Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

25. mars 1862. Brev til Johan Christian Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.

Kjere Johan!

BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge har paa min Opfordring, aflagt Dem en Beretning om mine Pengeaffairer, forsaavidt som disse angaae Børnene.mine Pengeaffairer, forsaavidt som disse angaae Børnene] Etter Peter Jonas Colletts død i 1851 ble Camilla Collett sittende i uskiftet bo. Robert (1842–1913) og Oscar (1845–1911) ble tatt opp som pleiesønner hos Johan Christian Collett og Carl Emil Collett, mens Alf (1844–1919) og Emil (1848–1904) bodde sammen med henne. I 1862 ga hun Robert og Oscar deres del av arven. Det kunde maaskee synes overflødigt at jeg blander mig i denne Sag, der bedst efter lovligt Skjøn, kunde afgjøres mellem Dem og ham. Jeg nærer imidlertid en vis Frygt for at De og andre af Deres Slægtninge,Deres Slægtninge] Johan Christian Colletts søsken var Holger Gustav (1807–70), Sophie Augusta (1811–72), gift Steenstrup, og Carl Emil (1821–98) Collett til hvem De muligens kan have omtalt denne Sag, see den i et for mig ugunstigere Lys end jeg fortjener at den omfattes mere fra et juridisk, end fra det velvillige Standpunct, lykkeligere stillede Slægtninge burde opfatte den, at jeg med andre Ord staar der som en slet utro Forvalter, og slet Huusholder. Derfor maa det tillades mig ogsaa at sige mine Tanker derved, og bringe visse Facta i Erindring, der ikke maae oversees, naar man vil dømme retfærdig. Maatte det bidrage til at De kjere Johan, hvem jeg skylder saa meget, vilde see Tingen med lidt mildere Øine, end De nu maaskee seer den.

At den faste Sum af 1700 (sytten) Spd, efter 11 Aars Forløb er reduceret til 500 600500] Antakelig sto det opprinnelig ‘5–600’; det siste null synes rettet fra bindestrek ved overskriving overrasker mig slet ikke. Jeg forundrer mig blot over at der er en Skilling igjen. 2og at jeg har undgaaet at gjøre Gjeld. De maa ikke glemme Johan, at jeg ligetil de disse sidste Par Aar da jeg fik et fremmet Tilskud kun har havt 400 Spd aarlig og senere endog kun 380, da Brandactierne ophørte at give noget – Med 380 Spd. havde jeg ikke kunnet leve med 2 studerende Børn, selv uden mine Reiser, der dog ikke have kostet stort mere end hvad Opholdet her hjemme vilde kostet mig, medens de dog vare et Middel til at opholde mit Liv. Jeg maatte angribe Summen og enda fortjene noget selv skulde jeg leve anstændig. De vil maaskee indvende at mange Enker have mindre at leve af: Nei, dette taabelige Raisonnement der saa let føres i Munden af dem der selv ikke kjende Savn, vil De ikke komme med. De veed meget vel, at ethvert Individ har sine Krav nuancerede efter deres forskjellige Vilkaar og Evner, kald disse Opdragelse, Kulturtrin, Stilling i Verden –Verden –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving Naturanlæg Hvad der er mere end nok for den Ene er maaskee Hunger for en Anden. og meget ofte see vi Lykkens Goder tilfalde dem der mindst forstaa at nytte dem – Beviser nok: ligefra den rige Malthe,den rige Malthe] Johan Ludvig Malthe (1807–96), sakfører og kunstsamler der for at nære en eneste Orm, ikke spiser sig mæt og ikke lægger i sin Ovn, indtil Moer HvidMoer Hvid] Else Marie Hviid (1784–1862), født Ring, enke etter Rasmus Hviid (1789–1835) og Moer DybwadMoer Dybwad] Christiane Dybwad (1795–1885), født Lange, enke etter Jacob Erasmus Dybwad (1792–1854) der maaskee sætte Livets Lykke i fede Stege og i at have et vist Antal Høns paa sin Løkke – og saa videre op, videre op. Jeg skulde uden Gêne bruge nogle Tusend om Aaret og jeg forsikrer Dem paa en ganske ædel Maade. jeg har Krav og Tendentser nok, og jeg vil gjerne tilfredsstille Andres ogsaa. Jeg vil sige Dem en 3Ting Johan, en Ting som jeg dog vil tage i Betænkning at yttre for mine Sønner: jeg forundrer mig aldrig naar jeg hører at ordentlige folk gjøre Gjeld, selv om de forholdsviis have mere end Mangen Anden. De have bære kun deres Naturs uafviselige Krav i sig til en større Livs- og Nydelseskreds. Jeg siger blot Gud bevare mig derfra, hvor haardt jeg kan blive fristet! At dette er og altid har været mit Tænkesæt ligeover for Andre vil jeg oplyse med et Exempel der netop ligger mig for Haanden.

Da CollettCollett] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor og jeg i 1841 bleve forenede, havde han en Gjeld paa 634 Spd. hvilket han omtaler i et Brev af Juni s. A.et Brev af Juni s. A.] Vi kjenner ikke til dette brevet. Det faldt mig netop i Hænde forledendag og erindrede mig paa ny om dette Factum, som jeg dengang ret vel vidste. Men jeg tør sige Dem Johan, at denne Omstændighed i alle de 10 Aar, aldrig blev omtalt mellem os, nei ikke i Ord nævnt, end sige, at jeg med nogen Slags Forundring eller Misnøie skulde saaret ham. Jeg fandt det kun ganske i sin Orden at FaderFader] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter paa alle mulige Maader som han kunde, uden at forurette sine andre Børn,sine andre Børn] Henrik (1808–45), Augusta (1810–74), gift Vedøe, Harald (1811–93) og Oscar (1815–95) Wergeland støttede og hjalp os ved betydelige Gaver, undertiden fik jeg 30 a 40 Spd. ved hele Maaneder at aabne os sin Bolig og ved idelige rentefrie Laan. Disse sidste vidste dog Ingen, ikke engang jeg noget af. førend jeg saa det i Faders Breve til C.Faders Breve til C.] Vi kjenner til tre brev fra Nicolai Wergeland til Peter Jonas Collett, men gjenfinner ikke disse formuleringene (Brevs. 3). «Tab ikke Modet over Sligt» skriver han etsteds, «mangler De noget, saa kom til mig.» Stakkels Fader! han tænkte dengang ikke paa, at hans Datter vilde opleve Tider, hvor hun ikke eiede En hvem hun kunde 4bede om Laanet af 1 Spd, uden at udsætte sig for en saarende Forundring! Men jeg fandt det som sagt, saa naturligt ligeoverfor en Svigersøn hvem Fader med Rette sat Priis paa, og jeg tror om han havde præsenteret ham Præstegaarden paa en Bakke!.. ‹saa?› Hvorledes skulde vi der begyndte med Gjeld og Lectors Gage og med en hurtig voxende BørneflokBørneflok] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) ellers kunnet klare baade den og Enkekasse og enda faae lidt tilovers? Tilgiv mig disse Forklaringer, de koste mig selv Overvindelse at give men det er en Slags Pligt mod mig selv. et Endnu maa jeg lægge til, at Collett, naar han med et Slags Stolthed omtalte vort lille Husesvort lille Huses] Fra vinteren 1849 hadde Collett og familien bodd i en egen murvilla i Uranienborgveien bak slottet. stigende Komfort og Velstand, som han visselig ogsaa skyldte sin egen Orden og Dygtighed, saa roste han ogsaa min Sparsommelighed og Huuslighed. Ja det er jo latterligt, og jeg kan ikke hjelpe dem kjere Johan, men jeg er virkelig sparsommelig og ordentlig, jeg har arvet dissedisse] ‘iss’ rettet fra ‘enn’ ved overskriving Egenskaber efter ModerModer] Alette Dorothea Wergeland (1780–1843), født Thaulow der i høi Grad havde dem, men jeg har faaet Faders flotte Natur med paa Kjøbet, en Natur der kræver meget og vil give meget, og dette er ikke saa let at forene. Der er visselig mange Enker der have mindre end jeg, og dog siger jeg, disse Aars Savn og Rædsler have været saa Store som Nogens: Gud alene kjender dem.

At Brynie i denne Sag er ganske udenfor al Skyld, er vist overflødigt at bemærke. Han har blot handlet menneskeligt. Havde jeg ikke havt denne min kjere, brave Værge, der selv naar han var mest bekymret, var mig en Trøst, vilde jeg fortvivlet. Ja Collett vidste hvad han gjorde, da han anbefalede mig til ham. Han kjendte hans Hjerte, 5og hvad jeg trængte til.

Brynie vil altsaa have meddelt Dem, som Ældste af Brødrene, at den faste Sum, der skrev sig fra den mig ved Faders Død 1848 tilfaldne Arv, og som ved Colletts Død, efter det ganske heldige Gaardsalg, udgjorde omtrent 1700 Spd, nu ved omtrentlig 100 Spd.s aarlige Forbrug, er gaaet ned til 500, netop hvad jeg der efter Lovene skulde tilfalde 2 af mine Børn.

Og har jeg derfor givet Brynie Fuldmagt til at udbetale disse 500 Spd til dem af mine Sønner, der ikke have været hos mig. De to Andre kunne selvfølgelig ikke gjøre Regning Fordring paa Noget, da de med mig have fortæret deres Andeel, og lidt til, som jeg har skaffet.

Hvis nu De Johan og CarlCarl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror modtage mit Tilbud maa jeg bede Dem at dette maatte ordnes inden min Afreise herfra til Udlandet. Blive disse Penge staaende, kan jeg ikke indestaae for dem. Alf og Emil have store, store Krav, og det er ikke meget at vente at jeg faar Kræfter herefter til at selv at fortjene noget. I det Hele taget, er min Stilling, naar tages Hensyn til de dyre Tider og Børnenes langt større Forbrug, ikke meget bedre nu, med det Tillæg jeg nyder af Andres Godhed, end den var ved Begyndelsen af min Enkestand.

6Ved denne Leilighed vil jeg tillige omtale min Plan at reise bort for længere Tid, for under Forhold der kunde være mig gunstigere end de herværende muligens at kunde vinde Styrke for Sind og Legeme.

Jeg har for Børnenes Vedkommende taget de Forholdsregler som jeg tror kan tjene dem bedst. Jeg vilde gjerne tale nærmere med Dem kjere Johan om dette. At jeg ikke bestemt har omtalt denne min allerede for et Aar siden paatænkte Plan, uden til Carl, kommer dels af at jeg har manglet Anledning, men jeg tilstaar det ogsaa af en vis Sky for nedtyngende Indtryk, hvoraf jeg allerede har nok før, ja mere end jeg næsten kan bære. Colletts Slægt har aldrig viist nogen Sympathie for mine Planer, og jeg tør ikke vente det her heller. Til SophieSophie] dvs. Sophie Augusta Steenstrup har jeg ofte villet tale om min Reise, men det er en Umulighed at faa tale med Sophie i Enrum. Jeg veed kun at reise vil jeg saa sandt som jeg lever til den Tid, og ikke bukker under for Anstrengelserne for at komme afsted.

Forsaavidt som De skulde have omtalt mine Pengeanliggender for nogen Anden, vil jeg bede Dem være af den Godhed ogsaa at communicere 7Saadanne ogsaa nærværende lille Indlæg i Sagen. I det Hele ønsker jeg at dette læstes af Deres Sødskende.

Nu da jeg har udtalt mine Tanker med større Ro og Bestemthed end det ofte er muligt mundtlig at faa udtalt dem, vilde jeg gjerne, og haaber jeg – i al Venskabelighed tale med Dem Johan, derom, saavelsom andet der angaar Børnene. Forunder De mig en rolig Stund dertil, naar Deres Tid engang tillader det, vil jeg oprigtig takke Dem derfor.

Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.