt for sjelden paa Nissens Skole,Nissens Skole] Nissens Latin- og realskole de ere for mange der, Hvad Emil angaar da udmærker sigudmærker sig] her har hun uteglemt ordet ‘han’ ikke egentlig, uden det skulde være i at gaa sine Sko skjæve, og daglig lægge min Taalmodighed paa Pinebænken hvor den naturligviis aldrig holder Stand. En værre Gut i Uorden, Skjødesløshed, Glemsomhed, og Forstyrrethed vil man ikke finde Magen til, forresten er han et meget fortreffelig Individ. Men træt er jeg o saa træt mangen Gang at jeg ønsker mig i Jorden.
Nu maa jeg slutte. Du vil ikke finde dette meget glædeligt, men bedre kan jeg ikke præstere det, men nok meget værre. Du er dog den første jeg paa evig lange Tider skriver til. Nu maa jeg dog besvare et Brevet Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet, og heller ikke til de tre Collett planla å skrive. fra Fru Stenstrup,Fru Stenstrup] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster og skrive lidt til BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge og Fru Colban. Jeg gider ikke see dette igjennem og s‹…›t tag det udentag det uden] Muligens mangler kopien en tekstlinje her. komm‹e›. og skriv snart. Godnat! Din Søster C.
Photographien staaer paa har naaet enen] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving mageløst Fuldkommenhed hernede. Alle ThorvaldsensThorvaldsens] Bertel Thorvaldesen (1770–1844), dansk billedhugger Marm[or]værker tages af.tage af] fotografere Kan du ikke skrive til Amalie BjørnAmalie Bjørn] Amalie Sophie Biørn (1819–89), født Bekkevold, enke etter Henrik Wergeland, gift med Nils Andreas Biørn og bede hende sende det H-s DaguerotypH-s Daguerotyp] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter og riksarkivar. Daguerreotypiet ble laget av O. F. Knudsen ca. 1840/41, men regnes nå som tapt (Kollhøj 2014, 179). herned Hun lovede det. Det er altforgalt at vi skal lade den eneste virkelige Liighed af ham fordunse oppe en Afkrogoppe en Afkrog] her har hun uteglemt ordet ‘i’, eller det er ikke kommet med på fotokopien af Landet, og ikke redde den for Eftertiden. Gjør det endelig!
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.