Studenternes Samfundsbygning er færdig, snart skal den høitidelig indvies. Naar vi spørge, hvem der har bygget den, vil ingen rigtig vide at svare herpaa. Den har ingen synlig Bygherre havt, en Aand maa det have været, men en god, en venlig Aand, der saa stille og ufortrøden har føiet Sten til Sten.
Bygningen staar der; i det Indre derimod mangler der endnu meget, før den kan blive et hyggeligt og tiltrækkende Opholdssted for dem, der skulle tage den i Brug. Dertil hører ogsaa og fornemmelig saadanne Ting, der, idet de løfte sig over det blot Nødvendige og Tilfældige Forgjengelige, kunde tjene til at give Localet det festlige Præg, som det bør have, naar det skal svare til sin Bestemmelse, at være, ikke alene «Karret, hvor Landets friskeste, dygtigste unge Kræfter bruse og gjære ud», men ogsaa den bekrandsede Amphora, der optager den ædle, klarede Viin rene uforfalskede Geist.
Det bliver Kvindernes Kald at udfylde noget af dette Manglende.
Forvissede om at denne Følelse mere eller mindre bevidst rører sig i Mængden, og blot behøver et Stød for at kaldes tillive, indbyde vi Alle Landets Damer til at yde Bidrag til en Gave der skulde overrækkes Studenterne i Anledning deres nye Samfundsb. en Gave, der idet den blev en Prydelse for Stedet og en Kilde til Begeistring og Opløftelse for dem selv, tillige paa en smuk og værdig Maade kunde knytte de Givendes Navne til Stedet.
2‹1,› ‹…›‹…›] Skade med større teksttap: Papiret er beskåret i øvre kant, så bare enkelte underlengder av første linje ses. sig, ville gaa omkring, de indsendes til Hr Kammerherre H. Holst,Hr Kammerherre H. Holst] Christian Holst (1809–90), kammerherre og universitetssekretær der velvillig har paataget sig Inddragningen af Summerne.
2, Som en Gave fra et helt Folks – Halvdeel, der som saadan kunde bestaa gjennem Tiderne saadan der ikke alene kunde omfattes med varm Interesse af sin Samtid og g‹je›lde ogsaa have Betydning ogsaa for de kommende Slægter, kan her kun være Tale om en plastisk populair Gjenstand, og vi tro at møde almindelig Billigelse, naar vi fastsætte denne til Buster ‹…› af 2de norske Digtere eller Videnskabsmænd, udførte i Marmor. 2de Punseboller, udførte i Sølv.
3, Valget af disse overlades saavidt muligt er til Mængden selv, dog gjøres opmærksom paa, at kun de af vore Forfattere og Videnskabsmænd kunne komme i Betragtning, som have levet i og virket for Nutiden.
4, Et Antal af 16 Damer her i Byen, samt en i Da en Stemmesamling paa Valget af Busterne vil blive besværlig og tidsspildende at foretage inden den store Mængde, vil dette afgjøres ved Stemmeflerhed i en Kreds af dertil valgte Damer.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.