Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

20. desember [1852]. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1852».

Du maae ikke troe at jeg har glemt Dig kjere Robert eller Dine 2 smaae Breve.Dine 2 smaae Breve] Vi kjenner ikke til disse brevene. Jeg har længe villet besvare dem men Mama har havt saa meget at bestille og tænke paa for at faae indrettet et Logie til sig og SmaaegutterneSmaaegutterne] Collett reiste til København 16. oktober 1852 sammen med sønnene Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911). (Morgenbladet nr. 291, 17. oktober 1852). saa hun først nu til Juul er kommen i lidt Roe. Men jeg har hver Dag tænkt paa mine Gutter oppe i Norgemine Gutter oppe i Norge] Robert (1842–1913) ble tatt opp som pleiesønn av Johan Christian Collett, mens Emil (1848–1904) bodde hos Jens Gram Thaulow, til Collett kom tilbake til Christiania høsten 1853. og især har jeg tænkt paa Robert, og paa at jeg havde saa meget at sige ham – tænkt paa om han er en brav og snild Gut som Tante og OnkelTante og Onkel] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett kan holde af. Thi det er vist min stakkels Gut at Børn som Du maae bestræbe sig endnu mere for at blive gode og brave og dygtige end de som ere hjemme hos Far og Mor. Forældre ere altid overbærende, de vil gjerne undskylde Børnenes Feil hvor de kan og indbilde sig at de ere mindre end de virkelig ere – kan Du huske før naar Robert havde gjort noget galt hvor uhyre bedrøvede PapaPapa] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor og Mama vare derover, meget mere bedrøvede end vrede paa Dig. Men hvor gode Onkel og Tante er mod Dig kan Du ikke vente den Overbærenhed af dem. De gjøre saa uhyre meget for Dig, uagtet Du ikke er deres Barn sørge de dog for Dig som om Du var det, men derfor fordre de ogsaa mere af Dig. Ak Robert kunde Du komme til at ligne Papa har Du tænkt paa Papa i disse Dage? havde Du kjendt ham ret, vilde Du gjerne lignet ham. 2han var saa sand og ligefrem i alt hvad han sagde og gjorde. Alt hvad han sagde kunde man stole paa, aldrig vilde han besmykke en Ting men sagde den ligefrem som den var. Naar Du foresat Dig at gjøre det samme, aldrig søge at besmykke en Ting om den er aldrig saa slem, saa vilde Du komme til at ligne Papa og Alle vilde holde af DigDig] synes rettet fra ‘ham’ ved overskriving fordi Du lignede ham. Forsøg det rask væk engang naar Du har gjort noget galt at sige det rask væk som det er, og Du skal see Alle ville lide det langt bedre end naar Du vil gjøre det Gale mindre ved at lægge noget Usandt til. thi det mærker de alligevel, og Du har intet for det uden at de aldrig troe Dig mere.

Det er ikke for at bedrøve Dig at jeg skriver dette kjere Robert. Jeg vilde blot vise Dig hvor lidet man vinder ved at være upaalidelig og usand og at man staaer sig meget bedre ved at være det Modsatte Du bliver snart stor og klog nok nok til at indsee dette selv, og naar jeg engang seer Dig igjen er Du en rask ligefrem Gut der ikke kryber i Skjul for noget. Og nu vil jeg fortælle Dig lidt om hvordan Smaaegutterne have det. De gaae hver Dag i SkoleSkole] Alf og Oscar gikk på Neves skole under oppholdet i København 1852–53. Kl 9 og blive der sommetider til 2 – andre Dage til Kl 3. De skal allerede begynde paa Skolen igjen den 4de Jan. Hver Tirsdag gaae de hen at lære at danse hos en der hedder BrorsonBrorson] ikke identifisert fra Kl 5-7 Aften

3Den 2den Januar. Gutterne have moret sig nok saa godt i Julen. Oscars GeburtsdagOscars Geburtsdag] 23. desember var et Par af hans Kammerater her til Chocolade om Formiddagen. af Fru HalkjerFru Halkjer] Edvarda Sophie Halkjer (1816–82), født Munch, gift med Hans Peter Andreas Halkjer fik han et lille Lotteriespil. Juleaften vare vi hjemme men vi gik ud og kjøbte meget Gotter og Legetøi, 3 Æsker med Tinsager, et lille Spil: Stæren og Faarene, et Farveskrin med Blyanter, Grims Eventyr, nogle af Pengene dertil havde de faaet af Holger.Holger] Holger Gustav Collett (1807–70), ekspeditør, Peter Jonas Colletts bror Desforuden fik de nye laqverede Danseskoe og nye Hatte af mig. Saaledes belæssede gik vi hjem og drak The og spiste Julekage, og Gutterne legede til langt paa Natten, og enda vare de tidlig oppe for at lege paa nyt. Første Juledag vare vi til Middag hos Halkjers hvor de morede sig fortreffelig, thi der er en Overflødighed af Legetøi. 5te Dag vare vi der igjen om Aftenen. Der var Juletræ, Oscar fik et Gevæhr og Alf et lille Kuglespil som de synes er det moersomste af Alt, og Dagen derpaa vare de budne til Bal hos NevesNeves] Kirstine (1813–?), født Bay, og Jens Christian Sigismund (1810–75) Neve, skolebestyrer hvor de ogsaa morede sig fortreffelig. Nytaarsdag vare vi til Middag hos Smidts,Smidts] Antakelig Christiane, født Braae, (1812–?), og Ferdinand Schmidt-Phiseldeck (1806–89). Hun var venninne av Collett fra 1830-tallet og ekteparet tilhørte Colletts omgangskrets (Collett 1911, 154; Bergsøe 1904, 99). og de morede sig med at spille Kort og Gnav. Alf vilde gjerne skrive Dig til, men det vil ikke rigtig gaae, maaske naar Du opmuntrer ham lidt og skriver saa faaer Du Svar.

Nu maae jeg slutte for denne Gang kjere Robert. Skriv mig til og fortæl mig alt hvad Du veed om Stenstrups.Stenstrups] Sophie Augusta (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og Peter Severin (1807–63) Steenstrup Har Du nylig været der og er alle friske? Hils Tante 1000 Gange fra mig. Har Du hørt noget fra lille MilemandMilemand] dvs. Emil saa skriv ogsaa hvad Du veed derom

Din kjerlige Moder.

4


__________
Adressetekst:
Robert.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.