Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

19. februar [1863]. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 4.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift: «1863». Årstallet bekreftes av referansen til brevet 2. januar 1863, og av Peter Severin Steenstrups død 17. februar 1863.

Kjere Oscar!

Her er Dyret! Har Du noget ondt at sige, saa sig det ikke, har Du noget Godt derom at melde, saa sig det muligst udførligt. HaraldsHaralds] Harald Wergeland (1811–93), Colletts bror Tak for BogenBogen] I de lange Nætter, Cappelen, Christiania 1863 var: Dit Sidste Produckt vrimler af Feil» denne Passus i et endeløst BrevBrev] Vi kjenner ikke til dette brevet. om hans ‹Poster› og Stilling.Stilling. –] tankestrek rettet fra punktum ved overskriving efter hans Formening hører den nye Skrivemaade ogsaa til under den Kategori.

Her er den i det Hele taget bleven saare godt modtaget og bedømt – af de Bedste maa jeg lægge til, og jeg tror nok, at jeg tør sige, at den har gjort mest Lykke af mine Bøger. Hvis Du læser illustreret Nyhedsblad,illustreret Nyhedsblad] Anmeldelse av I de lange Nætter i Illustreret Nyhedsblad nr. 52. 28. desember 1862 vil Du have seet, at Hr Botten HansenHr Botten Hansen] Paul Botten-Hansen (1824–69), kritiker og redaktør av Illustreret Nyhedsblad var ude med en raa Insinuation om den enorme Pension Fader aarlig skulde have erholdt af Karl Johan,Karl Johan] Karl III Johan (1763–1844), svensk–norsk konge 1818–44 (1000 Spd!) men jeg var ikke sen, før jeg fik ham til at tage den i sig igjen i næste Blad.næste Blad] Illustreret Nyhedsblad, nr. 1, 4. januar 1863 under overskriften «Norge» Jeg fik en skriftlig Tilstaaelse fra Kammerherre WeidemandKammerherre Weidemand] Konrad Ferdinand Weidemann (1795–1865) om at Fader ikke havde faaet andet Gratiale end det der fulgte med hans Stilling som Hofprædikant, og med denne maatte Hr Hansen temmelig ynkelig rykke ud efterat jeg paa det strengeste havde opfordret ham dertil.

Alettes Photographie, sendt til Arnesens,Arnesens] Laura Augusta (1822–95), født Wergeland, og Ole Seppingbøl (1820–64) Arnesen har som man 2ogsaa kunde vente, naar man har seet det, vakt en betænkelig Sensation blandt Fætterne. RobertRobert] Robert (1842–1913), student, Colletts sønn har ladet tage et Aftryk, der dog er faldt meget utydelig ud, baade han og AlfAlf] Alf (1844–1919), Colletts sønn sende herved deres til Alette, i deti det] rettet fra ‘idet’ ved en vertikal strek Haab at de skulde bevæge hende til et Bytte, jeg har her lovet min Interpellation, dog saaledes, at hvis der kun skulde varvar] ‘ar’ rettet fra ‘ære’ ved overskriving og strykning et at erholde –erholde –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving hvis der forresten er noget, skulde jeg, hendes Tante og Gudmoder have Fortrinsretten. Ogsaa et af RagnhildRagnhild] Ragnhild (1847–1922), datter av Oscar Wergeland og den lille søde, venlige Ebba,Ebba] Ebba (1852–1907), datter av Oscar Wergeland vilde jeg sætte stor Pris paa at eie – send mig endelig hvad Du kan deraf – men snart!

Med Harald er det som sædvanlig ilde. De klage gudsjammerlig over deres Stilling. Jeg har gjort hvad jeg kan, gaaet til flere Embedsmænd og har solliciteret(!)solliciteret] ved personlig besøk hos avgjørende myndighet forsøkt å oppnå noe; anmodet om et lidet Embede ved Tolden for ham, Han indgiver vel nu en Ansøgning derom. Maatte det lykkes ham at faa et lidet Embede i en mindre By! Her vil han jo rent gaa til Grunde, foruden ‹Og› det pinende for mig hans Slægt at see og være nær denne sørgelige Undergang, som han ved sin Uklogskab saa meget selv har forskyldt, og ikke kunne hjelpe! Her i denne By er næsten ikke andet end sørgeligt!

StenstrupStenstrup] Peter Severin Steenstrup (1807–63), bedriftseier, gift med Peter Jonas Colletts søster, Sophie Augusta vor kraftige, engang saa freidige muntre Stenstrup, er bukket under for det Onde‹t› Leversyge troer jeg – som han nu i flere Aar har baaret paa. Han begraves i Overmorgen. Familien 3er dog mærkelig fattet og rolig, de have ventet det længe. At hunhun] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster skulde overleve ham, der saa ud som en blodløs Skygge, ved siden af en Herkules! Hendes Kaar, tror jeg bliver taalelig gode, da hun har en stor Mængde Actier i Værket.Værket] dvs. Akers mekaniske Verksted

Aftenbladet, som Du maaskee har Anledning til at læse, disker op med en Recension,en Recension] «Litteratur og litterære Tilstande», Aftenbladet nr. 3720, 14. februar 1863 af samme Surdeig som den for 2 Aar Siden i Anledning Fortællinger.i Anledning Fortællinger] Fortællinger, P.F. Steensballe, Christiania 1861; anmeldelsen ble trykt i Aftenbladet, nr. 3089, 15. januar 1861 Ja. her hos os maa voxne, gamle Folk finde sig i at blive vist tilrette af Grønskollinger, som ikke have Ide om Betydningen af det de driste sig til at bekritle.bekritle] tale nedsettende om, kritisere Genren: Selvbiographien – Konfessionerne – hvori de dygtigste Aander i Tydskland og Frankrig netop have gjort mest Lykke, behager ikke disse Herrer, fordi de mangle alle Forkundskaber, alle Forudsætninger derom – men jeg faar trøste mig med den almindelige, eller rettere – ualmindelige Lykke denne Bog har gjort blandt alle virkelig Dannede, Ældre og Yngre – fra alle Kanter har jeg derom faaet Forsikringer Pas paa! denne Bog vil om faa Aar, naar jeg ikke mere er til, blive holdt høiest i Ære. Da ville disse Actstykker om en navnkundig Slægt, dette Bidrag til vor Tids Historie, først faa det rette Værd. Der er solgt en stor Mængde Exempl.

Mine Gutter leve vel og hilse sine fjerne Cousiner og Onkel og TanteTante] Caroline Cecilie Adelaide Wergeland (1841–74), født Hagemann, gift med Oscar Wergeland ogsaa, det forstaar sig – Robert glæder sig meget til Sangerfesten,Sangerfesten] Sangerfesten ble avholdt i Bergen 15.–18. juni 1863. Robert Collett er ikke oppført blant deltakerne i Beretning om den femte store Sangerfest afholdt i Bergen 14–18 juni 1863 (Kristiania 1863). der 4der jo først skal afholdes i Christiansand førend det gaar til Bergen. Ja det kunde været herligt at være med! Havde jeg Raad til en saa lang Sviptour skulde jeg have megen Lyst til engang i Sommer at besøge Dig og Din unge Kone. Men faar jeg lidt tilovers, saa maa det nu for Alvor gaa til et Bad, eller sydligt. Min Helbred har i det Hele i sidste Aar gaaet alvorlig tilbage; kleinere end denne Sommer har jeg aldrig været nogen Sommer, hvor jeg dog ellers pleier at komme mig. Men det kan nok ogsaa tage paa Kræfterne fra en Stakkel som jeg, at skrive Bøger i et Land som dette – i en By som denne, man skriver Livslyst, Varme, Saft og Kraft, af sig, men man faar intet igjen, ikke Næring, ikke Forfriskning, ikke Opmuntring, neppe engang Hvile. Miserablere dvaskere, dauere, kan ingen Tid være i en høi‹ere› Grad end denne. Saa kjedelig, jaja] ‘j’ rettet fra ‘s’ ved overskriving saa grund kjedsommelig som Christiania er nu, har det dog aldrig nogensinde været! Embedsmændene have ikke Raad til Noget, al gemytlig Omgang er ligesom ophørt. Theatret – slet og holdes blot oppe af Naade og Barmhjertighed. Ungdommen danser, og danser og intet andet og Ædeselskaber for Mændene. Den ene Familie efter den anden af min Kreds skrumper døer udud] ‘u’ rettet fra ‘in’ ved overskriving, flytter bort, eller skrumper ind paa den antydede Maade.

Laa ikke Christiansand saa forbistret ude af Veien saa rent søndenfor Folkeskik, saa vilde en Tour derned nok forfriske mig, men jeg maa tage alvorlige Forholdsregler. Stod det til mig, saa jeg ikke Christiania igjen paa et Aar. Hils Din Kone, og RogstadRogstad] Nils Rogstad (1814–89), amtmann i Aust–Agder fra Din

Camilla.

Skriv snart, og send mig alle de Billeder af Dig Din Kone og de yndige Unger.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.