Klampenborg pr Kjøbenhavn 12te Aug.
Kjere Oscar. Pengene og hvad der endnu er bedre, den Efterretning at Du befinder Dig i god Behold i Berlin uden Mindelser af Cholera, er kommen mig rigtig i Hænde. Mere end en har troet at være sikkret ved at tage fra Kjøbenhavn, men har taget Sygdommen med sig. At der vilde komme lidt QvaklQvakl] kvakl: ugreie, forvirring med de Penge vidste jeg forud, og Du maae selv vist have havt en Anelse derom da Du sendte den i fremmed Mynt. Et saadant Brev skulde først søge mig i Kjøbenhavn, saa skal det sendes herud, saa tilbage til H.H.] Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60), grosserer i København, gift med Edvarda Sophie, født Munch og bryde ham med at vexles og saa herud igjen; hver saadan Forsending koster om det er nok saa lidet Pengebrev, omt. 1 [Ort] – saaledes gik det dog ikke, men næsten lidt værre. Da de ikke vare komne Mandag og jeg Tirsdag skulde betale paa ‹Kram›,Kram] butikk; vare reiste jeg ind til Byen for at laane igjen af Halkjer. Netop som jeg var færdig med nogle Ærinder mødte jeg ham i Porten med Dit Brev i Haanden. Glad blev jeg! jeg aner intet og lader Halkjer gaae til sin Løkke. Men da jeg saae hvad det var, løb jeg strax til en Wexelleer; men han vilde ikke give mig saameget – til en Anden og Tredie de havde lukket allerede! Der st‹od› jeg med mine prussiske Courantsedler, og ‹vor› ‹Stine› Christine med sit Gribbephysiognomie, der havde fulgt mig som en Ravn efter Bytte. Hun skulde have 15 [Ort] for Vadsk – og flere andre Udbetalinger – maatte jeg lade være. Pengene bleve da stillede Halk., til Vexling og jeg var saa heldig at faae dem efter et Par Dage herud. 15 [Skilling] gik bort, og ‹…›t 1 [Ort] i Porto, hvorpaa jeg dog aldeles ikke regner noget, da Summen allerede før er rundelig beregnet.
Gamle Tante LooftTante Looft] Sophie Elisabeth Looft (1779–1853), født Thaulow, enke etter Conrad Martin Looft (1781–1844), Colletts tante døde forrige Torsdag, stille og rolig. HeinrichHeinrich] Heinrich Arnold Thaulow Looft (1820–66), sekretær, Colletts fetter, sønn av Sophie Elisabeth Looft har formodentlig ikke vidst din Adresse, ellers vilde han have meldt Dig det. Mandag da jeg var hiin Tour inde saae jeg ind til hende og fandt hende total forandret, det var med Nød hun kjendte mig, – men jeg var glad jeg havde viist hende denne sidste lille Opmærksomhed.
Siden forrige Tirsdag 8 Dage boer jeg heroppe paa Klampenborg, hvor jeg ogsaa kun har et lille bitte Værelse oppe under Taget. Men trods dette og at jeg i et og Alt maae hjelpe mig selv, da her saagodt som ingen Opvartning er, trives jeg dog meget godt. Min Morgen begynder med at børste Skoe og Klæder til Børnene deels til at meddele praktisk Underviisning i disse Fag, derpaa klæde vi os paa hente Brød hos Bageren, koge Vand paa en lille Spiritusindretning og spise saa Frokost, Middag faae vi hos en Spiseværtinde der dog kun har en simpel Beværtning meest for Tjenestefolk, de øvrige Restaurationer ere for dyre for os. For dette lille Værelse tilligemed Opvartning der bestaaer i at Pigen gjør reent og reder Senge, betaler jeg 5 Rsd 5 [Ort] 5 [Skilling] ugentlig, det gjør i Løbet af en Maaned omtr. 24 Rigsdaler eller 12 Daler norsk. Meublementet er meer end simpelt. Men 2udenfor holder den herlige Natur os skadesløs for alle Ubeqvemmelighed‹er› inde. Dette Klampenborg er virkelig en velsignet Plet, In‹d› I disse lune grønne Haller veed man ikke hverken af Vind, Solhede eller noget af det der besværer En om Sommeren, den hele Park med sine Blomsterpartier og herlige Græsplæner ligner et eneste stort lysegrønt Telt udenfor ligger da Dyrehaven, hvor man mere ugenert h kan spadsere, Jeg boer i en af Cottagerne (LitrLitr] dvs. litra: bokstav C) der ligge saa yndig inde mellem Træerne. Her nyder jeg i Sandhed de første rolige og gode Dage siden jeg kom herned. Ensomt har jeg det, jeg kjender ikke et af alle disse Mennesker og har ikke Lyst dertil heller. Af og til besøger jeg Heibergs,Heibergs] Johanne Luise (1812–90), født Pätges, og Johan Ludvig (1791–1860) Heiberg eller Thora HansteenThora Hansteen] Thora Hansteen (1816–98), ugift og hendes Tante.hendes Tante] Henriette Jeremine Friedrichsen (1792–1860), født Borch, enke etter Friedrich Friedrichsen (1762–1822) Kjøbenh med sin ‹tonende› Larm, sin Vognrassel, sine Rendekjerlinger, sit traurige ‹Øde› ligger som en fæl Drøm bag mig. Min Plan er nu fattet, jeg tager aldeles ikke mere derind, jeg vil gaae herfra directe til Helsingør og derfra – ombord, naar jeg først har hvilet mig ud et Par Uger herude. Dette vil blive omt. henimod Midten af Sep. Ved dette Arrangement sparer jeg baade Tid Møie og Penge. Da jeg dog har fast besluttet at tage hjem i Høst, vilde det blive besværligt atter at fæste Bo derinde, drage Børnene derind. Jeg undgaa‹e› Qvarantaine, og bliver ikke afhængig af Dampbaadens Fart paa Kjøbenhavn der endnu torde drage længe ud. Kun maae jeg ind til Byen et Par Dage og pakke mine Sager sammen, som da Halkj. velvillig vil paatage sig at faae afsendt naar Dampb. engang begynder at gaae. Det Tøi jeg har herude, tager jeg med. Det forslaaer netop til et foreløbigt Ophold hjemme. Jeg vinder ved at komme tidligere hjem, at jeg selv kan see mig om efter Logie til Vinteren. Men nu var det at faae et Fodfæste og jeg vilde spørge Dig om der er et Par Værelser at faae i Din Gaard. Jeg skrev til Fru StenstrupFru Stenstrup] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster. Brevet Collett henviser til er 7. august 1853. at jeg maae afvente Svar fra Dig inden hun sætter sig i Activitet derfor, og dette Svar vil jeg bede Dig snarest mueligt sende mig. Med Hensyn til Vinteren da vil jeg bede Dig gjøre hvad der er mueligt i saa Henseende. Du skal ikke være bange for at faae mig til Leier, jeg troer ikke mange har været i den Grad pertentlig omhyggelig med Værelser som vi, ligefra BørneneBørnene] Robert (1842–1913), Alf (1844–1919), Oscar (1845–1911) og Emil (1848–1904) vare Smaae have vi dresseret dem til ikke at komme Væggene nær, eller gjøre Mærke nogetsteds, og BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge. Ekteparet Collett leide Brynies gård i Parkveien fra 1846 til de flyttet inn i sitt eget hus i 1849. gav os ogsaa det Lov, at hans Værelser var efter 4 Aars Forløb vare som om der ikke havde boet nogen, medens de inden ½ Aar ved Eftermanden havde lidt den sørgeligste Molest.Molest] skade Der hvor der er en Mand ryges altid, gjør han det ikke selv, saa gjør hans Gjæster det, og saa den slemme Vane at lægge sig med Hovedet ind mod Væggene, der da altid tage Mærke. Hvis Du ikke har noget bestemt imod at jeg skal leie boe der, hvilket vilde være besynderligt at antage, saa synes jeg nok Du burde indrømme mig Fortrinsret. Jeg vil give akkurat hvad de andre give, Du har at henvende Dig til Brynie. Det er ingensomhelst Indrømmelse jeg forlanger, kun at Du vil lade mig have Fortrinsret fremfor Fremmede. Mit høieste Ønske var at boe der sammen med Fru C.Fru C.] Antakelig Adolphine Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter jeg tør nok sige at din Leilighed da var i gode Hænder. Derved forbeholdt Du Dig ogsaa ved Din Hjemkomst en friere Adgang til Dine Værelser, og overhovedet en ugen‹…› større Ugenerthed i Din Gaard end ‹naar› de vare beboede af Fremmede. Jeg beder Dig tage under Overveielse hvorvidt det lader sig gjøre at sige de nuværende Leiere op; under Omstændigheder som disse vilde ingen finde det besynderligt. Men kan Du ikke gjøre det mueligt til Vinteren, saa vil jeg bede Dig meget overlade mig noget, et Par Værelser indtil da.
Den Tanke at jeg mueligens faaer skal drage ind i Værelser nede i Byen eller paa en Afkant af den langt fra mine Venner, og at jeg skal begynde et Liv der bliver rigt nok paa sørgelige Indtryk ogsaa i et trist Logie, nedslaaer mig i den Grad at jeg mangler Mod til at tænke paa det. Hos Brynie vilde jeg strax forsøgt, men ogsaa her vil Savnet blive for smerteligt. Der føler jeg kan jeg aldrig boe mere. Dit Svar ventes med det første. Flytter Du, da meld mig endelig Din Route og siden om mueligt Din Adresse. Indlagte Brev kom H. med det har faret omkring som du seer. Du fortryder vel ikke paa at jeg bruger det som Konvolut til denne lille Seddel, og lader det gaae som det kom
Din C.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.
Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.