Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

2. januar 1861. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania.

Kjere Oscar!

Det er meget længe siden jeg hørte fra Dig. mit Brevmit Brev] brevet til Oscar Wergeland 22. juni [1860] fra Sandefjord, i Sommer var ikke saa heldigt at erholde noget Svar, uagtet det indeholdt det vigtige Spørgsmaal angaaende HenriksHenriks] Henrik Wergeland (1808–45), forfatter og riksarkivar Portrait. Saa maatte jeg da, i Tillid til Din engang meddelte Tilladelse handle paa egen Haand. Jeg tog da det eneste Exemplar af Photographie som jeg efter utallige Bønner og Besøg hos Dhrr. Olsen & Thomsen,Dhrr. Olsen & Thomsen] Olsen & Thomsens Photographiske Atelier lå i Christiania havde faaet truet af dem, med mig ned til Kjøbenhavn, hvor jeg ved Fætter LooftsFætter Loofts] Heinrich Arnold Thaulow Looft (1820–66), sekretær, Colletts fetter Hjelp strax fik Sagen arrangeret med Tégner og KittendorfTégner og Kittendorf] Isaac Wilhelm Tegner (1815–93) og Johan Adolph Kittendorff (1820–1902) drev firmaet I.W. Tegner & Kittendorff i København. Photographien var slet ikke ilde, noget tydeligere end Daguerrotypen,Daguerrotypen] Daguerreotypiet ble laget av O. F. Knudsen ca. 1840/41, men regnes nå som tapt (Kollhøj 2014, 179). saa jeg tror nok at disse dygtige Kunstnere ved Hjelp af denne, endelig ville skaffe et smukt og vellykket Portrait af ham, der kunne fortrænge alle de rædsomme Karicaturer der ligesom skjænde hans Minde. Jeg har netop havt Anledning til at see et af den afdøde Halkjer,Halkjer] Trolig Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60), grosserer i København, gift med Edvarda Sophie, født Munch ogsaa tegnet efter Photographie, der i alle Henseende er et Mesterværk. Der skulde kuns tages 200 Ex. først, Pladen skulde da gjemmes til en ny Reqvisition, der ikke vil lade vente længe paa sig, da alle vore Boghandlere 2vist med Gridskhed tage imod det. Nu skal jeg skrive til Fætter Looft og spørge om det ikke er færdigt og strax melde Dig det. Bekostningen kan ikke for disse 200 Ex. blive betydelig, i al Fald det strax kunne dække sig, om ikke bringe et lidet Overskud.

Min BogMin Bog] Fortællinger utkom i desember 1860 hos P.F. Steensballe. der kom ud til Juul sendes hermed, gid den maatte fornøie Dig og Dine unge DamerDine unge Damer] Konen, Caroline Cecilie Adelaide (1841–74), hans tre døtre Alette Wilhelmine (1845–1910), Ragnhild (1847–1922) og Ebba (1852–1907) lidt. Der er ikke mindre end 3 Skildringer fra Eidsvold. Her er den godt modtaget, alt hvad jeg hidindtil har ‹hør›t har været lutter fordelagtigt, men Bladene komme vel med Bundfaldet. Jeg vil gjerne høre hvad Du særskilt kunde udhæve, og er ikke bange for Kritik.

Paa Kongeballet,Kongeballet] 27. august 1860 holdt kongen et ball på slottet (Morgenbladet nr. 238, 29. august 1860) havde jeg den Fornøielse at tale længere med Prinds OscarPrinds Oscar] Oscar Fredrik Bernadotte (1829–1907), svensk–norsk konge 1872–1905 der spurgte efter mine «Skrifter.» Jeg lader netop i disse Dage afgaa Breve til KongenKongen] Karl IV (1826–72), svensk–norsk konge 1859–72 og Prinds O.Breve til Kongen og Prinds O.] brev (i konsept) til kong Karl IV [desember 1860] og brev til prins Oscar 27. desember 1860 (Bernadottska arkivet, Stockholm) hvori jeg annoncerer dem Tilsendelsen af begge disse mine «Værker»,mine «Værker»] Fortællinger og andreutgaven av Amtmandens Døttre, som begge utkom i desember 1860. der ogsaa med det første skulle sendes derind naar Bogbinderen har faaet lidt hofmæssig Skik paa dem. Hans Kongelige Høihed havde navnlig den Artighed at sende mig et PragtexemlarPragtexemlar] feil for ‘Pragtexemplar’ af en Bog han har oversat «Cid» efter Herder.«Cid» efter Herder] Johann Gottfried von Herder: Cid. Efter spanska romanser. Öfversatt af Oscar Fredrik, C.E. Fritze, Stockholm 1859 Du veed det gamle Spanske Riddersagn.

Du veed formodentlig at HaraldHarald] Harald Wergeland (1811–93), gårdbruker, Colletts bror har byttet sin Gaard mod DzonkowskysDzonkowskys] Adam Dzonkowskys (1815–85), bokhandler. Hans gård lå i Storgaten 27, på hjørnet mot Youngsgaten. herinde, og at han alt er flyttet herind, hvad han her skal tage sig til forstaar jeg ikke. men Byttet i Handelen skal jo være 3ganske fordeelagtigt siger man.

Her er megen Sygdom og en unaturlig vedvarende stærk Kulde, der ligesom hemmer den Smule Liv her ellers pleier at være. Uden Overdrivelse tør man sige at Christiania er det dyreste og kjedeligste Sted for Øieblikket, jeg kunde magelig brænde op den lille Klat jeg skal leve af, hvis jeg skulde have det saa varmt som man kunde finde det behageligt – men jeg har i de sidste Dage ikke kunnet bringe Thermometret høiere op i min Stue end til 10–11 Grader. Jeg boer i en lille Leilighed i Fayes Gaard, Karl Johans Gade, har 3 ret smukke men kolde Værelser, hvoraf jeg leier det ene til Gaden ud til – Mathilde Knudsen,Mathilde Knudsen] Mathilde Elise Knudsen (1839–1916), ugift der ligger herinde for at helbrede den Svækkelse i Knæet hvoraf hun lider. Hun har AltAlt] ‘A’ rettet fra ‘a’ ved overskriving i Huset, og hun ventes tilbage til efter Ferierne. Hun er, som Du kanskee har hørt, forlovet med en svensk Baron Falkenberg,en svensk Baron Falkenberg] ikke identifisert et ganske ungt – og som flere vil mene, ingenlunde udmærket eller lovende Subject, saa mange spaar ilde af denne Forlovelse.

Dermed er ogsaa alt fortalt hvad jeg veed, enhver lever og bevæger sig som en Igle inde i en halvtinet Flaske. Jeg haaber Du lever mere gemytlig og selskabelig i Christiansand end vi her. Dette skrives i en Temperatur af henved 20 Grader ude og omtrent 10 Grader Varme inde. følgelig med stive Fingre. Kun maa jeg endnu ønske 4Dig og Dit Huus et glædeligt nyt Aar, lidt Efterretning fra Dig og Smaapigerne, hvordan: I have det, hvordan Du trives i Din nye Huustand vil med største Glæde modtages af

Din

Camilla C.

‹…› hils Rogstad!Rogstad] Nils Rogstad (1814–80), amtmann i Aust–Agder

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.