Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

7. august 1853. Brev til Sophie Steenstrup

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Klampenborg utenfor København. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 3, deretter tilsvarende på s. 1.
Skader: Brevet er skadet i kantene, med tap av bokstaver s. 2 og 3.

Kjere, gode, Sophie! I disse ængstelige Tider vil det glæde Dig og Dine at høre at BørneneBørnene] Alf (1844–1919) og Oscar (1845–1911) bodde sammen med Collett i Danmark 1852–53. Robert (1842–1913) og Emil (1848–1904) ble igjen i Norge. og jeg ere ved god Helbred, ja vi have ikke engang sporet noget af det IldebefindendeIldebefindende] I juni 1853 brøt det ut en koleraepidemi i København som frem til den ebbet ut i oktober tok livet av over 4700 mennesker. der mere eller mindre griber næsten enhver, entenenten] ‘e’ rettet fra ‘E’ ved overskriving nu dette kan ligge i Luftens særegne Beskaffenhed denne eller Frygten kan volde denne almindelige Upasselighed, ved jeg ikke. Frygt har jeg ikke et Øieblik følt; for mit eget Vedkommende er jeg ikke meget bange for Døden, og jeg har ligesom den Forvisning at Gud vil holde sin Haand over de Smaae, og føre dem sunde og raske tilbage. Da Oscar (Broder)Oscar (Broder)] Oscar Wergeland (1815–95), offiser reiste, den 20de flyttede jeg herud til Taarbæk, (norsk Miil fra Kjøbenhavn) her er Luften reen og sund. Nu boer jeg paa selve Klampenborg i en af de smaae Cottager der ligge inde i Skoven, og som om Sommeren leies ud til Folk, der behøve ikke netop at være Badegjæster Jeg har kuns et lille Værelse paa Qvisten, men i Tider som disse er det et Held at faae opdrevet et nok saa lidet Hul at boe i ude paa Landet, især i denne Egn. Alt hvad der kan, er flygtet fra Kjøbh. Dette maatte jeg enda ligge og lure paa i 12 Dage som vi tilbragte i et Værelse nede i Landsbyen, et Værelse hvis det forresten kan kaldes saa mer hvis Beskrivelse jeg afholder mig fra, da Du dog alligevel vilde tro den overdreven. Jeg kjender intet hjemme i vort Omraade, thi paa GrønlandGrønland] Område øst i Christiania og i FjerdingenFjerdingen] Tidligere navn på et område langs Akerselva er jeg ikke tilstrækkelig orienteret, der kan tjene til Maalestok for dette Rum der i disse 12 Dage har tjent mig og Børnene til Sovekammer Spisestue Forraadskammer og Salon paa engang. Her oppe er det virkelig bedre. Værelset er næsten 5 Al paa den ene og 7 paa den anden og jeg lyver ikke ved at sige at det er høiere end nogen Kahyt. Opvartningen er saa godt som ingen. Den eneste Pige gjør Opvartning i flere af disse Smaahuse saa hun er aldrig tilstæde. Men hun er dog snild og venlig og vil gjerne hjælpe os naar hun kan, Du kan tro kjere Sophie det er en Menage som er lidt anderledes end den jeg er vant til, Min Morgen begynder med at børste Sko og Klæder til Børnene, klæde dem paa, saa hente Brød hos Bageren, koge Thevand ved en lille Spiritusindretning, dække Bordet og rødderødde] rydde op – det er i Grunden en ganske nyttig Exercie om den ikke altid er behagelig. Man lærer hvor liden et Menneske kan gjøre sig naar han maae ligesom Kjæmpeaanden i Eventyret om Fiskeren,Eventyret om Fiskeren] «Fiskeren og ånden» i Tusen og en natt der kunde krybe indkrybe ind] her har hun uteglemt ordet ‘i’ det lille Skrin. MagenMagen] feil for ‘Mangen’ – vilde finde det meget, meget trangt. 2Men udenfor er der deiligt og det hjælper godt. Den hele Park med sine Blomsterpartier og herlige, herlige Træer er som et eneste uhyre lysegrønt Telt, hvori der sværme nogle brogede Sommerfugle omkring. Nedenfor ligger Sundet med sine mange Seilere. og ligetil Parken støder Dyrehaven, der byder dem der elske en større Ensomhed, uforstyrrede Spadseregange. Her gaaer jeg ofte med Børnene. De have det herligt herude, i Nærheden have de nogle snille BørnBørn] Julie Christiane (1843–1924) og Clara Emilie Vilhelmine (1844–1928), døtre av den danske presten Ernst Wilhelm Kolthoff at lege med, Præsten Kolthoffs,Præsten Kolthoffs] Ernst Wilhelm Kolthoff (1809–90), residerende kappelan ved Helligaands kirke i København som de ofte besøge. Det er dog stille og fredeligt dette Liv, uagtet saa ensomt, der er mange Dage jeg ikke seer ikke taler med et Menneske uagtet her vrimler af Folk omkring m‹…›, men du veed jeg har ikke let for at slutte Bekjendtskaber. Af og til kommer Thora HansteenThora Hansteen] Thora Hansteen (1816–98), ugift op til mig og vi spadserer sammen eller jeg besøger hende hos Tanten Fru Frederiksen.Fru Frederiksen] Henriette Jeremine Friedrichsen (1792–1860), født Borch, enke etter Friedrich Friedrichsen (1762–1822) Ogsaa HeibergsHeibergs] Johanne Luise (1812–1890), født Pätges, og Johan Ludvig (1791–1860) Heiberg ligge herude og det er altid en Oplivelse at være hos dem. Igaar Aftes var jeg der, fru H. var saa venlig at give mig en stor Kurv med Blomster som en Dame netop forærte hende. Ogsaa Heiberg er meget livlig og underholdende og i høi Grad artig og forekommende, jeg har ikke mærket noget til det som Folk har sagt om ham. En Glæde er det for mig at høre dem begge tale om Børnene som de rose meget i Modsætning til de danske, og hvad EtatsraadenEtatsraaden] dvs. Johan Ludvig Heiberg. Han ble etatsråd i 1850. igaar sagde om den danske Børneopdragelse er som talt ud af min Sjel.

Herude er det min Agt at blive nogle Uger og saa – kjere Sophie, pakke sammen og i Guds Navn drage hje‹m› Inden Midten af Sep. haaber jeg vi sees. Saa maae det være. Jeg føler der er Pligter som kalder mig, Pligter jeg ikke kan eller tør afvise. Jeg maae samle Børnene om mig og begynde et stille arbeidsomt Liv. Noget har dette Ophold altid lært mig at finde mig i, bedre at taale adskilligt. Om det forslaaer, om jeg ogsaa har lært at kunne leve uden ham det ved jeg ikke. Bittrere end det jeg har gjennemgaaet i det sidste Aar kan dog Livet ikke blive, jeg kan ty til Eder, og jeg vil ty til Dig Sophie i de bangeste Timer. til Dig hans kjereste Søster –. Hvem kunde bedre forstaae hvad jeg lider end Du?

EmilEmil] Emil (1848–1904), Colletts sønn. Han bodde hos Jens Gram Thaulow mens Collett bodde i København i 1852–53. maae tages tilbage, men jeg har skrevet TanteTante] Petronelle Cathrine Thaulow (1791–1863), født Juell, gift med Colletts onkel, Jens Gram Thaulow til at det vil blive vanskelig for mig at tage imod ham førend jeg faaer lavet Reden til Vinteren istand. Det bliver altsaa ikke strax jeg kommer. Jeg tænkte mig det uundgaaelig at maatte flytte tilbage til Kjøbenh. og at Opholdet der vilde blive en 14 Dage, 3 Uger omt. Men nu har jeg lagt en bedre Plan, der vil spare mig baade Penge, Tid og Møie haaber jeg. Jeg reiser blot ind paa et Par Dage og pakker Meublerne ind der ‹endnu› staae i mit forrige Logie i Dronningens Tvergade, medens jeg lader Børnene her under velvillig Opsigt. HalkjerHalkjer] Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60), grosserer i København, gift med Edvarda Sophie, født Munch tager da vare paa mine Sager og sender dem naar engang Dampfarten begynder at gaae igjen fra Stedet. Selv gaaer jeg da herfra naar jeg har hvilet lidt ud til Helsingør, (det er et godt Stykke paa Veien) 3og fra Helsingør ombord. Derved bliver jeg ikke afhængig af Dampbaadens Afgang fra Kjøbenhavn, det torde drage længe ud, da Byen vist skal luftes en god Stund efter at Cholera er ophørt. Det Tøi jeg har herude, vil netop forslaae til et foreløpigt Ophold hjemme da det indeholder de nærmeste af alleslags Nødvendighedsartikler ligetil Thetøi etc. og skulde jeg mangle en enkelt Ting vil vist Du eller en anden velvillig Sjel laane mig det saalænge, til Spørg StenstrupStenstrup] Peter Severin Steenstrup (1807–63), bedriftseier, gift med Peter Jonas Colletts søster, Sophie Augusta om det skulde være fordeelagtigerefordeelagtigere] ‘a’ rettet fra ‘t’ ved overskriving at sende Sagerne med en Skipper. Ligeledes ønskede jeg gjerne at vide om der vil blive noget Anstød ved Tolden, om man virkelig maae betale Told af brugte Sager. Med hensyn til Logie da skriver jeg til OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, Colletts bror og hører om jeg ikke kan faae et Par Værelser strax i hans Gaard. For Vinteren er der desværre liden Udsigt, til at faae noget der, da den Deel h[v]ortil Kjøkkenet hører, er leiet ud til en svensk Familie, imidlertid har han lovet mig at gjøre det mueligste. og jeg vil endnu tale nærmere med ham derom, da jeg kuns saa løseligt berørte det, det var mig imod at tale derom da han var her. En Opsigelse af Svenske‹rne› var det korteste simpleste, og jeg maae sige under Omstændighederne som disse ikke ubilligt.ubillig] urimelig Den røde Stue vil O. alligevel beholde til sig selv, saa Vilkaarene ikke blive saa meget at misunde. – Ak Sophie nu at skulle regne det til et Gode at faae et Ly i dette Huus! En Trøst er det at C.C.] Peter Jonas Collett (1813–51), Colletts ektemann, professor aldrig kom der, thi da vilde Erindringen blive endnu smerteligere. Men Nødvendigheden spørger lidet om de ømme Følelser. Saasnart jeg faaer Oscars Svar skriver jeg paanyt til en af Eder. Og saa kommer jeg da tilbage! og hvorvel dette synes traurigt og har Udseendet af en Falliterklæring er det i Grunden dog ikke saa. Jeg reiser dog tilbage med en sandere Freidighed end med den jeg begyndte Reisen, et Bevis for at dog noget er vundet derved. At jeg i materiel Henseende har tabt nogettabt noget] først strøket og dernest er strykningen opphevet med en krøllstrek under ordene. Strykningen av ‘h’ i ‘har’ har hun glemt å oppheve kommen lidt tilbage og er kommet lidt tilbage skal og maae ikke gjelde noge‹t› her. jeg har græmmet mig nok over det, og nu faa[er] det ogsaa være. Med Guds Hjelp kommer jeg vel i Ligevægt igjen. Hvad der er vist, er at jeg glæder mig inderlig til at see Eder kjære igjen. Gid jeg kunde tro det samme og at I ville indrømme mig den samme Plads igjen som ellers.

En lille Bøn har jeg til Dig kjere Sophie om Du vilde bevise mig den Villighed at sylte lidt til mig, hvortil Du af BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge vil erholde de fornødne Penge. Det bør ikke overstige 6–7 [Ort]. Mine Fornødenheder ere ikke nu saa store. Et lille Glas Agurker, en Krukke Stikkelsbær med simpelt Sukker, og lidt stiv Ribssaft. I Vinter havde jeg jo intet. Det danske Kjøkken maae ikke maale sig med vort. Alt hos os er bedre, bedre tillavet, mere Variation i det Hele. Vort deilige Vildt og ‹Fisk› have de ikke. Og dermed Adieu. med Glæde siger jeg vi sees snart. Gutterne hilse, og jeg beder Dig ikke glemme nogen f‹ra› mig hvoraf naturligviis Ste‹ns›trup staaer først.

Din Camilla.

Det allervigtigste bliver jo at faae en Pige. Skulde Du kjende nogen der passede sig for mig saa vil jeg bede Dig have det i Tankerne.

Min gamle Tante LooftTante Looft] Sophie Elisabeth Looft (1779–1853), født Thaulow, enke etter Conrad Martin Looft (1781–1844), Colletts tante hernede, døde i Onsdags. ‹…› Sørgedragt paa nyt! Dog vil jeg gjøre det saa kort som mueligt.

4


__________
Adressetekst:
Fru Sophie Stenstrup
Lillefoss
ved
Christiania

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.