Kjere Johan
Det var ret et uheldigt Øieblik De kom i; en Samtale med Fru KjerulfFru Kjerulf] Betzy (Elisabeth Marie) Kjerulf (1791–1873), født Lasson, enke etter Peder Kjerulf (1781–1841) havde sadt mig i en smertelig, oprevet Stemning – saa kom De, og neppe, eller rettere sagt førend vi fik udtalt kom de Andre
En saadan Samtale burde kun holdes ‹under› den største Sindsro. Jeg har maaskee udtrykt mig for lidenskabeligt – tilgiv mig hvis det har været Tilfældet. Jeg vilde ikke for nogen Priis i Verden have saaret Dem med noget Ord. Allermindst da De blot havde venlige ædelmodige Ord til mig. Tilgiv mig! jeg føler mig saa piint, saa oprevet at jeg ingen tilregn mig det ikke. Siig ingen anden noget af dette – raadfør Dem blot om Hovedsagen.
Lov mig idetmindste at lade mig forsøge et Aar, uden Hjælp. Forsøg mig hvad jeg duer til. Peter,Peter] Peter Severin Steenstrup (1807–63), bedriftseier, gift med Peter Jonas Colletts søster, Sophie Augusta udelukker jeg under alle Omstændigheder
Vi taler bedre og roligere derom. Fru Nina ThaulowFru Nina Thaulow] Nicoline Louise Thaulow (1820–94), født Munch, gift med Colletts fetter, Harald Conrad Thaulow og CarlCarl] Carl Emil Collett (1821–98), funksjonær, Peter Jonas Colletts bror sidder her medens jeg skriver om det er sammenhængende veed jeg ikke.
Deres C.
2
__________
Adressetekst:
Expeditionssecretair Joh Collett
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.