Brev 1852–63

av Camilla Collett

Forrige Neste

2. februar 1856. Brev til Josephine Welhaven

Ms.8° 272

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Christiania. Brevet er Colletts egen avskrift som er bundet inn sammen med dagboksopptegnelser, brev og brevavskrifter i bindet «Camilla Colletts Dagbøger 1833–36 m.m.» (Ms.8° 272). Collett har senere skrevet følgende bemerkninger på brevet: «Da jeg kom op til Fru Kjerulf, og kommen ind i Stuen, traf paa begge W-s Skjælvende listede jeg mig bort igjen. Havde i næsten 20 Aar ikke taalt hans Nærhed.»; «Dette Brev er forsaavidt mærkeligt, som det danner en første Begyndelse til Fredsmægling, som hun drev paa det Ivrigtse, indtil den i 59 lykkedes.» og «for dog –Stakkels J. magtede den ikke – fra min Side at afbrydes igjen! og plante det gamle Mørke mellem os.» Brevet er tidligere trykt i Optegnelser fra ungdomsaarene (1926), 293–95.
Opplysninger om brevet (forts.):
Skader: Brevets høyre kant, sett fra brevets andre side, er skjult i innbindingen, med tap av bokstaver ved linjeslutt. Bokstaver er supplert med støtte i utgivelsen i Optegnelser fra ungdomsaarene.

Kjere Josephine. Dette som jeg skriver her uendelig lidende, efter en ond Nat skal De ikke vise til noget Menneske. Det er til Dem alene. De skal love mig det, holde mig det. O jeg kom saa bedrøvet hjem i Gaar Aftes, Ogsaa Deres Ord efter mig, havde saaret mig. En Absurditet kaldte De det, at jeg gik! Og Fru KjerulfFru Kjerulf] Elisabeth Marie Kjerulf (1781–1873), født Lasson, enke etter Peder Kjerulf (1781–1841) smiilte og vilde slaae det hen i Spøg.

Josephine, da jeg traf Dem i Gaar var jeg saa nødlidende. Heelt siden jeg saae Dem, har jeg levet i disse gamle Papirer. 100 Gange vilde jeg kastet dem, men det var ligesom Troldom, jeg maatte blive ved. Jeg har levet mellem de Døde, mellem alle disse Gestalter der engang voldte mig Vee og Glæde, jeg kunde ikke løsrive mig men jeg mærkede jeg blev syg derved. Og da var det netop i Gaar jeg følte saadan Trang til et levende Menneskeansigt, og jeg gik ud paa Lykke og Fromme. Hos HansteensHansteens] Christopher Hansteen (1784–1873), professor, bodde sammen med sine døtre var ikke ThoraThora] Thora Hansteen (1816–98), ugift hjemme jeg gik da hen til Fru Kjerulf, men da jeg saa Dem sidde derinde vidste jeg at jeg maatte gaae igjen. O De burde ladet mig gaa med et stille Haandtryk, De og fru Kj. De burde ikke holdt paa mig, ikke skjændt paa mig, ikke leet. Men De havde glemt at jeg kan ikke være i en Dagligstue sammen med W.W.] Johan Sebastian Welhaven (1807–73), forfatter og professor De havde glemt det, jeg ogsaa, ‹og› han har maaskee aldrig vidst det. Jeg havde glemt det, men J, min Erindring var netop saa frygtelig oprevet da jeg kom. I 1000 Vidnesbyrd, sort paa 2hvidt, var den opreven. O De skal ikke feig skye Smerten som jeg her bereder Dem, læs og vær mild! Den er sund for Dem, gjennem den skal De bedre erkjende Deres egen Lykke. Ja, jeg har feiret den gamle Døds[fest] jeg har gjennemgaaet hiin Tid igjen, hine skræ‹k›keligste Aar i mit Liv, da W fra min Hjemkomst fra Hamburg 1837,Hjemkomst fra Hamburg 1837] Collett bodde hos ekteparet Carl Friedrich Ernst (1773–1846) og Rosine Wilhelmine (ukjent fødsels- og dødsår) Ludwig i Hamburg fra september 1836 til juli 1837. indtil mit Ægteskabmit Ægteskab] Collett giftet seg med Peter Jonas Collett 14. juli 1841. – hvori han formener mig at være til, hvor hvert Ord som han talede til mig, om mig var en Blasphemi mod mig, mod vor For[tid]. Jeg har læst hvordan al den Skræk, den Bitterh[ed] der havde samlet sig i mit Hjerte smeltede ‹ve›[d] Idas død,Idas død] Ida Kjerulf (1817–40) døde av tuberkulose kort tid etter å ha forlovet seg med Johan Sebastian Welhaven. hende som jeg elskede saa inderligt. smeltede i uendelig Medlidenhed med ham, med mig selv og Cmed Collett.Collett] Peter Jonas Collett (1813–51), Camilla Colletts ektemann, professor Da, ved hen‹d›[es] Grav bød jeg Haanden til Forsoningglemmelse, jeg gjord[e] et stort Løfte, Ikke til ham, der ikke spurgte derom, ikke savnede den, men til Collett der vidste hvad det var værdt, har jeg nedlagt dette Løfte. Han modtog det, i Breve som ere overskyllede af min Graad. Jeg har grædt dengang for os begge, for ham og for mig Og siden i 16 Aar have vi ikke talt sammen Ogsaa denne Tid har havt sine Phaser – sine Ønsker – De veed det! om en Nærmelse, et Ord, et Eneste udtalt vexlet i Sværmen men med vaade Øine og en Bøn om Forsoning – men ogsaa dette Ønske har jeg overlevet 3ligesom jeg endelig lærte at forstaae, at til ham maatte man aldrig vende sig, det maatte da være til Himlen, der skabte en Individualitet som hans. Og jeg har lært at møde ham ude i den store Mængde Men selv endnu har jeg den Fornemmelse at naar hans Øie streifer migmig] ‘g’ rettet fra ‘t’ ved overskriving mellem de Andre, at det skeer med Haan og Ynk. I en snæver Kreds kan jeg ikke møde ham, der maa jeg altid gaae naar han kommer fordi jeg har ikke lært det endnu. Og derfor maa jeg gaae og han blive, hvem der endog er tilstæde der kan pege med Fingeren efter mig og skjule et Smiil derved. Ja jeg maa gaae og han blive saalænge vi hernede paa Jorden mødes.

Da jeg gik fra Dem igaar, og var kommen udenfor, da – ja da nægter jeg ikke at mit Livs Jammer overfaldt mig. Jeg gik forbi mit fordums Hjem,mit fordums Hjem] Collett bodde bak slottet fra hun og familien flyttet til Brynies gård i 1846 til hun i 1852 solgte murvillaen hun og ektemannen hadde fått bygd i Uranienborgveien. hvor Fremmede havde tændt deres Lys, jeg kom forbi en Broders Dør – en Broder der ikke er mig en Broder.jeg kom forbi en Broders Dør – en Broder der ikke er mig en Broder] utelatt i Optegnelser fra ungdomsaarene (1926) Jeg stirrede ufravendt op mod det kolde, uendelige Rum, medens jeg mekanisk lod mig føre af Alf.Alf] Alf (1844–1919), Colletts sønn Der blev ikke vexlet et Ord, men det var ligesom om jeg synlig maatte see Guds Øie hæftet paa mig i min uendelige Forladthed. Saaledes kom jeg hjem igjen – til mine Døde – og jeg styrtede mig i den gamle Hvirvel.

4Nu har jeg skrevet, nu vil jeg hvile Idag ønskede vilde jeg ikke ønske at see Dem men næste Gang De kommer skal Alt være mildt og godt.

C.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1852–63

Samlingen inneholder 70 brev skrevet av Camilla Collett i perioden fra januar 1852 og til våren 1863. Perioden begynner med at Collett var blitt enke i desember 1851, fortsetter med at hun etablerte et nytt liv for seg og sine fire sønner, og slutter med forberedelsene til en lenger utenlandsreise sensommeren 1863.

Mens brevene fra 1852 til 1857 tegner et bilde av hvordan Collett etablerte en ny tilværelse for seg selv og sine nærmeste, er brevene i den siste delen preget av et rikere sosialt og litterært liv.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.